Batteriets historie.
Batteriet opstilles.
Umiddelbart efter de første tyske troppeoverførsler til Norge udlagde
tyskerne minefelter i Skagerrak mellem Hanstholm og Kristiansand. For
at sikre, at egne skibe kunne passere, var der et minefrit område
mellem kysten og minefelterne på 15-20 km.
Men også det at kunne kontrollere indsejlingen til Limfjorden havde tyskernes interesse.
Så allerede dagen efter besættelse af Danmark den 9. april 1940
påbegyndte den tyske marine rekognosceringen for to kanon-batterier; ét
på sydspidsen af Agger Tange (ved indsejlingen til Limfjorden) og ét
ved Hanstholm.
Batteriet ved Hanstholm skulle som den væsentligste opgave forhindre,
at fjendtlige skibe benyttede passagen mellem minespærringen og kysten.
Til rådighed for de to batterier var otte 17cm skibskanoner fra 1902,
som skulle opstilles med fire kanoner på Agger Tange og fire i
Hanstholm.
Opstillingen forløb planmæssigt. Den 27. april meldtes de to batterier
midlertidig skudklare, og indskydningen blev foretaget den 4. maj 1940.
I batteriet blev der også opstillet to middelstore lyskastere, som
skulle støtte ved skydninger om natten. Ligeledes blev der opstillet et
par lette luftværnskanoner til batteriets eget forsvar.
Batteriet får navn.
Allerførst blev batteriet ved Thyborøn Kanal benævnt "Raule", og
batteriet i Hanstholm "Schill". Fra den 30. juni 1940 fik batterierne
geografiske betegnelser til "Thyborøn" og "Hanstholm". Men kort tid
efter omdøbtes Batteri "Thyborøn" efter sin faktiske beliggenhed til
Batteri "Agger". Da de to batterier den 15. februar 1941 indgik i samme
enhed som det store 38cm batteri i Hanstholm, kaldtes 17cm batteriet
for "Hanstholm I", mens 38 cm batteriet kaldtes "Hanstholm II". Disse
navne blev herefter fastholdt.
Uddannelse af rekrutter.
Der blev vist stor interesse for batterierne, så maj måned 1940 var
præget af adskillige besøg af højtstående officerer med følge.
I sommeren 1940 blev batterierne benyttet til uddannelse af rekrutter.
Tre hold på i alt 170 mand i hvert batteri gennemgik en lyn-uddannelse
på fire uger, hvorefter de blev sendt videre til bemanding af batterier
andre steder. Det sidste hold rekrutter blev sendt af sted den 14.
september 1940.
I denne periode blev de første egentlige skydeøvelser med batteriet
gennemført, og der blev selvfølgelig også foretaget skarpskydninger i
forbindelse med uddannelsen af rekrutterne.
Skydning "for alvor".
Herefter var der i mange måneder meget stille omkring batteriet i
Hanstholm; dog bortset fra en enkelt admirals besøg den 4. oktober
1940, og opstillingen af endnu en lyskaster i april 1941.
Men den 4. maj 1941 affyrede batteriet sit første og eneste skud "for alvor".
Det var et varselsskud mod en dansk fiskekutter, "S 70" af Skagen, som
pga. dårligt vejr havde ankret op under kysten ved Hanstholm. Da det
havde stået på i 4 dage, virkede det så mistænkeligt, at skibet blev
jaget væk med et skud. Der skete ingen skade, og skibet forsvandt
hjemover. Det blev dog tilbageholdt straks, da det kom i havn.
Bagefter blev der en del røre om sagen. For det viste sig, at
fiskekutter "S 70" faktisk havde fået tilladelse af havnekaptajnen i
Hirtshals til at fiske inden for 3-sømil-grænsen. Det fik han så en
kraftig "næse" for, og skibet blev igen frigivet.
Det sidste skud.
Så blev det hverdag igen.
Der berettes om lidt småreparationer ved kanoner og lyskastere; ellers skete der ikke noget i denne periode.
Den 12. september 1941 indskydes 38cm batteriet ved et større program
med skydninger efter slæbemål på havet, og 17cm batteriet deltager i
disse skydninger med et tilsvarende program.
Batteri "Hanstholm I" var opstillet som et sømåls batteri, hvis
hovedopgave var at beskyde fjendtlige skibe. Men kanonerne stod fra
begyndelsen frit på jorden på deres støbte fundamenter, så de kunne
ubesværet skyde i alle retninger, og deres rækkevidde var så stor, at
de kunne nå mål i Thisted by. For at sikre, at batteriet var forberedt
på også at skyde mod mål på land, blev der i januar 1942 foretaget
øvelsesskydning mod landmål. Øvelsen blev gentaget i november samme år.
(Da kanonerne i 1944 blev indbygget i kasematter, var skydning mod
landmål udelukket.)
Der blev gennemført yderligere to planlagte skydeprogrammer; ét i juni 1942 og ét i maj 1943.
Det absolut sidste skud med batteriets 17cm kanoner blev affyret den 27. maj 1943.
"Atlantvolden" påbegyndes.
Fra foråret 1942 begyndte alle de tyske stillinger ved den jyske
vestkyst at blive præget af beslutningen om en "Vestvold"-agtig
udbygning af hele området.
"Vestvolden" er et forsvarsanlæg i Tyskland op til grænsen mod
Frankrig, Luxemburg, Belgien og Holland. I dette byggeri var udviklet
en lang række af standardbygninger, og det var opførelsen af
tilsvarende bygninger i stort antal langs hele Atlant- og Nordsøkysten,
der blev påbegyndt i foråret 1942.
Så fra nu af lignede stillingen mere en stor byggeplads end et
kanonbatteri. Det startede med barakbyggeri i marts måned 1942, og fra
den første støbning af en dobbel-gruppe bunker i august måned 1942 gik
det slag i slag frem til færdiggørelsen af kanonkasematterne i juni
1944.
20.000 m3 beton blev på mindre end to år brugt til støbning af de bygninger, du ser i stillingen i dag.
Foruden befæstningsbyggeriet i beton skulle kanonbatterierne også
styrkes med mere ammunition og bedre ildstøtte. En af batteriets tre
lyskastere - en 90cm dansk - blev i sommeren 1943 udskiftet med en
meget kraftigere 150cm tysk, og der blev i foråret 1944 opstillet en
moderne radar til støtte for skydningerne. Men ingen af delene nåede at
blive anvendt ved skydninger. Da kanonerne - ligeledes i foråret 1944 -
blev bygget ind i kasematterne, var det et år siden, de havde affyret
deres sidste skud; og de kom aldrig til at skyde fra kasematterne. |
