Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til:
Hanstholm-Hamborg oversigt Luftværnsbatterier Besigtigelse af 27.06.01  Forside
27.06.01
2. Flak 10,5 cm Helshage - 2./M.Fla.A. 814

Den tynde streg rundt om stillingen markerer en enkelt række pigtrådsspærring (Flächenzaun) på 904 meter.
Foran stillingen var opstillet 807 meter pigtråd i to rækker. (Dette er ikke vist på planen.)
Reg nr: Bygningstype: Anvendt som: Noter til reg:
27.06.01-04 Fl 243 Flak-Bettg. m. U. I hver bunker var opstillet en 10,5 cm Flak SKC 32 under panserkuppel.
(Se fotos fra betjeningsrummet under panserkuppel.)
27.06.05 Fl 244 Leitstand 6 m afstandsmåler monteret til lokalisering af sømål. (Se fotos af apparater.)
27.06.05a-b     Foruden en 6 m afstandsmåler monteret på Leitstand-bunkeren til lokalisering af sømål var der fra 29/09/1942 feltmæssig opstillet en FuSE 62 Würzburg Dora skyderadar (FuMO 213, FuMG Flak 39 T D/2 Würzburg-Gerät Nr. 162) til lokalisering af luftmål.
Placeringen 05a som angivet 26/11/1942, 15/12/1942 og 18/03/1943.
Placeringen 05b som angivet 03/07/1943.
27.06.06-07 Fl 246 Muni-Auffüll-R.
27.06.08-09 Fl 242 Gr. U. Std. f. le. u. m. Flak BFM angiver, at 2./M.Fla.A. 814 den 15. januar 1945 havde 2 - 2 cm Madsen luftværnskanoner til eget forsvar (Truppenluftschutz).
German Seacoast Defenses, European Theater Bilag 7 angiver 2cm Flak ved den NØ standplads (08) men intet kaliber ved SV standplads (09)! Dette kan betyde, at der på deres reg. tidspunkt ikke har været et våben i denne.
27.06.10 Fl 245 Masch.-Zentr. I kilde 'Kystdefensionen: Situationsplan over Hansted Fort' er angivet, at der i 2. Flak er 3 dieselmotorer.
En detaljeret oplistning af maskineriet foreligger i 'Fortegnelse over Al.-Batteriernes Maskinanlæg.' Heri er anført:
Deutz-Diesel 55 Hk. Nr. 784018/27. 1000 O/M med Generator A.E.G. 400/231 Volt 72/125 Amp. Nr. 410027. Magnitiseringsgenerator 56 Volt 27 Amp. Nr. 543352.
Deutz-Diesel 55 Hk. Nr. 784034/37. 1000 O/M med Generator A.E.G. 400/230 Volt 72/125 Amp. Nr. 410055. Magnitiseringsgenerator 56 Volt 27 Amp. Nr. 543380.
Junker-Diesel 16 Hk. Nr. 28717. 1000 O/M med Generator 380/220 Volt 15,2 Amp. Nr. 57606.
1 Stk. automatisk Spændingsregulator med Motor Nr. A.E.G. 699922.
1 Stk. Kompressor “Leo” Nr. ?? med Motor Sachenwerk Nr. ?? 220/380 Volt 3,5/6 Amp. 1,5 kW 1410 O/M.
1 Stk. Omformer 220 Volt 27,2 Amp. 1500 O/M. Nr. 1300 med Apparatskab (Elcamo).
1 Stk. Kølevandspumpe Siemens & Hinsch med Elektromotor 0,74 kW 1370 O/M. Pumpen giver 48 l Vand pr. Minut ved ca. 8 m Vandsøjle.
2 Stk. Starteluftbeholdere.
2 Stk. Kølevandstanke á 1,6 m3.
27.06.11 622 D. Gr. U. Std. (Verpfleg.)  
27.06.12 646 Brunn.-Std. I-Brunnen.  
27.06.13 622 D. Gr. U. Std.  
27.06.14
Ukendt Halvt nedgravet bygning i let betonudførelse og med jordoverdækket paptag.
Indeholdt tre rum. Ingen maskinfundamenter.
Bekræftet ved samtaler med beboeren og ved privatfotos.
Da taget sank sammen, blev bygningen jævnet med jorden (fjernet).
27.06.15
Ukendt Cirkel-bygning i let udførelse med dæk i H-jern, plade og pap.
27.06.16
Hochspannungsraum Registreret som beliggende i 2. Flak.
Indtegnet på Poul Boe's kort over Hantholm som beliggende (fjernet) under nuværende p-plads.
Muligvis det i BFM nævnte 'Hochspannungsraum'. Ovennævnte data svarer til denne antagelse. I så fald angivet som færdig men ikke overdraget til tropperne.
27.06.17-19 69 Mortér 8 cm Bunkerne er sandsynligvis oprindelig bygget for hæren.
På kortskitse angivet som '2./814' men ligger uden for 2. Flak's område og har løbegrav til afsnitsbunker VI (38).
I BFM er opført, at 2./M.Fla.A. 814 den 15. januar 1945 havde 3 stk. 8 cm mortérer, så det kunne indikere, at mortérene har været underlagt 2. Flak og bemandet herfra.
German Seacoast Defenses, European Theater Bilag 7 angiver 'Infanteri'
, hvilket kunne indikere en vurdering med tilknytning til infanteribunkeren (38). Antallet af mortére angives ikke i denne rapport.
27.06.20-25 58c MG-stillinger
27.06.38 501 Gr. U. Std. Afsnitsfører-bunker VI for hærens infanteri.
Til bunkeren har sandsynligvis oprindelig hørt de 3 stk. 69 (17-19), som i BFM anføres under 2./M. Fla. A. 814.
Fra 3. november 1943 oplagrer infanterienheden 1. komp./Ost.-Btl. 674 ammunition i bunkeren.
I listen til højre er anført de data fra BFM, der ikke er anført i ovenstående liste.
Listen er sorteret efter datoerne "Støbt", for at vise byggeforløbet i stillingen.
Reg nr: Nyt bygn nr: Gl bygn nr: Bygget for: Beton m3: Støbt: Færdig: Overdraget: Bem BFP:
27.06.01 27501 1180 I Marine 650 17/10/1942 25/09/1943 18/10/1943 Artilleri
27.06.02 27502 1180 II Marine 650 21/10/1942 25/09/1943 18/10/1943 Artilleri
27.06.03 27503 1180 III Marine 650 27/10/1942 25/09/1943 18/10/1943 Artilleri
27.06.04 27504 1180 IV Marine 650 30/10/1942 25/09/1943 18/10/1943 Artilleri
27.06.06 27508 1180 M1 Marine 1500 20/02/1943 25/09/1943 16/12/1943 Artilleri
27.06.05 27506 1180 L Marine 1120 16/03/1943 19/09/1943 24/01/1944 Artilleri
27.06.10 27511 1180 MZ Marine 830 07/04/1943 22/09/1943 24/01/1944 Artilleri
27.06.11 27513 1182 Marine 670 19/09/1943 05/02/1944 07/02/1944 Infanteri
27.06.13 27515 1181 Marine 670 06/10/1943 06/03/1944 13/03/1944 Infanteri
27.06.07 27509 1180 M2 Marine 1500 29/10/1943 05/02/1944 07/02/1944 Artilleri
27.06.12 27514 1183 Marine 340 09/12/1943 26/03/1944 29/03/1944 Infanteri
27.06.09 27510 1185 Marine 590 27/05/1944 31/07/1944 07/08/1944
27.06.08 27509 1184 Marine 570 22/06/1944 31/07/1944 07/08/1944
Ud over ovenfor anførte våben (4 - 10,5 cm Flak SKC 32, 2 - 2 cm Madsen og 3 - 8 cm mortérer) rådede 2./M.Fla.A. 814 iflg. BFM den 15. januar 1945 over 2 tunge italienske, 2 tunge 08, 2 lette belgiske maskingeværer, 4 flammekastere mrk. Fl.W.41 og 3 mrk. Abw.Fl.W.
"Kommissionen til Besigtigelse af Kystbefæstningsanlæg" noterer om batteriet i 1946 i sin afsluttende rapport:
Dansk Betegnelse: 2' 10,5cm. A.LBatteri. Tysk Betegnelse: 2' Flakbatterie. Tysk Organisation: 2/814 Fl.A.
Beliggenhed: Ca. 500 m. Nordnordvest for Hanstholm Fyr
Artilleri: 4 Stk. 10,5 cm. Ubts. u. Tbts. Flak 1/45 and 10,5 cm. S.K. C/32 in 8,8 cm. M.P.L. C/30. Kanonerne var anbragt paa Brisk under sløret Panserkuppel.
Afstandsmaaler (s) med Korrektur, Type: "Kleinkog". Til Batteriet hørte et Funkmessgerät, Type: Würzburg.
Tilstand god.
Kanonerne, Ildledelsesanlæg og øvrigt Tilbehør har Interesse for fremtidig Anvendelse.
Skytsstandpladserne var af Beton i svær Udførelse og med 30 mm. Staalkuppel over Brystværnet. lldlederstation havde Panserkuppel og var iøvrigt udført af Beton i svær Udførelse. Mandskabsrum og Ammunitionsrum af Beton i svær Udførelse.
Batteriet foreslaas nedlagt og Arealet frigivet.
Luftfoto april 1943:
Luftfoto februar 1944:
Luftfoto 1945:
Luftfoto 1954:
Luftfoto 1961:
Luftfoto 1964:
Foto af tre børn taget efter 1945 foran den halvt nedgravede bygning i let betonudførelse og med jordoverdækket paptag vist i plantegning til venstre (14). (Hos mig foreligger kun en fotokopi. Oprindelsen er desværre ikke noteret.)

Luftfoto af bygning 27.06.14 i 1959. Til venstre ses baghuset Helshagevej 56. (OD3114_044 Odense Luftfoto)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Beboelsesvogne. Notat bag på fotoet: Vores "Vognborg", Hanstholm, sommeren 1942.
I baggrunden t.v. ses signalstationen. T.h. kanonstillingen til 10,5 cm Flak under opbygning. (MCH 6224)



Antrædning. I baggrunden beboelsesvogn. (MCH 6192)
Batteriet ved middagsmønstring foran beboelsesvogne i sommeren 1942. (MCH 6205)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Opførelse af administrationsbarak.
I baggrunden husene Helshagevej 52-54-56. (MCH 6220)
Barakbyggeri sommeren 1942. (MCH 6221)

Bygning af officersbarakken i batteriet.  Sommeren 1942. (MCH 6198)

Notat på bagsiden af fotoet:
"Danmark, sommer 1942. På arbejdspladsen. Forrest: Kældermurværk til administrationsbarakken. Bagved til venstre: Kontor-barakken.
Midtfor: Gavlen af officers-barakken. Til højre: 2 danske fiskerhuse." (Helshagevej 52-54. Fotoet er taget fra SØ mod NV.)
(MCH 6222)

Samme situation som på fotoet ovenover fotograferet modsat fra NV mod SØ. (MCH 6203)


Byggearbejder i batteriområdet. Th. bunker til 10,5 cm Flak. (MCH 6223)
Én af dagligdagens mange aktiviteter; her stabling af brænde. (MCH 6197)


Transport af arbejdstøj. (MCH 6227)
Gruppe foran beboelsesvogn. (MCH 6225)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Foto taget fra sydøst ind i batteriet. Forrest th. ses to af barakkerne. Lige bag dem de tre huse yderst på Helshagevej.
Bagerst i billedet kanonstillingen.
(MuseumsCenter Hanstholm 2323)

Fotoet er taget i østlig retning. Forrest 3. kanon (03), lige bag den 2. kanon (02), og længere bagud midt i billedet 1. kanon (01). Yderst til højre den slørede 6 m afstandsmåler (05).
I baggrunden husene yderst på Helshagevej og barakkerne. Bag barakkerne ses toppen af et sirenetårn.

(MuseumsCenter Hanstholm 1517)

Forrest nedgang til kanonstandpladsen i 2. kanons bunker (02). Bagved ses 1. kanon (01).
I baggrunden vandmøllen, Hansted Kirke, Hanstholm Fyr og en Würzburg Riese radar på et 10 m tårn.
(MuseumsCenter Hanstholm 1518)

Den slørede kanonstilling. Det lille skur med antenne er et sirenehus. .(MuseumsCenter Hanstholm 1519)
(Sirenehuset registreret efter "Kort over Administrationsudvalgets & V.B.V.s Høj- og Lavspændingsanlæg Maj 1943")

Fotoet er taget hen over forplejningsbunkeren (11) og nedgangen til denne. Lige bag ved ligger vejen hen til ammunitionsbunkeren (06), hvor nedgangen og bunkerens øverste kant ses.
I baggrunden ses husene på Roshagevej og en Würzburg Riese radar på et 4 m tårn. Yderst til højre ArKo-bunkeren (nu Hjemmeværnets bunker).
(MuseumsCenter Hanstholm 1961)

Nærbillede af trådhindringer i stillingen. Fjernt i baggrunden ses Mammut-radaren og de to høje master til den ikke monterede See-Elefant radar.
(MuseumsCenter Hanstholm 1946)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

10,5cm Flak SKC 32 under sløringsbemalet panserskjold.
(MuseumsCenter Hanstholm 1613)

10,5cm Flak SKC 32 under panserskjold og sløring.
(MuseumsCenter Hanstholm 2002)

6 m afstandsmåler på Leitstand (05).
Batteriet var opstillet til indsats både mod luftmål og sømål. Afstandsmåleren var til indsats mod sømål. Mod luftmål anvendtes en Würzburg Dora radar.
(MuseumsCenter Hanstholm 1968)

En dansk marinesoldat i en af kanonerne. Han fremviser en granat.
Billedet giver et indtryk af kanonens størrelse.
(MuseumsCenter Hanstholm 2677)

Motiv fra demonteringen af batteriet. Forrest et stykke af trådindhegningen. 1. og 2. kanon har fået afmonteret panserskjoldet. 1. kanon (01) med trefoden og taljen over. 2. kanon (02) fritstående. 3. og 4. kanon med panserskjold, og mellem dem afstandsmåleren.
(MuseumsCenter Hanstholm 1967)

Nærbillede af 1. kanon under demontering. I baggrunden nær Hanstholm Fyr en Würzburg Riese radar på et 10 m tårn.
(MuseumsCenter Hanstholm 1966)

1. kanon lidt tættere på.
(MuseumsCenter Hanstholm 1964)

2. kanon under demontering.
(MuseumsCenter Hanstholm 1963)

I baggrunden ses husene på Roshagevej og en Würzburg Riese radar på et 4 m tårn.
(MuseumsCenter Hanstholm 1965)


I hver af de fire 10,5 cm Flak-batterier var opstillet en skyderadar af typen Würzburg Dora. Disse fotos er af en tilsvarende opstillet i Esbjerg.
(MCH 0840-0841)
Bunker for 10,5 cm Flak Fl 243 Ildlederbunker Fl 244
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Den 15. april 1941 er i Kriegstagebuch des Marinebefehlhabers Dänemark side 430 - 431 indført dette notat om en ansøgning om opstilling af et 10,5 cm Flakbatteri i Hanstholm:
Indflyvningerne og bombenedkastningerne den 13., 14. og 15.04, som åbenbart i hovedsagen retter sig mod den fra Esbjerg over Ringkøbing og nordpå gående banelinie, har tilsyneladende til hensigt at genere den på denne strækning løbende materieltransport til Festungsbaustelle Hansted. Englænderne lægger ikke skjul på, at årsagen er, at der her er et fjernkampbatteri under opstilling. Der foregår allerede det, at de over den ulovlige danske sender, der formodentlig står i sydøstengland, har opfordret de danske arbejdere til at forlade byggepladsen og har varslet bombardementerne.
Da R.A.F. ved den nuværende ringe beskyttelse af den vidtstrakte byggeplads, som kun beskyttes af et 7,5 cm Vickers batteri og nogle Fla-M.W., let kunne opnå et rimeligt godt resultat ved et angreb, anses yderligere beskyttelse af batteriområdet ved en hurtigst mulig opstilling af et 10,5 cm batteri for tvingende nødvendigt. Dette kunne så opstilles, så det samtidig kunne virke som sømålsbatteri ved mulige landgangsforsøg nordøst for Hanstholm.
Ud over de militære skader, et bombeangreb på batteriet ville forårsage, må man også tænke på det psykologiske tilbageslag, et sådant angreb ville udløse. Netop dette batteri anses med rette for at være en af hovedpillerne i vores forsvarsfront ved den skandinaviske flanke og behøver derfor særlig beskyttelse mod angreb fra havet og fra luften.
Foruden tilstrækkeligt Flak-forsvar må der med de forventede vejrforhold også indsættes fast jagerbeskyttelse, ligesom det, såvidt vi ved, er planlagt ved det fjernkampbatteri, der står ved Cap Gris Nez.
Mht. den føromtalte banestrækning, der som et "nøglehul" er den eneste forbindelsesbane fra Riget til Jyllands nordvestspids, der kan bære belastningerne, er der ved Luftforsvarskommando Dänemark rekvireret en forstærket Flak-beskyttelse, særlig ved Oddesundbroen.

På et kort over området dateret 25. april 1941 er der ikke markeret et 10,5 cm batteri.
I et notat af 15. maj 1941 er noteret: Marinebefehlshaber anmodede den 28. april 1941 om forstærkning af den nuværende luftbeskyttelse (4 - 7,5 cm Flak Vickers, et let flakvåben ved hver kanon) ved opstilling af et 10,5 cm Flakbatterie og stationering af fast jagerbeskyttelse af Jyllands nordvestkyst.
Under indtryk af de tidligere på forsyningsstrækningen Ringkøbing-Thisted gentagne, påfølgende bombeangreb synes det ikke udelukket, at fjenden efter færdigopstilling af det tunge Batteri Hanstholm II, særlig ved videre udvikling af den strategiske situation i Grossen, vil overgå til at indsætte stærkere kræfter mod batteriet, der som den sydlige spærrestilling i Skagerrak tiltrækker sig særlig opmærksomhed ...................
Station N afviste i betragtning af mangel på tunge Flakbatterier forslaget og henviste til, at det indsatte 7,5 cm Flakbatteri allerede udgør en øget Flakbeskyttelse, da der kun kan gøres krav på et let flakvåben ved hver kanon.
Mht. jagerbeskyttelsen bad Station N Jafü Mitte tænke over forslaget
. Denne henviser i sit svar til, at det ikke er muligt at yde direkte beskyttelse af fjernkampbatteriet, da de to flyvepladser Rom og Aalborg med hver en eskadrille He 110 ligger henholdsvis 65 og 85 km fra Hanstholm, og at der savnes nærmere beliggende pladser. Det nævnte forslag havde mindre til hensigt at få opstillet startklare jagere nær batteriet men derimod gennemførelse af en løbende stadig jagerbeskyttelse i luften, i særdeleshed når vejrforholdene gør angreb sandsynlige, altså en slags "jagerklokke", som i sig selv virker afskrækkende, over batteriområdet.
Ved start fra Rom eller Aalborg kan jagerne først være fremme ca. 10-12 min. efter erkendelsen af fjenden. Hvis fjenden flyver ind lavt over havet og måske ikke på et tidligt tidspunkt opfanges af Dete-Geräten, kan vi under ingen omstændigheder forhindre bombenedkastningen.

Et andet notat, dateret samme dag anfører: Gentagne bombeangreb i den seneste tid på jernbanen Ringkøbing-Thisted incl. Oddesundbroen må anses for at være forsøg på at genere forsyningslinien til Baustelle Hansted. Angreb på selve byggepladsen er udeblevet, formentlig fordi arbejderne er danskere.
Efter færdigørelsen af batteriet må der imødeses stigende angrebshyppighed på selve batteriet, da det regnes som en hjørnesten i vores skandinaviske flanke.
Flak-beskyttelsen synes under ingen omstændigheder tilstrækkelig. Iflg. oplysninger fra Flugabwehrkommando Dänemark har Luftwaffe ingen batterier ledige. Yderligere opstilling af et 10,5 cm marine-batteri er derfor nødvendig.
Endelig ansøges der om, at Luftgau XI stiller den nødvendige jagerbeskyttelse til rådighed over Jyllands nordvestkyst/-hjørne.

24. juli 1941 afsendes en fjernskrivelse fra Marbef. Dän. til Nord med henvisning til sin ansøgning af 28. april 1941:
I begyndelse af maj har I afslået et forslag herfra om bedre Flakbeskyttelse af Batteri Hansted. (Marbef. Dän. 3797 AII v. 28.4.41, Gr. Nord 14175 AII 7.5.41.
Situationen taget i betragtning prøver jeg igen at forsøge, om ikke en tildeling er mulig. Det drejer sig immervæk om det største marinebatteri, som er stillet i udsigt i en anden sammenhæng, kun er forsvaret af et 7,5 cm batteri og 4 - 2 cm Flak.
Ansøgningen imødekommes i første omgang. Den 10. august 1941 er noteret: Der bliver i september tildelt Hansted et 10,5 cm Flak-Batterie.
Underofficerer og specialister tages så vidt muligt efterfølgende (efterhånden som de kan frigøres) af egne rækker.
Betjeningsmandskabet tages på opfording fra KiA af tilstedeværende rekrutter fra 2. A.d.N.
Den 12. august 1941 sender KiA Westk. en fjernskrivermeddelelse til M.A.A. 118 om straks finde egnet stilling til yderligere et batteri.
Den 5. oktober 1941 udsættes planen med dette notat: OKM tilslutter sig foreløbig ikke beslutningen om at opstille et 10,5 cm Flakbatteri i Hansted, da de ledige kanoner er blevet brugt andetsteds. Den forventede tildeling af det andet tunge Flakbatteri i Hansted må derfor foreløbig stilles i bero. Dermed kommer opstillingen af en særlig M. Flak A. i Hansted for tiden ikke på tale.
Af notat den 5. november 1941 fremgår det, at forstærkningen af Flak-forsvaret skulle ske ved en udskiftning af 7,5 cm kanonerne til 10,5 cm:
Den modtagne anmodning om at udskifte 7,5 cm Vickers batteriet med et 10,5 cm batteri godkendes.
De nødvendige 4 - 10,5 cm SK C/32 nL i 8,8 cm M.P.L C/30 tildeles af kanoner, der måtte være til rådighed i denne måned. Der kan derfor ikke regnes med, at 10,5 cm batteriet er klar til indsats til januar. Tilbagetrækningen af 7,5 cm Vickers sker først, når 10,5 cm batteriet er fuldstændig kampklar.
På et kort over området dateret25. november 1941 er markeret et 10,5 cm batteri ved Helshage (endelige placering).
Den 2. januar 1942 er situationen igen ændret. I et notat til M.A.A. 118 hedder det: Ansøgningen om opstilling af et nyt batteri, der allerede er fremsendt, er telefonisk blevet afvist, med mindre O.K.M. har ændret dette efter ordre direkte fra kapt. Jakobs, efter at han har været på besøg.
Mht. til bygning af kvarterer var det i første omgang planlagt som træ-bygninger. Men den 30.
januar 1942 ændredes disse planer efter ordre fra Station Nord.
Den 28. februar 1942 er noteret, at der foregår planlægnings- og opmålingsarbejder for Flakbatteri med 4 stk. 10,5 cm kanoner. Dette er gentaget i et notat den 15. marts.
Den 15. april 1942 noteres: Udbygningen af det 4 - 10,5 cm Flak-Batterie er under planlægning. 20
. april 1942 er fundamentbyggeriet påbegyndt.
Den 30. april 1942 Arbejdet med 10,5 cm Flakbatteriet til beskyttelse af Hansted er påbegyndt. Der udføres jord- og støbearbejde ved briskene og ildlederen.
Notatet nævner desuden om 'Forsvarsanlæg på den danske vestkyst og i Nordjylland': Den af den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark indsatte rekognisceringsstab har påbegyndt sit arbejde og fastlagt stillinger for bunkere, pigtrådsspærringer og infanterisikringer.
Den 15. maj 1942 noteres, at kanonerne til 10,5 cm Flakbatteri endnu ikke er ankommet.
Den 17. maj 1942 er noteret: Rekognoscer straks for den befalede opstilling af et 10,5 cm Marine Flakbatteri, som vi er underrettet om bliver flyttet fra Frederikshavn til Hansted.
18. maj 1942 Kanonbriskene for G 1 og G 2 undtagen afdæk
ningen er støbt, briskpladerne lagt. For G 3 og G 4 er arbejdsbunden færdigfremstillet. Ved G 3 er der påbegyndt med jernbindingsarbejdet. Jord-/udgravningsarbejdet for beskyttelsesrum og ildleder er afsluttet.
20. maj 1942 fremsender Marineartilleriezeugamt Thisted dette: Det 10,5 cm Batt. Hansted, der skal opstilles, skal iht. M.S.P. 1942 udrustes med 8400 skud.
Som oplyst af Festungspionierstabs Hansted er iht. Nord g. 3257 A.W. af 30/01/42 planlagt byggeri af et ammunitionslagerhus til kun 4000 skud.
Der bedes om tilladelse til at klargøre yderligere lagerrum. Langer
24. maj 1942 fremsendes anmodning om, at afsende besætning til 10,5 cm Flak og Spærrebatteri “Hansted” mod Hansted M.A.A. 118, da batteriet i disse dage er fæstningsmæssig opstillet.
27. maj 1942
er fire nye 10,5 cm kanoner Flak-batteri opstillet.
Ammunition, lysgranater og kommandoapparat er bestilt.
Delvis om-indkvartering af besætningen er/bliver gennemført, dog således, at 7,5 cm Flak forbliver skudklar.
10,5 cm SCK Flak-kanon under panserskjold. (Se i øvrigt fotos ved 2., 3., 4. og 5. Flak.)

29. maj 1942. Efter en drøftelse med Marbef. skal det arrangeres, at der til oplagring af 800 skud for Hanstholm II, 600 skud for Hanstholm I, 4400 skud for det nye Flakbatteri Hansted i samarbejde med M.A.A. 118 bliver rekognosseret for tre ved siden af hinanden liggende pladser i nærheden af Hansted (tæt på Nytorp) til opførelse af ammunitionsbunkere i træ. Disse reservebunkere skal ligge inden for området dækket af infanteribeskyttelse.
Den 31. maj 1942 afgiver Mazamt Frederikshavn på lånebasis forbigående 800 skud med tændsats til det nye 10,5 Flakbatteri i Hansted. Der sørges for, at tændingsindstillingsmaskiner er parat. Der sørges for, at ammunitionen gives tilbage til Mazamt Frederikshavn, når Hansted-ammunitionen er ankommet.
Kl. 22:00 blev 10,5cm Flak- und Speerbatterie Hansted indskudt af Maza Thisted. Forløb normalt. 400 skud luftmålsammunition og 400 skud sømåls- eller landmålsammunition til rådighed. Batteriet er nødtørftigt skudklar mod luft- og sømål/for alle måltyper.
Betjeningen stillet til rådighed af en del af 7,5cm Flakbatterie Hansted (4./M.A.A. 118). 7,5cm batteriet er trods det fortsat skudklar.
1. juni 1942 er noteret: Kanonerne er opstillet. Brisken for ildlederen er støbt.

20. juni 1942 4. kanon 10,5 cm ikke klar antagelig i 8 dage pga. ombygning af kanonbrisken. Klar igen 26. juni.
26. juni 1942 3. kanon 10,5 cm ikke klar antagelig i 8 dage pga. ombygning af kanonbrisken.
Der er ikke flere notater vedr. disse ombygninger. (Se indberetningen af 15. august 1942 nedenunder.)
Den 12. august 1942 udsendes nogle rettelser til status pr. 1. august 1942: Indføj ny afdeling: ”Stab Marine Flakabteilung 814 (Hansted).
1. Batteri M. Flak A. 814: 4 – 10,5 cm Flak, 4 – 3,7 cm, 7 – 2 cm.

I opgørelse 30. juni 1942 over Festungsbaulicher udbygning er om 2. Flak noteret:
Udbygningen af 10,5 cm Flakbatterie Hansted er blevet forsinket, da de forventede Regelbau fra hæren ikke blev godkendt og de tilsvarende udbygningstegninger fra O.K.M. endnu ikke er tilgået.
Efter forskellige ændringer af planerne blev den endelige plan for bygning i jernbeton fastlagt den 24. juli 1942. Byggeriet skulle herefter udføres af Organisation Todt. Den 25.7. blev der afholdt et møde i batteriet med deltagelse af en repræsentant fra O.T. og afsnitskommandøren for 1/31 (Fest.Pi.Stab.).
I Baubericht for perioden 24.07. - 16.08.42 er anført:
Fortsættelse af de allerede tidligere påbegyndte arbejder med indkvarteringsbarakken. Glarmesterarbejdet bliver af nødvendighed udført af soldater ved batteriet.
Soldaterne kører jord væk og planerer uden om batteriet.
Tilførsel af Wirtschaftsbarakke og opstilling af denne ved soldaternes medvirken.
Adskellige møder om den højst påkrævede færdiggørelse af indkvarteringsbarakken. Der mangler døre, belysning, vand, kloakering, malerarbejde, gulve samt færdiggørelse af tagdækningen.
Også i uge 10.08 - 16.08 regnede det stærkt. Byggearbejdet og særligt soldaternes gravearbejde blev på trods af det gennemført i videst mulige omfang.
Videreførelse af byggearbejderne for massive beton-Unterkunfte osv. iht. særlig rapport fra batterichefen ved 1./814.

Einsatzort, den 15. august 1942.

Til: Kommando M. Flak A. 814. Hansted

Vedr: Bunkerbyggeri i 10,5 cm Batteriet.
Ref.: Mundtlig konference ifbm. afsnitskommandantens besøg.

Efter ordre fremsender jeg hermed følgende beretning om bunkerbyggeriet i 10,5 cm batteriet:

Efter at Marinebefehlshaber Dänemark, hr. admiral Mevis, den 23.1.42 havde besigtiget batteri-området, og Marinebefehlshaber ved et møde den 3.1.42 havde fået forelagt byggeplanerne af Festungsbau-Dienststelle, blev det befalet at påbegynde bygningen af batteriet, lige så snart frosten var af jorden og sneen smeltet.
Mht. til bygning af kvarterer var det i første omgang planlagt som træ-bygninger. Men den 30.1.42 ændredes disse planer efter ordre fra Station Nord.
Den 20.4.42 blev fundamentbyggeriet påbegyndt. Først og fremmest blev kanonbrøndene og ammunitionsnischerne støbt. Ved udførelsen af dette arbejde skete en fejl. Brøndene blev støbt 10 cm for høje. Efter at de to første briske var færdige den 11.5 og den 15.5 de to andre ligeledes, viste fejlen sig, da den første kanon blev opstillet den 22.5.42. Kanonbrøndens overhøjde betød, at røret stod ved +2 grd. på højderetningsbuen i den nederste stilling. Det var derfor kun muligt at skyde på fjernere sømål. Sænkning til den laveste stilling på –10 grd. var ikke mulig. Skydning mod fjendtlige stridskræfter umiddelbart i havneområdet var ikke mulig.
For at udbedre fejlen blev det besluttet, efter at kanonerne var blevet opstillet den 22. – 26.6.42, at hugge det øverste lag beton af med trykluftbor og sænke overkanten.
Den 31.5.42 blev kanonerne indskudt.
Ombygningsarbejderne blev påbegyndt umiddelbart efter indskydningen af kanonerne. For den første kanon tog arbejdet 10 dage, for den 2. kanon 8 dage, for den 3. 6 dage og for den 4. ligeledes 6 dage. Herefter blev kanonerne løbende meldt skudklar.
Da dette byggearbejde var afsluttet blev arbejdet med opbygning af ildlederen fortsat. Efter at soklen til afstandsmåleren var støbt i cement, blev soklen til Kleinkog (afstandsmåler) og beregnerrum forskallet og støbt. Efter afslutningen på disse støbearbejder blev indretningen med træforskalling og monterin af Kleinkog-armaturen og afbryderdåser påbegyndt midt i juli. Før der blev taget fat på indretningsarbejdet i ildlederbunkeren blev der den 16.7. opstillet et Holzgerüst. Den 17.7. blev byggearbejdet indstillet.
Den 2.7. besigtigede oberst Bless, København, Befehlshaber der Deutschen Truppen, byggepladsen. Kleinkog- og kabeludlægningerne i batteriet var i mellemtiden blevet færdige. Ved denne besigtigelse gav oberst Bless udtryk for, at ildlederen i sin hidtidige udførelse ikke var sikker nok mod beskydning og derfor måtte brækkes ned. I den tid, nedbrydningen stod på, skulle afstandsmåler og Kleinkog underbringes i en midlertidig ildleder. Efter færdiggørelsen af en bombe- og sprængstyksikker bunker skulle apparaterne monteres på deres endelige plads.
De mandskabsbunkere, der i mellemtiden var fremstillet i træ, skulle ikke opstilles. Det ved 2. kanon allerede færdige skelet til en træbunker blev igen taget ned.
Efter forskellige ændringer af planerne blev den endelige plan for bygning i jernbeton fastlagt den 24.7. Byggeriet skulle herefter udføres af Organisation Todt. Den 25.7. blev der afholdt et møde i batteriet med deltagelse af en repræsentant fra O.T. og afsnitskommandøren for 1/31.
Den 27.7. blev bunkerområdet stukket af efter de nye planer, og efter at bunkersløringen ved ildlederen var fjernet den 28.7., blev byggearbejdet påbegyndt.
Da det regnede hele tiden, blev byggearbejdet afbrudt, og hele byggeriet lå stille.
Sidste gang arbejdet blev udsat af vejrmæssige grunde var den 12.-14.8.
Den 14.8. blev arbejdet med ammunitionsbunker og maskinbunker genoptaget. Det egentlige byggearbejde påbegyndes, når der er gravet ud for bunkerne.
Byggearbejdet skal være afsluttet i begyndelsen af november, så batteribesætningerne kan rykke ind i de 4 kanonbunkere. Det er dog på grund af vejret et spørgsmål, om ildlederen kan blive færdig til den tid.

gez. Bertling
Leutnant M.A. u. Battr.-Chef

31. august 1942 er noteret, at arbejdet med udbygningen af Jyllands nord- og vestkyst skrider planmæssigt fremad, og at 10,5 cm Flak- og sømålsbatteriet bliver udbygget i beton.
29. september 1942
meddeles, at Fu MG (Flak) 39 T D II Nr. 162 blev opstillet i 1. Batterie M.Flak.A. 814 (Hansted) - Abschnitt Dän.Westküste - og har siden den 29.9.42 været klar til indsats.
08/10/1942 Rettelser til den af Bef. Dänemark af 12.9.42 udsendte "Troppeorganisation". Status pr. 1. oktober 1942.
Vedr. 1. Battr. M. Flak A. 814. Udstreg: 4 - 3,7 cm og 7 - 2 cm.
(Disse våben havde været underlagt 1. Flak men var blevet overført til henholdsvis 5. Flak (4 - 3,7 cm) og 6. Flak (7 - 2 cm).
Den 9. oktober 1942 foreligger denne skrivelse fra Kommando Marineflakabteilung 814 til Kommandanten im Abschnitt dänische Westküste vedr. Kamptilstanden for 10,5 cm batteriet:
Den aktuelle tilstand i 10,5 cm batteri udgør en meget improviseret lappeløsning.
Det pt. opstillede 1,5 m E-Massgerät muliggør kun en unøjagtig og i mørke på grund af manglen af natbelysning ingen muligheder for gennemførelse af effektiv afgivelse af ild.
De eneste skydemetoder, der kan komme i betragtning, fri skydning og Emü-skydning, da kommandoanlægget er slået fra.
Under disse betingelser kan heller ikke Fu.M.G. (Flak) tilnærmelsesvis blive fuldt udnyttet.
Nedmontering af ildlederen er afsluttet fra og med den 5.10.42. Siden den tid er der ikke gennemført yderligere arbejder ved ildlederen.
Der anmodes derfor om, enten at give byggeriet af ildlederen fortrinsret eller at få igangsat den oprindelig planlagte midlertidige installation af kommandoanlægget, så Fu.M.G. kan udnyttes.
Indsættelsen af øvrige batterier som støttebatterier (ved Vernichtungsfeuer efter Fu.M.G.) sker i og med, at Umwertegeräte er tilgået. Indsatsen af disse batterier ved bevægelig planild efter Fu.M.G.-lokalisering er under forberedelse.
Den 18. november 1942 er noteret, at Flak- und Sperrbatterie Hansted flytter 4 stk. 2,5 cm Hotchkiss til området ved kysten ca. 1 km sydvest for Hansted. (Dvs. at kanonerne overgår til Batteri Hanstholm I.)

26. november 1942 meldes skyderadaren FuMG Flak 39 T/D igen klar til indsats. Denne gang på positionen R 92090, H 437020, hvilket er den på situationsplanen viste 05a.

08/12/1942 Fra Marinenachrichtendienst Hanstholm sendes en fjernskriver-meddelelse til Marbef. Dän. og til orientering for K.i.A. dän. West. med indberetning vedr. det faktiske mandskab i Hanstholm som svar på en skrivelse fra Marbef. Dän. 05/12/1942.


Offz.

P.uoffz.

Uoffz.

Mannsch.

I alt

1. Batt. (2. Flak Helshage) 4 4 17 113 138
Trods denne melding sender M.Flak.A. 814 4. februar 1943 en fjernskrivermeddelelse til K.i.A., at FuMG (Flak) 39 TD Geraet Nr. 162 Ven-Fjende-Kending endnu ikke er installeret. En anden FuMG (Flak) er afsendt fra Flakschule. Nummer og type endnu ikke kendt.
19. december 1942
er noteret, at 4 kanoner ved 10,5 cm Flak- und Sperrbattr "Hansted" bliver tilsluttet Kleinkog.
8. februar 1943
sender M.Flak.A. 814 igen en fjernskrivermeddelelse til K.i.A. med denne status for dette batteri:
Her forefindes: 1 FuMG (Flak) 39 T D/2 (Würzburg-Gerät Nr. 162) som Flakartilleri anlæg.
4. marts 1943 opstilles 2 stk. 2 cm Madsen (Flak) som troppeluftskyts og meldes kampklar.
1
3. marts 1943 Stat. Nord til K.i.A. Westk.:
Senest den 14.3.43 meddeles, hvilke Fu.M.G. (Flum), (Flak) og (Seetakt) incl. Kommandoanlæg 41L der er forsynet med sprængladninger til ødelæggelse af apparaterne. Ligeledes angives opstillingssted, apparattype og -nummer.
14. marts 1943 I tilfælde af 'fare/risiko' er der forberedt sprængning med koncentrerede (geballten) ladninger ved følgende anlæg:
1.) Fu.M.G. (Flum.) 41 G (FB) nr. 679 Ugruko.
2.) Fu.M.G. (Flak) 39 TD nr. 162 (Würzburg i 1./814.)(2. Flak.)
3.) Fu.M.G. (Flak) 39 TD III (Würzburg) nr. 522 i 2./814.(3. Flak 'Baun')
18. marts 1943 indberettes skyderadaren opstillet på positionen markeret 5b på situationsplanen ovenover.
3. juli 1943
meddeles, at 1 Fu.M.G. (Flak) 39 TD Zwei Gerätenr. 162, er tildelt batteriet og opstillet 8gd 35’ 47’’ Ost, 57gd 06’ 59’’ Nord, hvilket er den på situationsplanen viste 05b.
I en melding om Kanonopstilling ved Marine-Flakabteilung 814 med skæringsdag 10. juli 1943 er noteret:
For tiden 4 - 10,5 cm S.K. C/32 n L i 8,8 cm M.P.L. C/30 D.
Yderligere 2 - 2 cm Flak Madsen.
Opstilling af 10,5 cm kanonerne i Regelbau Flak-beton med bunker type 243. Underbringelse af besætningen i kanonbunkerne kan ske i midten af august 1943.
Underbringelse af ammunition i ammunitionsbunker type 246.
Under fæstningsmæssig udførelse er nu 1 ammunitionsbunker type 246, 2 dobbel-gruppebunkere type 622, 1 brøndbunker type 646. Færdig planlagt slutningen af 1943.
Bygning af de øvrige bygninger er meget påkrævet.
28. januar 1943 er følgende hændelse noteret:
Kl. 21.15: Ildlederens udkigspost beskød en fordægtig person. Der blev skudt igen på udkigsposten fra personen, og posten besvarede ilden.
En straks indledt eftersøgningsaktion gav intet resultat. Bevogtningen blev forstærket indtil det blev lyst.
Anst. Århus er underrettet.
13/02/1943 Fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküste udgår en svar-skrivelse med en samlet oversigt over mandskabsstyrken ved afdelingerne i Marinebefehlshaber Dänemark’s kommandoområde i Abschnitt däniische Westküste.


Offz.

P.uoffz.

Uoffz.

Mannsch.

I alt

1./814 (2. Flak Helshage)   6 15 100 121
18. februar 1943 er til Komandant im Abschnitt dänische Westküste fremsendt en liste med opgørelse over batteriets våben. Ved Flak u. Sperrbatt. "Hansted" er noteret:
4 - 10,5 cm Flak, 1 - 8 mm M.G. C/13, 5 - 7,65 mm M.G. (belg.), Fu.M.G. (Flak).
Fra den 6. til 28. maj 1943 blev der i Område K.i.A. dän. Westkyste gennemført sømålsskydning med følgende batterier:
Marinebatterier: "Fanø", "Agger", "Düne", "Hamborg", "Hansted", Hanstholm I (1), Hanstholm II (2).
Batterie "Agger", Abkomm-Anläufe, 7,5 cm Flak- und Sperrbatterie "Düne" og "Hamborg" (Raum Hansted), 10,5 cm Flak- und Sperrbatterie Hansted.
17 cm Batterie "Hanstholm I, Abkomm- und Kaliber-Anläufe,
38 cm Batterie "Hanstholm II, Abkomm- und Kaliber-Anläufe, (sidstnævnte tillige et Z.B.-Anlauf).
10. juli 1943 er noteret denne status om batteriet: For tiden 4 - 10,5 cm S.K. C/32 n L i 8,8 cm M.P.L. C/30 D. Yderligere 2 - 2 cm Flak Madsen.
Opstilling af 10,5 cm kanonerne i Regelbau Flak-beton med bunker type 243. Underbringelse af besætningen i kanonbunkerne kan ske i midten af august 1943.
Underbringelse af ammunition i ammunitionsbunker type 246. Under fæstningsmæssig udførelse er nu 1 ammunitionsbunker type 246, 2 dobbel-gruppebunkere type 622, 1 brøndbunker type 646. Færdig planlagt slutningen af 1943. Bygning af de øvrige bygninger er meget påkrævet.
18/10/1943: 4 stk. Fl 243 overdraget til batteriet.
1. marts 1944 meddeles, at opstilling af 15 cm lyskanoner ikke gennemføres.
Da der ikke vil kunne opstilles 15 cm lyskanoner til Hanstholm II, er det efter vores mening (Admiral Dänemark) bydende nødvendigt, at Flak- og spærrebatterierne "Hansted", "Hamborg" og "Düne" indsættes som lysbatterier for Hanstholm II (ausser dem einen Lg. von Hanstholm I). Yderligere tildeling af lysgranat-ammunition for Flak-og spærrebatterierne er beordret.
8. juli 1944 meldes, at Batterie "Hanstholm II" er klar til skydning mod flyformationer i alle retninger inden for en flyvetid på 45 sek. med Gerät Altona i 2./M.Flak A. 814.(Granatens flyvetid på 45 sek. er beregnet til ca. 20 km.)
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
I Marinens krigsdagbog er noteret om defekter og problemer ved materiellet i 2. Flak:
13/10/1942 2. kanon (10,5 cm) ikke klar pga. indbygning af panserkuppel. Antagelig varer arbejdet 3 til 4 dage.
18/11/1942 4. kanon kampklar.
15/12/1942 Skyderadaren FuMG Flak 39 T/D under reparation pga. remontering af en repareret blokeringsmekanisme.
Forudses klar igen hen imod kl. 23:00.
23/02/1943 FuMG Flak ikke klar pga. udskiftning af en beskadiget del. Reservedel er bestilt og undervejs.
28/02/1943 Skyderadaren Fu MG Flak klar igen.
01/03/1943 FuMG Flak igen ikke klar. Denne gang pga. forstyrrelse i sendeafstemning. Antagelig varer det 24 timer.
05/03/1943 FuMG Flak igen klar til fuld indsats.
12/03/1942 4. kanon (10,5 cm) ikke klar for indirekte skydning / sigte.
RW-anlæget afmonteret ved Maza Thisted. Antagelig varer reparationen ca. 24 timer.
13/03/1943 4. kanon (10,5 cm) igen klar til fuld indsats; ikke klar siden 12/03.
24/03/1943 4. kanon ikke klar pga. arbejder med H.W. modtageren. Varighed antagelig 24 timer. 25/03 igen klar.
31/03/1943 FuMG (Flak) ved Flak - und Sperrbatterie "Hansted" (1./M.Flak A. 814) ikke klar pga. defekt i observationsmaskineriet [Beobachtungsgerätes]. Varighed for reparationen antagelig 48 timer. 01/04 klar igen.
10/05/1943 Batteriet med 4 stk. 10,5 cm er ikke klar til skydning med optisk målsøgning, da E-mess-Gerät ikke klar, fordi sideretningsmotoren er til reparation. Varighed 48 timer.
12/05/1943 E-mess-Gerät klar igen. Batteriet med 4 stk. 10,5 cm er klar/kampklar igen til skydning med optisk målsøgning.
18/05/1943 Kommandogerät ikke klar pga. ombygning. Varighed ca. 2-3 dage.
23/05/1943 Kommandogerät klar igen efter ombygning.
06/07/1943 FuMG Flak ikke klar pga. beskadigelse af stikproppladen i varslingsdelen. Årsag: Formentlig kortslutning pga. fugt.
Skaden bliver udbedret ved batteriets egen hjælp. Varighed antagelig 2 dage.
07/07/1943 FuMG Flak klar igen.
19/07/1943 FuMG ikke klar. B-Stufe i Saturn ude af drift. Varighed antagelig 24 timer.
20/07/1943 FuMG klar igen.
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
I Marinens krigsdagbog er noteret disse kamphandlinger, 2. Flak var involveret i.
09/01/1943 Flak- und Sperrbatterie Hansted og M.A.A. 118 nedskyder over havet med FMG et fjendtligt 4-motores kampfly.
15 indflyvere fra vest/sydvest. Type 4-motores kampfly, flyvehøjde 300-800 m. Overfløj og beskød med MG. Tungt Flak besvarede med ødelæggelsesild (Vernichtungsfeuer) - afdelingsild - Fu MG - optisk. Let Flak og MG afgav ødelæggelsesild i skudsalver. To mål blev indfanget af lyskastere.
Indflyvende mål fra sydvest blev kl.19:02 opfanget af Fu MG og beskudt med 13 skud 10,5 cm. Ild fra let Flak og MG lå ved målet.
Målet blev forfulgt videre af radar, afstand og sideretning blev upåklageligt fortsat målt, meget hurtige optagelser af højde blev fastslået. Ved en afstand af 90 hm faldt lokaliseringen pludselig ud. Samtidig blev der fra stranden i den samme retning observeret ildskær og detonationer fra havet.
Amm. forbrug:
M.Flak A. 814: 41 skud 10,5 cm, 6 skud 7,5 cm, 137 skud 3,7 cm, 35 skud 2,5 cm, 83 skud 2,0 cm, 207 skud MG.
M.A.A. 118: 50 skud 2,5 cm, 23 skud 2,0 cm, 1117 skud MG.
Luftwaffe 2./742: 9 skud 4,0 cm.
[JL: Tidspunktet for kampens begyndelse vurderes til ca. kl. 17:58. Afslutning kl. 20:40. Usikkerhed om amm. forbrug.]
09/03/1943 Kl. 20:29 Syv fly flyver ind over område Hansted fra SV mod NØ. Maskinerne bliver beskudt af tungt Flak. Resultat ikke iagttaget.
Amm. forbrug: 2./M.Flak A. 814: 5 skud 10,5 cm, 3./M.Flak A. 814: 7 skud 7,5 cm.
(Iflg. Kriegstagebuch des Kommandanten im Abschnitt dänische Westküste. I Kriegstagebuch des Marinebefehlhabers Dänemark er noteret 22 skud 10,5 cm.)
11/03/1943 Flak- und Sperrbatterie "Hansted": Beskydning af fjendtlig fly.
Mellem kl. 22.11 og 22.18 fløj to fly ind over område Hansted, flyvehøjde 400 m, antagelig kurerfly. Flyrute langs kysten.
Maskinerne blev beskudt af tungt Flak. Resultat ikke iagttaget. Amm. forbrug: 18 skud 10,5 cm.
13/03/1943 Flakvåben Hansted beskyder fjendtlige fly.
Mellem kl. 22.00 (22:15) og 23:15 fløj ca. 10 fly ind fra vest mod øst, flyvehøjde 1000 til 1500 m. Enkelte maskiner blev beskudt med svær, middeltung og let Flak. Resultat ikke iagttaget. Maskinerne beskød vore kampmidler.
Amm. forbrug: 11 skud 10,5 cm, 67 skud 3,7 cm, 475 skud 2,5 cm, 118 skud 2,0 cm og 225 skud 7,9 mm M.G.
09/04/1943

Kl. 01:18: En maskine over Hansted. Flyvehøjde 2000 m. Flak- und Sperrbatterie "Hansted" beskyder fjendtlig maskine.
Resultat ikke observeret. Amm. forbrug: 13 skud 10,5 cm.

28/04/1943 Kl. 22:37: Massiv indflyvning af fjendtlige formationer i flere bølger i en højde af 500-1.500m. For størstedelens vedkommende forbiflyvning, sandsynligvis mineforetagende.
Ind i området trådte nogle som Störflugzeuge, og de blev beskudt af alle batterier med optisk Fu.M.G. - afvisningsild og planild.
Lyskastere opfangede i 9 tilfælde målene fra 1/2 til 2 sek.
Kl. 23:30 var der efter al sandsynlighed en nedskydning.
Fra kl. 00.15 satte tilbageflyvningen ind, berørte delvis området og blev beskudt med Fu.M.G. - afvisningsild og planild ligesom lette våben.
Alt i alt blev 12 fjendtlige maskiner beskudt og under store kurs- og højdeændringer trængt ud af området.
Kl. 01:59 Afblæst.
Amm. forbrug Marine:
1./814 192 skud 10,5cm
2./814 106 skud 7,5cm
3./814 29 skud 7,5cm
4./814 42 skud 7,5cm
5./814 147 skud 3,7cm
6./814 138 skud 2,0cm
2./814 168 skud 2,0cm
-/814 730 skud 2,0cm
-/814 553 skud M.G.
Luftwaffe: Klitm. 100 skud 2,0cm, 315 skud MG. Vorupør 36 skud 2,0cm.
Desuden deltog forpostbådene "JK 07", JK 23", JN 11" og "JN 14". Ammunitionsforbrug: 128 skud 2 cm
14/06/1943 Kl. 00:34-01:48: 1 maskine over område Hansted, bortflyvning mod vest.
04/09/1943 Kl. 00:00 til 01:55 Flakalarm for Hansted.
Kl. 00:35 til 01:45 flyveralarm for Hansted.
Tiltagende overflyvning af flermotores fjendtlige maskiner med skiftende målhøjde, 2 maskiner blev fra kl. 00:27 til 00:36 virkningsfuld beskudt af let, middeltung og tung Flak. En nedskydning ved 2./814 - 10,5 cm - 17 skud og ved troppeluftskyts ved HKB 2/180 - 2,5 cm - 45 skud. Nedstyrtningssted på havet ca. 4 km nord for Klitmøller. Typen på maskinen er ikke kendt, da lyskasterne 7 og 1 og Gustav kun opfangede den i kort tid.
Amm. forbrug: 17 skud 10,5 cm - 3./814, 36 skud 7,5 cm - 6./814, 35 skud 3,7 cm - Standplads 7, 8, 10, 13, 15 - 7./814, 45 skud 2,5 cm HKB 2/180, 5 skud 2,0 cm - Vorupør (Alarmflak).
04/09/1943 Kl. 02:10 til 03:10 Flakalarm for Hansted.
Kl. 02:27 til 03:10 flyveralarm for Hansted.
Tilbageflyvning af talrige fjendtlige maskiner, som dog for størstedelens vedkommende forblev uden for det lette og det tunge Flaks virkningsområde.
Kun 3 maskiner kunne beskydes af det tunge Flak. Virkning blev ikke iagttaget. Tidsrum for beskydningen: kl. 02.24 til 02.50.
Vernichtungsfeuer efter Fu MG positonsbestemmelse.
Amm. forbrug: 28 skud 10,5 cm (2./814), 48 skud 7,5 cm (3./814)

Kl 04:00 til 04:17 Flakalarm for Hansted.
Tilbageflyvning af en fjendtlig maskine fra NØ med kurs mod SV uden for virkningsområdet.
Mistanke om minering foreligger for vestkysten fra Thyborøn til og med Vigsø Bugt, for Jammerbugt til Hirtshals, for Læsørende, for Limfjorden mellem Løgstør og Nykøbing og for Mariager Fjord.
07/10/1943 Fra kl. 23:01 til 01:30 Flakalarm for Hansted.
En maskine beskudt kl. 23.16 til 23.18 med 41 skud Vernichtungsfeuer efter Fu MG lokalisering. Virkningen blev ikke iagttaget.
Under tilbageflyvning fra kl. 23.20 fra øst mod vest blev en maskine opfanget af Fu MG Flak 2./M.Flak A. 814 og beskudt af batteriet med 27 skud Vernichtungsfeuer fra kl. 23.23 til 23.24 uden virkning. Amm. forbrug i alt 68 skud 10,5 cm.
Mistanke om mineringer for alle skibsruter i Kattegat fra Grenå til nord om Skagen, for Jammerbugt og for havområdet fra Thyborøn til Hansted.
27/01/1944 Fjendtlig maskine beskudt.
Indflyvning af en fjendtlig maskine fra øst. Blev fra kl. 21:15 til 21:19 beskudt med 50 skud 10,5 cm af 2./M.Flak A. 814 og 16 skud 7,5 cm 4./M.Flak A. 814 efter Fu.M.O. Maskinen fløj bort mod SV. Målhøjde: 3000 m, hastighed: 320 km/t.
----
M.A.Gfr. Grolik (Heinrich) dræbt af er for tidlig eksploderet granat.
Ved beskydning af den fjendtlige maskine blev FuMG betjeningsmand M.A.Gfr. Heinrich Grolik N. 3694/42 K hårdt såret af et Flak sprængstykke (antagelig en for tidlig eksplosion), og han døde natten mellem den 27. og 28.01.44
06/02/1944 Kl. 11:58 til 12:36 Flakalarm Hansted
En fjendtlig maskine, sandsynligvis en "Mosquito", kommende fra vest, overfløj aktionsområdet og blev beskudt fra kl. 12:02 til 12:04.
Målhøjde: 6000 m, flyvehastighed 140 m/sek (= 504 km/t).
Virkning ikke iagttaget. Målet flakkede først mod øst og fløj så mod syd uden for Flak-området bort mod vest.
Amm. forbrug: 5 skud 10,5 cm 2./M.Flak A. 814, 7 skud 7,5 cm 3./M.Flak A. 814, 7 skud 7,5 cm 4./M.Flak A. 814.
22/02/1944 Kl. 13:14 til 13:35 Flakalarm for Hansted. Indflyvning af adskillige fjendtlige maskiner fra SV med kurs mod Ø. Maskinerne var uden for Flakområdet.
Kl 13:50 Flakalarm for Hansted.
Kl. 14:15 til 14:57 flyveralarm for Hansted.
Formationsagtige ind- og forbiflyvninger fra alle retninger af ca. 60-70 "Boeing-Fortress", særlig fra SØ og V. Nogle bomber kastet på havet. For så vidt de fjendtlige maskiner befandt sig inden for Flak-området, blev de virkningsfuldtbeskudt med Vernichtungsfeuer (tilintetgørelsesild) af de tunge Falkbatterier. Bortflyvning mod NV. Målhøjde: 6000 m, hastighed: 120 m/sek. Beskydningstid: Kl. 14:18 til 14:33.
Amm. forbrug: 42 skud 10,5 cm 2./M.Flak A. 814, 75 skud 7,5 cm 4./M.Flak A. 814.
Resultat: 1 nedskydning.
22/10/1944 Egen natjager beskudt.
Fra kl. 20:50 til 20:51 blev egen natjager beskudt af 2./M.Flak A. 814 og 4./M.Flak A. 814.
Natjageren var ikke anmeldt. Da beskydnigen begyndte gav maskinen ES, hvorpå ilden straks blev indstillet.
Amm. forbrug: 7 skud 10,5 cm.
01/12/1944 Flakalarm kl. 23:21 til 00:15. Fjendtlig maskine beskudt.
Tilbageflyvning nord om området. En maskine overfløj Flakområde Hansted og blev fra kl. 00:04 til 00:07 beskudt af 2./-, 3./- og 4./M.Flak A. 814 med Vernichtungsfeuer efter Fu. M.O. lokalisering. Målhøjde: 200 m.
Amm. forbrug M.Flak A. 814: 124 skud 10,5 cm.
31/12/1944 Kl. 01:33 - 02:28 Flakalarm for Hansted. Adskellige fjendtlige maskiner i forbiflyvning syd for Område Hansted med kurs mod øst. En fjendtlig maskine flyver ind fra vest og bliver med optisk Vernichtungsfeuer beskudt af 2./ og 5./-814. Lyskaster 1 havde opfattet målet i 2 minuter.
Beskydningstid: 01:47 til 01:49. Målhøjde: 400 m.
Amm. forbrug: Ikke angivet.
14/01/1945 Flakalarm kl. 23.48 til 01.03.
Kl. 00:50: Tilbageflyvning i bred front af en fjendtlig enhed fra øst med kurs vest. Størstedelen ca. 200 maskiner fløj forbi nord om. Nogle maskiner overfløj Flak-område Hansted og blev beskudt.Pga. indsats af natjagere, hvis situationsmeldinger indgik meget langsomt, blev det tunge Flaks kampdygtighed begrænset. I en afstand op til 70 km adskellige Düppelstörungen.
Kampvarighed og Amm. forbrug: 00:20 til 00:20,5 for 2./-814. 22 skud 10,5 cm, 00:17 til 00:38,5 for 3./-814. 130 skud 10,5 cm,
00:18 til 00:54,5 for 4./-814. 126 skud 10,5 cm, 00:35 til 00:35,5 for 7./-814. 27 skud 2,0 cm.
Målhøjde: 400 m til 2.500 m
14/01/1945 Forbiflyvning nord og syd for Området af ca. 60 til 100 fjendtlige maskiner i adskellige formationer. Nogle fjendtlige maskiner berører Flak-område Hansted og bliver beskudt. Düppelstörung i retning 130-150 grader 35 km og 220-260 grader 10-30 km. Düppel sandsynligvis kastet af særlige Störfliegern.
Målhøjde: 3000 m
Kampvarighed og Amm. forbrug: Kl. 22:12 til 22:13,5 2./-814 22 skud 10,5 cm, kl. 22:13 3./-814. 3 skud 10,5 cm, kl. 22:15 til 22:17 4./-814. 44 skud 10,5 cm.
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye