Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til:
 Indhold Hanstholm I  
Forsiden
Fra "Krigsdagbog - En Egn under Besættelsen" af Clemmen Brunsgaard
Forlaget Sparekassen Thy/Knakken, 1995
Clemmen Brunsgaards notater om opstillingen af Batteri Schill / Batteri Hanstholm I og iagttagelser i Hansted i perioden 10.04.1940 til 03.07.1940.
10/04/1940 Transporterne af tyske soldater og materiel fortsattes i dag fra tidlig morgen og vedvarende hele dagen. Strømmen er i dag for en stor del gået mod Hansted, hvor der øjensynlig skal anlægges en befæstning med henblik på et muligt engelsk landgangsforsøg ved havneanlæget.
Der er kommen panservogne og kanoner, først af lettere og senere af ret svær kaliber, men dog ikke større end at de kunde tranporteres på hjul bag efter bilerne.
11/04/1940 Forskellige steder i oplandet ligger en del militær, således i Fjerritslev, Hurup og Hansted-Ræhr. Det ser ud til, at hele kysten skal besættes. Især samles der materiel til Hansted, hvor der formodentlig skal laves en befæstning med henblik på en mulig engelsk landgang ved havnemolen.
Både i går og i dag har der været næsten uafbrudt kørsel med soldater og materiel til Hansted.
15/04/1940 I nat er der til Thisted jernbanestation ankommen et langt tog fra Tyskland med materiel, som føres til Hansted. En mægtig transportabel lossekran fulgte med. Der fulgte også en kolonne arbejdssoldater med, og de skal formentlig indtil videre blive i Thisted.
17/04/1940 Der ankommer stadig mængder af krigsmateriel til Thisted banegård. Der nu kommen kanoner af svært kaliber, som stykevis losses og fragtes til Hansted. Dag og nat dundrer de svære biler ud og ind ad Hansted Landevej. Også ved Klitmøller og andre steder er der skyts, men ikke i større format.
Hanstedboerne er ganske naturligt ikke så lidt ængstelige,
og enkelte som kunde det, er flyttet bort.
22/04/1940 De store transporter af materiel til Hansted synes nu i det væsentlige at være tilendebragt. Den mægtige kran, der på Thisted Banegård anvendtes til at aflæsse kanoner m.m. er i hvert fald bragt bort, og de sidste par dage er transporterne aftaget.
25/04/1940 Der slæbes (også) stadig en del materiel til Hansted, hvor der nu er støbt befæstede stillinger ved Havnen.
26/04/1940 Store biler kører nord ud af byen med brædder og andet, der synes beregnet til opstilling af barakker e.l., antagelig ved Hansted eller Klitmøller. Der skal vist anlægges en flyveplads et sted derude.
27/04/1940 De store transporter af tømmer m.m. til Hansted fortsættes. Der bygges til Hanstholm Havn barakker, som dog vistnok skal anbringes i klitterne, når de er færdige.
29/04/1940 Befæstningen af Hanstholmhavnen er meget stærk, og der findes nu her på egnen ret anselige troppestyrker af både infanteri, artilleri, søværn og luftværn.
30/04/1940 De luftværnstropper med materiel, der ankom lørdag aften, drog i morges til Hansted, hvor de foreløbig skal være.
30/04/1940 I dag er man begyndt at trække en speciel militær-telefonledning ad telefonpælene til Hansted. Der begyndtes uden for mit hus, hvor luftledningerne begynder, og her skal militærets ledning forbindes med byens telefonnet.
02/05/1940 I Hansted fik vi at vide, at tyskerne, da de kom, var af den mening, at Hanstholmhavnen var fuldt færdig.
Ved Krik gik de også meget forundrede og ledte efter en bane til Hurup. De lagde jo straks beslag på Vandbygningsvæsenets jernbanespor, der fra Agger går mod syd af Tangen til Kanalen, og mod øst til Krik. De havde øjensynlig regnet med, at der var direkte forbindelse fra Hurup til Agger.
02/05/1940 Jeg cyklede en tur til Hansted, hvor jeg ikke har været, siden tyskerne kom. Der er indkvartering i næsten alle husene derude, og store barakker er rejst i klitterne syd for Fyret. Her er også store langtrækkende kanoner bragt i betonstillinger. Ud for havneanlægget findes ingen befæstning ud over en enkelt, der er anbragt oppe midt på skrænten.
Langs kysten fra Helshage øst på er anbragt en del luftværnskanoner i klitterne, og der er bygget barakker i Gårdal. De indkvarterede folk har for størstedelen været der siden dagene 9.-11. april, mens der siden har været flere forskellige hold, som igen er forsvundet.
02/05/1940 Vi blev i morges vækket af motorlarm. Flyvemaskiner gik over byen, og en mængde store biler med luftværnsskyts kom farende fra Hansted for at køre videre østpå.
02/05/1940 Fyret blev slukket, da tyskerne kom. I nærheden af det er opstillet to store lytteapparater for varsling af flyvere. Ved Fyret holder en pejlestation, indrettet i en stor bil. Den pejler uafbrudt de tyske flyvere, der er i luften, og den skal kunne række helt til Narvik. Den samme station generer for resten daglig vor modtagning af pressetelegrammer på redaktionen.
03/05/1940 Sent i aftes kom en masse motoriseret luftværn m.m. øst fra ind i Thisted. En lang række biler rasede videre mod Hansted, mens andre kørte sydpå, så vidt man kan forstå, skulle de til Thyborøn.
11/05/1940 I aftes kom 20-30 store tyske biler fra Hansted belæsset med kasser, der øjensynligt indeholdt ammunition, og i morges kom et stort tros af luftværnsskyts fra Hansted, og det ryger sikkert alt sammen sydpå.
12/05/1940 Skønt krigscentret er flyttet til Nederlandene, har tyskerne dog ingenlunde opgivet befæstningerne her på egnen. Der arbejdes stadig med bygning af barakker i Hansted og Klitmøller, radio-pejlestation i Klitmøller og vejanlæg i V. Vandet fra Landevejen vest for Bleghule til Nors Sø.
12/05/1940 I Hansted er der [dog] endnu ca. 400 soldater tilbage.
30/05/1940 Der arbejdes stadig under højtryk ved Hansted og Klitmøller.
Sidstnævnte sted rejses en stor radiostation. Der er bygget huse ved Klitmøller. lige nord for kroen, øst for landevejen, og her er rejst fire vældige antennemaster. Vest for Vandet Sø er andre fire master rejst, og vest for Nors Sø endnu fire. Disse fire punkter forbindes ved nedlægning af svære jernkabler, der tilkobles elektricitetsnettet. Det er en mægtig historie, der taler sit eget sprog om, at tyskerne ikke har i sinde at opgive Danmark helt sådan lige straks.
Fra Thisted er omkring et par hundrede mand beskæftiget i Klitmøller og Hansted.
05/06/1940 [-] og ved Hansted er der ikke ret meget mandskab tilbage.
03/07/1940 Entreprenør Valdemar Andersen, Thisted, der har ledet store arbejder, som tyskerne har iværksat ved Hansted, Klitmøller og ved Dragsbæk, blev for kort tid siden suspenderet fra ledelsen ved Dragsbæk, grundet manglende orden i sine forhold.
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Skrivelser vedr. Batteri Hanstholm I

Den 14. September 1940.
Til Kommandant im Abschnitt Westdänemark, Esbjerg
nachrichtlich: Marinestandortsverwaltung, Esbjerg - Marinebaudienststelle, Husum
Vedr.: Bygning af en ny barak.
Jeg beder om, at der i Batteri Hanstholm snarest opstilles en ny barak, som bør omfatte følgende rum:
1 mandskabs-spisesal ca. 80 kvm stor.
1 fyr-rum ? kvm stort.
1 kantine-indretning med beboelsesrum til kantinemesteren ca. 20-24 kvm stor.
1 officers-messe a. 20-25 kvm stor.
1 lille undervisningslokale 25-30 kvm stort.
Rummene skal indrettes således, som det er aftalt mellem Marinebaudienststelle, Husum og mig.
Begrundelse: Soldaterne i Batteri Hanstholm har indtil nu indtaget middagsmaden på deres belægningsstuer. Efter at vejret er blevet koldere, er det ikke gangbart mere, da maden afkøles for meget og måske også endda bliver våd ved regnvejr, når den skal transporteres til belægningsstuerne. Desuden må der til uddannelsesmæssige formål, fællesarrangementer og lign., som i sommerens løb har kunnet gennemføres ude i det fri, være et stort lokale til rådighed. - Jeg havde oprindeligt forsøgt at spare denne barak. Men da det nu kan forventes, at mine soldater skal blive her mindst i nogle vintermåneder, anser jeg opførelsen af barakken, som jeg tidligere syntes ikke?ikke var påkrævet, nu som ubetinget nødvendig.
Jeg beder derfor om at foranledige, at opførelsen af denne barak fremskyndes.
Dr. Crüger

Den 19. december 1940.
Kommandant im Abschnitt Westdänemark
U. Marinebefehlshaber Dänemark, Kopenhagen.
---- zurückgereicht.
A) Område Hansted. Batteri Hanstholm (17 cm):
a) Den fulde udnyttelse af batteriet er kun mulig med et Lb.-Klein-anlæg. I den forbindelse er det nødvendigt at opstille to pejlestationer. Med den nuværende skydeudstyr (Schiessbehelfen] vil batteriet på større afstande have svært ved at fastholde målet overfor en manøvredygtig fjende (vi antager en krydser f.eks.). Fjenden kan i kraft af sit væsentligt bedre skydeudstyr (Schiessbehelfen] tillade sig at manøvrere lige på grænsen af batteriets rækkevidde, uden at det har indflydelse på hans artilleri (20,5 cm f.eks.).
17 cm batteriet har til opgave at støtte det tunge Batterie Hanstholm (40,6 cm) med forstyrrende skydninger mod spredte fjendtlige lette styrker. Denne opgave skal det kunne løse fuldt tilfredsstillende.
b) Den forhånden værende afstandsmåler opfylder ikke disse krav.
Et moderne anlæg er påkrævet. Vejrforholdene ved Hanstholm kræver også, at batteriet råder over et Trockengerät [tørreanlæg].
c) Forbindelsen mellem kysten og egne styrker foran kysten kan opretholdes ved hjælp af det efterretningsanlæg (lille radiostation), som afdelingskommandørens kampstade Hansted forventes at opstille; rummet må imidlertid bygges så stort, at der også kan indbygges en radiotelefon-station (Sprechfunk).
Når det bestemmes, hvilke Es.-midler, der er egnede, må det tænkes med, at personellet på kysten ikke er uddannet som personellet til søs. Materiellet må derfor i almindelighed være simpelt. På de mange ES-svarmuligheder fra skibe vil kystpersonellet reagere dårligt.
d) Lysanlæg. Artilleriet ved Hansted kan ikke drage megen nytte af hjælp fra lyskasterne. Rækkevidden er for ringe.
Når jeg tænker på 40,6 cm batteriet, virker lyset fra lyskasterne som en boomerang. Batteriets beliggenhed røbes, fjenden får en mulighed for at fastlægge målet.
Lg-s kræver en særlig kanon, for ikke at svække kampbatteriet, og for at kunne gennemføre en længere kamp stor mængde Lg-ammunition, som vi ikke kan få. Det foreslås derfor, at belysning af fjenden foregår ved, at der kastes lysbomber fra fly. Fly-lysbomber brænder desuden mindst 4 til 5 minutter. Kyststrækningen forbliver mørk. Hauptflugwache i Hansted kan opsøge målet og lede flyet frem til første nedkastning. For flyet er der ingen risiko, for fjenden skal nok vogte sig for at lyse, for ikke at røbe sig. Herefter vil ildledelse med måling (afstandsmåler og observatører) blive mulig.
e) Der er ingen problemer med at gennemføre undervisningen i Fernkampf, da batteriet råder over et tilstrækkeligt antal officerer med skydelederuddannelse.
B) Batterie Thyborøn har pga. omarmeringen til 7,5 cm kun lokal betydning i forsvar mod hurtige lette styrker i Thyborøn havn. Omarmeringen betyder en væsentlig svækkelse af artilleri forsvaret på Vestkysten. Mellem Hanstholm og Westerland har fjenden praktisk taget fuld bevægelsesfrihed.

Den 24. November 1941.
Kommando Marineartillerieabteilung 118.
Til Kommandant im Abschnitt dänsche Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Em-personel og Em-udstyr. (Entfernungsmess = afstandsmåling.)
1.) Batteri Hanstholm I.
Det synes tvivlsom, om E-måleresultaterne med de nuværende E-måleudstyr kan forbedres ved en A.I. kontrol.
Batteriet råder over et 3 m REM-apparat og et 6 m SEM-apparat. 3 m REM er et E-måleapparat med direkte indkig, fabrikationsår 1917. For 6 m SEM drejer det som et endu ældre apparat. For begge apparaters vedkommende kan der ikke laves højdemålinger.
Af disse grunde blev der den 12.10.41 af Maza Thisted ansøgt om levering af en nyere 3 m REM med højdemåler.
Til at foretage E-målinger er:
Gefr. Ohl uddannelse den 1.5.40-10.6.40
Mar.Artl. Löhning uddannelse den 4.6.41-2.8.41
Mar.Artl. Novak uddannelse den 4.6.41-2.8.41
Den tidligere E-måle-underofficer, som kun havde begrænset uddannelse gennem praksis, blev den 1.10.41 forflyttet til vejrtroppen, da hans målinger ved kaliberskydningen (1. skudserie) ikke var nøjagtige nok.
En uddannet E-måle-underofficer er ikke til rådighed for batteriet. E-målingerne er overdraget til Stand-Offizier’en.
Sammenlignende målinger til fast udmålte punkter på land har først været mulige efter opstillingen af Pejlestation 6 Klitmøller. Kontrolmålinger mod havet blev gennemført under kaliberskydningen.
Af batterichefen blev det i starten af minesøgeaktionen ud for Hanstholm befalet kontrolmålinger, men de kunne ikke gennemføres pga. vejrforholdene.
Udførelse af varige forbedringer både på 3 m og på 6 m apparatet er indstillet og heller ikke nødvendige, eftersom der i sommer blev benyttet et Trockengerät.
Til efteruddannelsen er E-måleren ikke egnet.
E-måleuddannelsen foregår under artilleritjenesten ved batteriet.
E-måletjenesten håndteres på den måde, at de på land indmålte punkter bliver afsluttet og fastlagt. Så snart målinger mod skibsmål er mulig, bliver disse gennemført og sammenlignet med resultaterne fra Parallax-regneren.

Den 16. maj 1942.
Til Kommandanten im Abschnitt dän. Westküste, Esbjerg og Kommando der Marineartillerieabteilung 118, Hansted.
Vedr.: Ammunitionslagerrum for 17 cm.
Forudg.: Intet.
Iht. M.S.P. 1942 er ammunitions-målsætningen for 17 cm Batteri “Hanstholm I” ialt 2400 skud. Der er kun lagerrum til rådighed til 1800 skud.
Der mangler altså lagerrum til 600 skud, og til forskriftsmæssig lagring af disse, er et lagerareal på 70 kvm. nødvendig.
Da Maza ingen lagerrum har til rådighed, bedes det oplyst, om der af Dem (skrivelsens modtagere) kan stilles egnede lagerrum til rådighed. Ellers må der bygges/fremskaffes lagerrum.
Den 1. september 1942 foreligger en opgørelse over våben i 1./M.A.A. 118 (Batteri Hanstholm I).
1 - Ildleder med paralakse-regner,
4 - 17 cm kanoner S.K.L./40,
2 - 7,5 cm erobrede polske kanoner M 97,
1 - sømålslyskaster 110 cm - med motorenhed,
1 - sømålslyskaster 110 cm - med maskinenhed og synkro-apparat,
1 - luftmålslyskaster 90 cm (dansk) med maskinenhed,
1 - luft- og sømålslyskaster (dansk) med maskinenhed,
2 - 2 cm Flak C/30 med Flakvivir C/35,
6 - 2,5 cm erobrede franske 38/39 (Hotchkiss),
4 - M.G. 34, (muligvis 6 da notatet er utydeligt)
4 - belgiske M.G. (kal. 7,65),
3 - franske M.G. Hotchkiss (kal. 8 mm).
Den 20. december 1942
Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Pejestationer for 1. Batteri.
Forudgået: Telefonsamtale Oblt. Ahrens.
For det til 1. Batterie anmeldte langbasisanlæg foreslås følgende punkter i terrænet som pejlestande:
1) Sydpå = pejlestation 5 (P V) (Mini-observationsstade 2./118).
2) Arko-Stand.
3) pejlestation III (P III) (Mini-observationsstade 2./118).
De respektive basisstræk gør det muligt ved basisapparatet at arbejde med et målestoksforhold 1 : 50 000, hvilket er tilstrækkeligt for et spærrebatteri.
Fra Arkostand og Peilstand III kan hele Vigsø Bugt overskues, i den udstrækning det er nødvendigt for batteriet. Arkostand kan, hvis det skulle være, benyttes ved enkeltobservatør-skydning.
Positionerne for de rekognoscerede pejlestationer er særdeles gunstige, da der ikke kræves nybygning og nye telefonforbindelser.
På vedlagte situationsplan er de planlagte pejlestationer indtegnet i korrekt målestok og de enkelte afstande angivet.
J.V.
- skitse vedlagt
E.O. den 3. marts 1943.
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dän. Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Beboelseskvarterer ved Pejlestationerne III og V for Batteri Hanstholm II.
I overensstemmelse med fjernskrivermeddelelsen H 913 I af 27.2.43 er L.B.-apparatet C/42 (Hæren) til 1. Batteri afsendt fra Firma Universelle, Dresden, til Maza Thisted den 8.2.43. Det påregnes, at apparatet kommer frem en af de nærmeste dage.
Det forudsættes, at mini-pejlestationerne III og V ved 2. Batteri forsynes med pejleapparater, da objektiverne bliver anvendt i de nye pejlestationer ved 2. Batteri. I 1. Batteri befinder sig pejlestandere, hvis objektiver vil blive anvendt ved pejlestationerne III og V. En besætning på en U.O. og to menige ved de to pejlestationer er ubetinget nødvendig med tilgangen af L.B.-apparatet, da det ved alarm vil kræve alt for lang tid at besætte pejlestationerne fra batteriet. Pejlestandsbesætningen ved pejlestation V kan samtidig udføre reparationsarbejder ved 1. Batteri's skinanlæg.
Der anmodes om godkendelse til at bygge en beboelsesbunker for Pejlestation III direkte bag standpladsen og for Pejlestation V sydøst for standpladsen i en fordybning.
J.V.
Den 22. marts 1943.
Fra MAA 118 til KiA West.
Det planlægges, at anvise de tidligere mini-observationsstader III og V ved 2. batteri som regulære observationsstader for 1. batteri.
De ombenævnes pejlestation IX (tidligere mini-observationsstade III) og X (tidligere mini-observationsstade V).

Den 26. marts 1943.
Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Leitstand Batterie Hanstholm I.
Forudgået: Diess.B.Nr. G 4449 vom 21.12.1942.
Efter overtagelse af 1. Batteri ved O.Lt.M.A. Weselmann som batterichef blev denne endnu engang præsenteret for planen med den nye Lietstand (Regelbau M 162 a). Byggeriet er i mellemtiden påbegyndt, så der kan derfor ikke mere foretages ændringer. Sigtehøjden ved denne Leitstand bliver således 1,50 m lavere end ved den nuværende provisoriske (14,92 m), er altså 13,42 m.
Bliver den nye sigtehøjde kun 12,96 m, er et mål på
4 m højde synlig på 11,64 sm = 215 hm,
3 m højde synlig på 11,08 sm = 205 hm,
2 m højde synlig på 10,42 sm = 192 hm.
Det synes med batteriets yderste rækkevidde, 190 hm, godt at kunne holde.
Men dennne bygning betinger, som berettet i der forudgående, sænkning af 4. kanon med mindst 1 m; nylig gennemprøvning ved Kaptlt. Reiscke den 25.3.43 tilsagde imidlertid mere, nemlig 1,5 m. Den totale difference på kanonhøjderne bliver dermed øget til 3,19 m. Ved 3,25 m total højdeforskel bliver spredningen, som den vedlagte tabel viser. Når man dertil indregner den naturlige og kanonbetingende spredning, må lavere beliggenhed af kun 4. kanon afvises.
Den sidste udvej er at lægge alle 4 kanoner lavere og om muligt på samme niveau, dvs. på det af den nye Lietsand betingede niveau, som må ligge ca. 1,50 m dybere end den nuværende 4. kanon. Kaptlt. Reiscke betegner denne løsning som brugbar, men vil dog skriftlig påvise, hvor mange meter den mindste skudafstand for batteriet derved øges; på de aller korteste afstande står jo også batteriets 2,5 cm Hotchkiss til rådighed.
Da Hptm. Diehl betoner, at alle spørgsmål om at lægge batteriet på et lavere niveau skal forelægges Trubef. senest 1.4.1943, anmodes om, entsprechenden Antrag zu stellen,
så Gesch.-Bettungen i overensstemmelse med gem. G 4577 Pi-Verb.Stab b. Adm. Dän. (v.19.3.43) kan blive niveleret ind.
Den 1. april 1943.
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118.
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, Esbjerg.
Vedr.: Peilstand V (Leuchtturm) som Peilstand for Batterie Hanstholm I.
Peilstand V (Hanstholm Fyr) har vist sig uegnet for Batteri Hanstholm I, da kun den vestlige del af Vigsøbugt kan overskues. Den største del af midterbugten og sydbugten er dækket af Hjertebjerg Høj og de omliggende højdedrag. Heller ikke ved at flytte pejlestanderen ændres dette.
Det foreslås derfor, efter levering af en pejlestander, at bruge Arko-Stand (platformen) som pejlestation for 1. Batteri M.A.A. 118. Derved bliver samtidig målemulighederne med L.B.-apparat C/42 (Heer) bedre; ved at benytte pejlestation V sammen med pejlestation IX ved beskydning af den sydlige del af Vigsøbugt falder nemlig linierne sammen, idet batteri og pejlestationer næsten ligger på linie, hvorved den dannede trekant bliver for smal. Ved at flytte pejlestationen op på Arko-Stand’en bliver målebetingelserne bedre.
Der anmodes om en snarlig afgørelse.
Den 1. april 1943.
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dän. Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Minipejlestationer [Abkommpeilstände] IX og X (tidligere III og V).
1.) Pejlestation X (tidligere minipejlestation V) skal ud over den dybere placering på 3 m også rykkes frem. Det nye punkt bliver i den allernærmeste fremtid fastlagt af måletroppen og opmålt. Sigtevidden bliver præcist udregnet.
Så bliver opstillingen af en underbringelses-barak for 1 underoff. og 6-7 mand ved skinbatteri Hanstholm I påkrævet. Stedet er valgt, så der opnås en sammenlægning af betjeningsmandskaberne ved skinbatteriet og pejlestationen.
2.) Pejlestation IX. Her er mindre bygningsmæssige forandringer nødvendige, som underbringelse af 2 betjeningsmandskaber forårsager. For at spare personel kunne pejlestations-underofficeren stilles af S-Batterie Hanstholm II. Forplejningsmæssig bliver betjeningspersonellet tilsluttet skinbatteri Hanstholm II.
Skulle de ovenfor anførte bygningsmæssige ændringer og ny-indretninger ikke i løbet af kort tid (inden forårsskydningerne) kunne gennemføres af Marinebauamt Esbjerg, er Kaptlt. Reischke klar til, at lade disse arbejder udføre af et firma, der arbejder for Maza Thisted. Byggematerialerne må leveres og betales af Marinebauamt Esbjerg.
Der anmodes om godkendelse.
Den 2. april 1943.
Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
L.B.-Gerät C/42 (Heer) blev leveret til batteriet uden ekstraudstyr. Apparatet kan sandsynligvis løbende fastlægge den geometriske afstand og retning af målet, men forbedringer og afledte værdier kan ikke bringes ind i beregningerne, så den erstatter i realiteten kun afstandsmåleren (E.-Messer). Dette synes også at være den egentlige hensigt med anvendelsen af apparatet, da det blev bygget af Pannke til hærkystartilleriet. Hærkystartilleriet var ved deres første indsats på kysten i almindelighed ikke udstyret med kraftfulde afstandsmålere (E.-Messgeräten), men havde opstillet 2 observationsposter til højre og venstre for batteriet. Disse observationsposter svarer til pejlestationerne i marinen. Med hjælp fra deres første retningsangivelse til målet, er det muligt, selv uden et tilsvarende fast udstyr, at fastlægge en indledende retning og afstand som grundlag for skydning. Men denne fastlæggelse af skydegrundlaget bliver væsentlig lettere med et L.B.-Gerät C/42 (Heer).
For at kunne gennemføre en skydning med langbasisskydemetoden med L.B.-Gerät C/42 (Heer), må batteriet have dette ekstraudstyr eller selv finde på noget. Sidstnævnte anses dog ikke for praktisk, da der altid er større fejlkilder og langsomhed ved sådanne hjemmelavede apparater. Ekstraudstyret vil kunne omregne den geometriske afstand og retning til ??batteriet, ved at tilføje forbedringer til de første data (T.V. og Schrieber) og yderligere forbedringer i løbet af skydningen (afstand og sideretning). Det er heller ikke muligt med L.B.-Gerät C/42 (Heer), som på de gamle langbasisapparater eller L.B.-Kleingerät, løbende at bestemme afstand og sideretning (E.U. og S.A.) og indsætte de således skiftende aktionsværdier i apparatet. Det ville imidlertid være muligt ved hjælp af et stopur kontinuerligt at måle udviklingen i afstand og sideretning (E.U. og S.A.) for den halve flyvetid og derefter at fordoble. Dog mangler apparatet også muligheden for at indstille disse afledte aktionsværdier, da målemærkerne er fastlåste uden skala for ændringer. Desuden har batteriet med den nuværende personelsituation ikke mulighed for at bemande L.B.-Gerät C/42 (Heer) med ekstraudstyr og samtidig bemande de nødvendige pejlestationer. Apparatet kræver en minimumsbetjeningsstyrke på 18 mand; dertil kommer 9 mand til betjening af pejlestationerne.
For overhovedet at arbejde med apparatet under de ovenfor beskrevne betingelser, må batteriets Parallaxrechner være tændt og tilsluttet. Hjælpeudstyret ville så ikke være nødvendig, da de seneste forbedringer i Parallaxrechner’en har bevirket en forbedret afstandsmåling ved hjælp af en Emü. Men det kan også bestemmes ved simpel udregning: E.U. og S.A. vil, som beskrevet ovenfor, løbende blive målt. Skydelederen kan således gennemføre en langbasislignende skydemetode med anvendelse af L.B.-Gerät C/42 (Heer) og Parallaxrechner’en. Indskydningen vil skydelederen foretage ved hjælp af Au-Au-Gerät’et. Har skydelederen derfor fået Au-Au-Gerät’et indstillet tæt på målet (sidenøjagtigheden under 4/16, afstandnøjagtigheden 1 hm), eller har begge pejlestationer dækket nedslaget, kan han overgå til virkningsskydning. Under virkningsskydningen er han nødt til med Au-Au-Gerät’et at foretage nye beregninger på grundlag af 2 af de 3 sidste slaver.
Det skal bemærkes, at den beskrevne fremgangsmåde har betydelige fejlkilder. Frem for alt vil der i afgivelsen af ??ordrer ske en forsinkelse, da de enkelte værdier skal afgives af Peilständen til L.B.-Gerät C/42 (Heer) og derfra til Parallaxrechner (både selve forbindelse og den i L.B.-Gerät C/42 (Heer) indbyggede geometriske batteriafstand). En præcis og dermed vellykket virkningsskydning kan derfor ikke garanteres.
Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde synes ??ikke egnet til bekæmpelse af mål i Vigsøbugt, som i betragtning af placeringen af batteriet ikke kan ses fra batteriets ildlederstandplads. Derfor behøver batteriet 2 pejlestationer på Hanstholmen, nemlig Pejlestation IX (tidligere Abkommpeilstand III) og Arko kampstadet. L.B.-Gerät C/42 (Heer) er konstrueret således, at der derved uden en besværlig ændring af det og af Parallaxrechneren kunne blive beskudt en sektor på fra 290o til 88o, altså det meste af Vigsøbugt. Dog kan en sektor på 10o inde under land i Vigsøbugten ikke registreres og beregnes med apparatet, da sigtelinierne fra de to pejlestationer danner en så spids vinkel, at apparatet her har sin begrænsning.
Skulle også Pejlestation X (tidligere Abkommpeilstand V) anvendes til langbasisskydning, måtte gradtallene på apparatets gradbue mellem gradtallene 290 og 90 foruden gradtallene mellem 180 og 340 registreres i en anden farve. Dette må dog afvises på grund af risikoen for forvekslinger og uoverskuelighed i betjeningen af apparatet. Desuden er det ikke nødvendigt med hjælp fra Pejlestation X for at gennemføre selv en vanskelig langbasisskydning i batteriets hovedskudretning.
Pejlestation X ville i sådanne situationer være velegnet til sideværts observation under indskydning med Au.-Au. Hensigten er stadig, på trods af at Pejlestation X permanent skal være bemandet af 1 underofficer og 6 menige (se hies. B.Nr. G 1406 af 1.4.43.), skal være klar til at betjene Batteri Hanstholm I.
Da skydemetoden med én observatør fra batteriets hovedildleder giver en betydeligt hurtigere indskydning med en bedre salvekadence - og dermed bedre chancer for gode resultater - bliver bedt om at samtykke til, at der kun skal skydes med L.B.-Gerät’et i Vigsøbugt og vestpå, hvorfra der på samme tid kan observeres fra Arkostand og Pejlestation IX.
Den 12. april 1943.
Fra 1. Batterie Mar.Artl.Abtlg. 118 til Kommando Mar.Artl.Abtlg. 118.
Vedrørende: Besøg af Dienststellenleiters der Mar.Fest.- Pi-Gruppe Kopenhagen, Hauptmann Dr. Wempe.
I det følgende bliver afgivet en rapport af mødet den 8.4.43 mellem batterietchefen for 1./- M.A.A. 118 og hr. Hauptmann Dr. Wempe på 08/04/43. Emnet for mødet var især den ansøgning fra M.A.A. 118 af 27.3.43 om at niveausænke alle kanoner i ifbm. den planlagte betonmæssige udbygning af batteriet.
Til indledning meddelte Kaptajn Dr. Wempe, at den yderligere udbygning til kanonerne i beton, ligesom fremstillingen af ammunitionsbunkere i beton, på grund af mangel på cement er blevet udskudt til 1944. Derved bortfalder den af os foreslåede samtidighed mellem den nødvendige niveausænkning af alle kanoner og udbygningen af batteriet i beton. Da den ifbm. niveausænkningen af??ildlederen nødvendige niveausænkning af 4. kanon med 1½ m vil være påkrævet allerede i 1943, er det, som Kaptajn Dr. Wempe udtrykte det, en sag for Mar.Fest.-Pi-Gruppe København; for det drejer sig om en feltmæssig forstærket udbygning, altså en delvis trækonstruktion. Sådanne arbejder vil i fremtiden blive udført af Mar.Fest.-Pi-gruppen, mens Pi-Abschnittsgruppe I/31 udelukkende udfører betonkonstruktioner.
Ud over niveausænkningen af 4. kanon må ligeledes en tilsvarende niveausænkning af 2. kanon i feltmæssig forstærket udførelse ses i øjnene, for at minimere den opståede absolutte spredning i batteriet. Under alle omstændigheder forbliver 1. og 3. kanon i deres nuværende udførelse og placering, indtil den endelige udbygning i 1944.
Niveausænkningen af 4. kanon og muligvis også af 2. kanon kræver bortsprængning af de eksisterende fundamenter (ca. 1½ m betondæk). Der må derefter støbes tilsvarende stærke, nye fundamenter. Disse nye fundamenter ville så ifbm. den betonmæssige udbygning i 1944 skulle sprænges bort igen. Desuden vil det sandsynligvis ikke være muligt at afmontere ankerboltene før sprængningen. Ved niveausænkning af kun en kanon skal der kun påregnes tabet af et enkelt dobbelt sæt ankerbolte. Og hvorvidt selv dette materiel kan fremskaffes kan Kptlt. (W) Reischke under den nuværende reservedelssituation ikke fastslå.
Under de ovenfor beskrevne grunde og på trods af cementmangelen bliver der atter bedt om, at den endelige udbygning i beton og niveausænkningen af kanonerne gennemføres i samme omgang og i løbet 1943 samtidig med befæstningen af ildlederen.
Hr. Hauptmann Dr. Wempe forsikrede i øvrigt i samtalens forløb, at den af M.A.A. 118 den 23.3.43 ansøgte nødtørftige tilbygning for L.B.-apparat C/42 (H) gennemføres, ligesom de påkrævede istandsættelsesarbejder ved pejlestationerne IX og X samt, at der opstilles en underbringelsesbarak for pejlestation X. Udførelsen af disse arbejder skal foretages hurtigt; nøjagtig byggetermin blev imidlertid ikke angivet.
20/04/1943.
Skrivelse fra Admiral Dänemark til Marine Festtungspioniergruppe Kopenhagen.
Om nødtørftig befæstningsbyggeri i Afsnit Hansted.
17 cm Batterie Hanstholm I. (1), Pejlestation 9 - Pejlestation 10:
a) Til husning af LB-anlæg C/42 skal der, indtil den endelige Regelbau er færdig, i tilknytning til B?-rummet ved ildlederen leveres en midlertidig træbygning med grundrids på 4 x 5 m.
b) I batteriets kamp-pejlestation, ligesom i det tunge batteries pejlestationer 9 og 10 skal der adskilles et beredskabsrum, der skal kunne huse tre mand. Pejlestation 10 skal desuden sættes dybere og forankres med klitten.
JL: Admiral Dänemark ?B. Nr. g 6675. Til Marine Festungspioniergruppe København.
30/04/1943.
05/06/1943.
Fra Kdo. MAA 118 til Marineartilleriezeugamt Thisted.
Vedr. nyopmåling og telefonomlægningen Pejlestation X (Hanstholm I).
Med fremrykningen og sænkningen af Batteri Hanstholms Pejlestation X er fundamentet for pejleapparatet (Peilsäule) flyttet med et tilsvarende stykke ....
17/07/1943.
Skrivelse om arbejder ifbm. befæstningsbyggeriet.
1) Sløring af den nye ildlederbygning er bestilt hos Fest. Pi. Gr. I/31.
2) Sløring af pejlestationerne IX og X (9 og 10) er bestilt hos Marine-Fest. Pi. Gr. Thisted og bliver udført af denne.
3) Udbygning af stillingen for den nye 150 cm lyskaster "Cäsar" er bestilt hos Marine-Fest. Pi. Gr. Thisted og bliver udført af denne i midlertidig form.
4) Opsætning af pigtråd om pejlestation X (10), ca. 300 m er bestilt hos Marine-Fest. Pi. Gr. Thisted og bliver udført af denne.
5) De af træ opførte bunkere for beredskabsammunition ved alle 4 kanoner bliver erstattet med betonnicher. Der ligger allerede et andragende om dette i København. Af disse ammunitionsbunkere er én allerede færdig, en anden er beskrevet i Plan II/43 og allerede i gang.
I fremtiden: bygning af 2 lyskasterstillinger og en Flakstand.
Af de pt. planlagte 4 bunkere 622 er de 2 allerede strøget. Det er et spørgsmål, om de 2 andre 622 bliver bygget.
De under pkt. 1), 2) og 4) anførte arbejder er allerede påbegyndt ved Marine-Festungspionier-Gruppe, Aussenstelle Thisted, men pga. mangel på materialer endnu ikke fuldført.
I øvrigt peges der på nødvendigheden af de under 5) anførte arbejder.
01/09/1943.
Fra liste over byggeplaner.
Hanstholm I: Ombygning af pejlestationerne IX og X. Sløringsrammer for ammunitionsbanen
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
I Marinens krigsdagbog er følgende noteret med henvisning til Batteri Hanstholm I - 1./M.A.A. 118:
24/04/1940 I Krigsdagbogen for Marinegruppenkommando West er noteret, at et hærbatteri (motoriseret 4 - 10,5 cm) i øjeblikket står ved Signalstationen. Ved ES-fejl er egne BSN.-styrker (forpostbåde) blevet beskudt med to skud uden at blive ramt. (Fejl ved MSS.)
Under opstilling er et middeltungt batteri (4 - 17 cm). Færdigopstillet ca. 1.5. Kanonerne er der allerede.
Her nævnes også, at et tilsvarende batteri er under opstilling ved Agger.
27/04/1940 Batterien Schill (Hanstholm) og Raule (Agger) nødtørftigt (midlertidigt) klar til indsats med hver 4 kanoner.
27/04/1940 I Akte G - VId Scheinwerfer, Bd 1, 20.4.40-1.3.44 er noteret følgende data om de opstillede lyskastere:
1. Linker Scheinwerfer = G 110 nr. 635924, Maschinenwagen 740, Horchgerät Nr. 55
2. rechter Scheinwerfer = G 110 nr. 13276, Maschinenwagen 95317/20, Horchgerät Nr. 100.
Horchgeräte sind z.Zt. in Benutzung.
01/05/1940 Thyborøn, Batterie Raule und Schill: Kl. 23:30. Divisionen befaler forhøjet beredskab for Nordjylland, da der pga. engelsk modgang (fiasko) i Norge kan påregnes en engelsk aktion.
02/05/1940 Liste over de under Bereich der Hafenkommandantur Thyborøn hørende officerer anfører ved Batteri "Schill":
Kaptajnløjtnant Dr. Krüger, løjtnant Schröder og mar.-assistentlæge Dr. Schennemann.
04/05/1940 Indskydning af kanonerne i Batterie Schill. [JL: Krigsdagbogen angiver endnu ikke Hanstholm som lokalitet.]
07/05/1940 Küstenbefehlshaber Nordfriesland besigtiger tjenestestederne Thyborøn og batterierne Raule og Schill.
09/05/1940 Den kommanderende admiral besigtiger tjenestestederne Thyborøn og batterierne Schill og Raule.
09/05/1940 Thyborøn, Batterien Raule og Schill - Kl. 23.30: Forhøjet alarmberedskab (Fjendtlig destroyer, torpedojager i Nordsøen.)
12/05/1940 1.) Iflg. kommandanten i Luft-område XI befinder der sig i Hanstholm foruden et marinebatteri også et luftværnsbatteri og muligvis et hær-batteri. Der udbedes en redegørelse om rigtigheden af dette. (Se 18/05/1940.)
2.) Våbenmesteren ved Batterie Thyborøn beder om, at der snarest bliver fremskaffet paralakse-regner og højdemålerbuer.
13/05/1940 Ilanddrevne tyske miner ved batteri Schill bliver desarmeret ved våbenofficer og transporteret til Batterie Schill.
15/05/1940 Status over de artilleristiske forsvarsanlæg i Danmark incl. Afsnit Vestkysten samt planlagte anlæg.
Klar til kampindsats: b) Sømålsbatterier: Thyborøn: 4-17cm - Hanstholm: 4-17cm
(JL: Alle øvrige batterier i meddelelsen er udeladt her.)
17/05/1940 Batterie Raule og Schill: Küstenbefehlshaber Dänemark, admiral Mewis, besigtiger begge batterier.
Om aftenen møde med kommandanterne i afsnittet.
17/05/1940 Kl. 16:10 - Forhøjet alarmberedskab for batterierne Raule og Schill (tysk konvoj mod Norge observeret af engelsk opklarer; der kan regnes med indsats fra fjendtlige søstridskræfter).
18/05/1940 Pt. er der et marinebatteri i Hanstholm. De to luftværnsbatterier er der ikke mere. Hærbatteriet har aldrig været der.
23/05/1940 Kommandanten im Abschnitt sammen med stabschefen for Küstenbefehlshaber Nordfriesland besigtiger tjenestestederne Thyborøn og batterierne Raule og Schill.
31/05/1940 I 'Status over artilleristiske forsvarsanlæg .....' er bl.a. anført: Thyborøn: 4-17cm, Hanstholm: 4-17cm.
08/06/1940 Batterien Raule og Schill. I begge batterier Raule og Schill ankommer 60 Ostsee rekrutter til artilleristisk grunduddannelse.
10/06/1940 Batterien Raule og Schill. Besigtigelse af batterierne Raule og Schill ved Generalmajor Vara. Dagen før havde han været i Esbjerg.
30/06/1940 Batterie Thyborøn og Batterie Hanstholm: Ingen særlige hændelser i perioden 16 til 30.06-40.
(JL: Benævnelserne Batterie Thyborøn og Batterie Hanstholm fremtræder for første gang. Benævnelserne Raule og Schill udgår.)
02/07/1940 Besigtigelse af batterierne Thyborøn og Hanstholm ved Küstenbefehlshaber Nordfriesland.
04/07/1940 Batterie Hanstholm : 4 Abkommläufe og 1 Kaliberanlauf som afslutning på den artilleristiske uddannelse af 60 Ostsee-Rekruten.
(JL: Abkommrohr er et 5 cm indstiksrør.)
07/07/1940 Batterie Thyborøn og Hanstholm. De 60 rekrutter, som har været til artilleristisk uddannelse i batteriet i 4 uger, bliver afsendt til 1. E.M.A.A.
Om aftenen ankom 60 nye rekrutter til den samme uddannelse i batteriet. (JL: Må være ankommet ca. 07.06.40.)
08/07/1940 Skydeøvelse - Erfaringer: De Kaliberskydninger, der blev gennemført den 8. og 9. juli, har vist, at det af uddannelsesmæssige grunde er ubetinget nødvendigt, at afholde sådanne øvelser. Leder, kanonkommandør og betjeningsmandskabet erkender først ved skydning den sande værdi af en grundig eksersermæssig uddannelse. Der bliver derfor bedt om at stille tilstrækkeligt med ammunition til rådighed for øvelsesskydning - især for Flakbatterierne.
21/07/1940 Batterie Hanstholm: Kl. 15.45-17.20 Alarm
Kl. 15.15 Melding fra "Freia", at i vestlig retning i en afstand af 50 km nedkaster flere fjendtlige fly bomber eller miner.
Det har drejet sig om bombarderingen af "Nordmark" (Kl. 15.15)
Kl. 17.00 passerer tankskib "Nordmark" spærrehul Hanstholm sammen med 4 M-både.
31/07/1940 Hauptflugwache Hanstholm meddeler: 5-6 søfartøjer retning 320-340 grader, afstand 18 km, Kurs 100 grader. Hauptflugwache opfanger skibene til kl 01.10. Batteriet affyrer 4 (skud) lysgranater uden at fastslå skibene.
05/08/1940 Batterie Hanstholm (og Thyborøn): Afrejse af 60 rekrutter til 1. E.M.A.A. efter afsluttet lyn-uddannelse. (JL: 07.07.40 - 05.08.40 = 30 dage)
06/08/1940 Batterie Hanstholm (og Thyborøn): Der ankommer 49 rekrutter fra 1. E.M.A.A. til lyn-uddannelse. (48 til Thyborøn.)
06/08/1940 Alarm for Batteri Hanstholm. Hauptflugwache Hanstholm melder : 4 fly opfattet; da ingen egne fly er anmeldt, er det sandsynligvis fjendtlige fly.
31/08/1940 Thyborøn, Batterie Thyborøn og Batterie Hanstholm. Fra 16/08/40 til 31/08/40: Ingen særlige hændelser.
14/09/1940 Batterie Hanstholm (og Thyborøn): De soldater (rekrutter), der siden 06.08.40 har været til lynuddannelse (kortoplæring), overføres til 1. E.M.A.A.
(JL: 06.08.40-14.09.40 = 40 dage)
17/09/1940 Kl. 16.40: Fra vest drivende spærreballon skudt ned af Batterie Hanstholm med 40 skud M.G./C30. Kl. 17.20: 3 drivende spærreballoner.
22/09/1940 En engelsk spærreballon driver ind ude fra havet, men den er uden for farezonen.
02/10/1940 Küstenbefehlshaber Nordfriesland, Konteradmiral von Stosch, ankommer til aften til Esbjerg, besigtiger den 3. okt. kampstillingerne ved Esbjerg og den 4. okt. garnisonen Thyborøn og Batterierne Thyborøn og Hanstholm.
09/10/1940 Møde i Hanstholm Administrationsudvalg den 9. oktober 1940 i Hanstholm.
Anmodning fra lejeren af direktør Andersens villa, fru Schøtz-Jensen, om udvalgets bistand til at få stårre erstatning af Værnemagten i anledning af indkvartering af tyske soldater.
Lejeren henvistes til at gå til sognerådet sammen med fyrmesteren, evt. til udvalget, der i så fald skriver til Generalkommandoen i København gennem Ministeriet for offentlige Anbejder.
Lejerforeningen fremsatte ønske om at få gravet beskyttelsesrum.
Forpagter (Kristen) Hald, (Hansted), besværede sig over, at Værnemagten har beslaglagt en del af hans jorder og nægter tilladelse til at færdes på markerne.
Forpagteren henvistes til at gå til sognerådet og bede dette om at hjælpe ham med at få erstatning fra Værnemagten.
15/10/1940 Ingen særlige hændelser i perioden 01. - 15/10/40.
31/10/1940 Thyborøn, Batterie Thyborøn og Batterie Hanstholm: Ingen særlige hændelser i perioden 01. - 31/10/40.
02/11/1940 Indflyvning af 3 engelske maskiner ved Hanstholm i sydøstlig retning mod Nykøbing. Bortflyvning mod vest ved Thisted. Tilsyneladende rekognoscering. (JL: Den første beskrevne overflyvning.)
03/11/1940 Kl. 14.15 beskudt en ude over havet i vestlig retning drivende spærreballon uden at ramme. 4 skud 2cm (Flak).
12/11/1940 53 skud 2cm ?? mod en over havet drivende spærreballon (uden at ramme). Kl. 14.15 skudt ned af en vandflyvemaskine.
13/11/1940 Kommanderende Admiral for Nordsøstationen, Admiral Densch, rejser fra den 13. til den 15. november i Afsnit Vestdanmark og besigtiger den 14.11.40 Batterie Hanstholm.
18/11/1940 Stockholmsarkivet: 300 mand i arbejde med vejanlæg, senere tale om 1000 arbejdere.
Tre-fløjet barak 500 m s.f. Fyret beboet af ingeniørtropper. I klitterne s.f. Fyret ligger endnu det gamle batteri med vistnok kun en lille kanon (12 cm ??). Iøvrigt kun strandposter.
21/11/1940 Kl. 0015 Alarm. Das Gerät der Luftwaffe meldet: Et ukendt fartøj i sydvestlig retning nærmer sig kysten med en hastighed af 30 km i timen. Da fartøjet formentlig vil kunne ses kl. 01.10 blev en L.G. Fäscher (lysgranat vifte) affyret. Derefter fjernede fartøjet sig efter observation af Luftwaffengerät. 4 (skud) lysgranater 17 cm. 0015 Alarm - 0130 Alarm beendet
15/12/1940 Thyborøn havn og Batterie Hanstholm ingen særlige hændelser i perioden 01.-15.12.40.
19/12/1940 Om Batterie Hanstholm (17 cm), Schwere Batterie Hanstholm (40,6 cm) og Batterie Thyborøn.
Se oversættelsen øverst på siden. B.Nr. Gkdos 180 I.
31/12/1940 Thyborøn havn og Batterie Hanstholm ingen særlige hændelser i perioden 16.-31.12.40.
21/01/1941 Kl. 1420 Hauptflugwache der Luftwaffe melder luftfare for Hansted. Kl. 1420-1505 Alarm for 2 cm og M.G. 34.
22/01/1941 Kl. 1700 Batteriet er ikke kampklar pga. snestorm og fygning.
15/02/1941 Gennem O.K.M. bliver sammenlægningen af besætningerne i det under bygning værende tunge batteri Hansted med tilhørende 7,5cm Flakbatteri og sømålsbatterierne Hanstholm og Thyborøn til én afdeling (M.A.A. 118) godkendt i overensstemmelse med ansøgningen.
Samtidig bliver efter forslag fra Station N tjenestestedet for Kommandanten i Afsnit Westdänemark med stab forlagt til Thisted, samtidig med at denne befales at overtage tjenestebeføjelserne som Kommandør for M.A.A. 118.
23/01/1941 Kl. 2045 Batteriet kampklar. (JL: Organiseres først som 1./M.A.A. 118 den 25. februar 1941.)
20/02/1941 Kl. 2120 Luftgefahr for Batterie Hanstholm da et fjendtligt fly nærmer sig i en afstand af ca. 70 km. Kl. 2120-2150: Alarm for let Flak.
25/02/1941 Dannelsen af M.A.A. 118.
Det kommer som en afdelingsstab til at bestå af 1./-Batterie Hansted (38,5 cm), 2./-Batterie Hanstholm, 3./-Batterie Agger, 4./-Flakbatterie Hansted.
23/04/1941 Lyskaster "Cäsar" opstillet og kampklar. Ny lyskaster.
04/05/1941 Fiskekutter beskudt med varselsskud.
Batterie "Hanstholm I" forsøger ved at affyre varselsskud (1 skud 17cm.) for boven at forhindre en dansk fiskekutter "S 70" af Skagen at sejle væk mod øst.
Kutteren virkede fordægtig, da den i fire dage havde ligget for anker ud for Hansted.
Båden satte fart fremad og kom uden for synsvidde.
En undersøgelse efter dens ankomst til Skagen viste, at "S 70" af havnekaptajnen i Hirtshals faktisk havde fået lov til at fiske inden for 3-sømil-grænsen, og havde ankret op ved Hanstholm under kysten den 2.-4. maj pga. dårligt vejr. Ingen hold i spionagemistanken. Kutteren frigivet efter at have været i forvaring for at besejle forbudt område. Havnekaptajnen i Hirtshals får ordre om i fremtiden at undlade den slags ukorrekte tilladelser.
Sagen (anliggenet) blev meldt til Anst Aarhus for videre undersøgelse.
30/05/1941 Kl. 0830 - 1800. Den kommanderende admiral ved Station Nord besigtiger under ledsagelse af stedfortrædende Marinebefehlhabers Dänemark anlægene på Fanø, Esbjerg Havn og Batterierne Hanstholm I og II.
19/06/1941 Omkring hele batteriet incl. barakker er der opstillet Flandernzaun. Opbygningen af lyskasterstillingerne er påbegyndt.
Da Leitstand'en snarest bliver ombygget, er der foreløbig set bort fra splitter-beskyttelse.
Pionier-speciel-personel til rådgivning af batteriet er ikke til rådighed.
15/07/1941 Lyskaster "Anton" (110cm) ikke klar.
16/07/1941 Lyskaster "Anton" (110cm) klar igen.
16/07/1941 E.M. III Gerät (afstandsmåler) nødtørftig klar.
16/07/1941 Lt. Ahrenz overtager Batterie Hanstholm I for den sygemeldte batterichef kaptajnløjtnant Dr. Hubbert/pga. batterichef Kptlt. Dr. Hubberts sygdom.
30/07/1941 Lt. M.A.d.R. Ahrens overdrager batteriet til Oberlt. M.A.d.R. Zahn.
  På dette tidspunkt var der to øvrige officerer i batteriet batteriofficer Lt.M.A.d.R. Horst Oesterle og delingsfører M.A.Oberfeldw.d.R. (ROA) Mark-Albrecht v. Heyden (Kilde: Liste 'Abschnitt dänische Westküste (Offiziere)').
30/08/1941 Ang.: Flytning af Lyskaster "Anton".
Ref.: Mundtlig møde (aftale) mellem K.i.A. og afsnitskommandanten den 28.8.41.
Pga. den befalede nybygning af Signalstation Hanstholm og efter at der er befalet ny-opstilling af et tungt Flakbatteri i nærheden af Hanstholm Fyr, er en flytning af Lyskaster "Anton" nødvendig. Den bliver flyttet til en plads sydvest for Hanstholm Fyr.
31/08/1941 Thyborøn og Hanstholm: 16.08 til 31.08.40: Ingen særlige hændelser.
12/09/1941 Øvelseskaliberskydning under overværelse af den kommanderende admiral Station Nord og Marinebefehlshaber Dänemark.
1. Anlauf med øvelsesgranater og øvelsesladning.
Leder: Løjtnant M.A. Oesterle. Mål: Slæbt skive med E-Zunahme 6x45 m.
Afstand: 62 hm. Resultat: 1 træffer, 1 Flosstreffer.
2. Anlauf med øvelsesgranater og kampladning.
Leder: Kptlt. Dr. Hubbert. Mål: Slæbt skive med E-Abnahme.
Afstand: 128 hm. Resultat: 3 træffere.
Begge Anläufe med hver 4 skud øvelsesgranater L/3,3 Kz.
8 skud øvelsesgranater L/3,3 Kz. For begge Anläufe 80 skud øvelsesgranater L/3,3 Kz.
(JL: Kaliberskydning: 17cm. Usikkerhed vedr. antal skud!)
15/09/1941 Efter forberedelse ved Abkomm-skydning (5 cm indstiksrør) blev der gennemført øvelseskaliberskydning med M.A.A. 118 i perioden 22.08 til 12.09.
12.09. Batterie Hanstholm I (1) (4 tyske 17cm kanoner) (Abkomm-skydning med 5 cm indstiksrør).
Skive 6 x 45 m.
Amm. forbrug 40 skud øvelsesgranater L/3,3 Kz og kampladning.
1. Anlauf: Begyndelsesafstand 62 hm. E-Zunahme.
Metode: Hurtigskydning.
Grundbetjening, ingen indlagte kampforstyrrelser.
Anden kanon lå gennemgående omkring 8/16 ude til venstre, så den skal indstilles bedre.
Resultat: 2 træffere.
2. Anlauf: Begyndelsesafstand 128 hm. E-Abnahme.
Metode: Urskydning efter indskydning vha. Au-Au Gerät.
Munition: 40 skud øvelsesgranater L/3,3 Kz og kampladning.
Grundbetjening, ingen indlagte kampforstyrrelser.
Trods stor afstand, spids anløbende skive og ugunstige belysningsforhold blev opgaven godt gennemført, 3 træffere.
Det virkede godt med Au-Au Gerät i forbindelse med urskydning.
(JL: Forbruget ved 1. Anlauf er tilsyneladende ikke medregnet.)
24/09/1941 Forpagter Kristen Hald, Hansted, får på et møde nedsat jordafgiften for løbenr. 3 - 4 - 5 med 50 kr.
Løbenr. 3: Matr.nr. 16b og 26b. Løbenr. 4: Matr.nr. 16d og 26a. Løbenr. 5: Matr.nr. 16d
27/09/1941 Bevæbning:
Hanstholm I: 4 x 17 cm, 2 x 2 cm, 3 x lyskaster.
Hanstholm II: 4 x 38 cm.
Agger: 4 x 12 cm danske, 2 x 2 cm, 3 x lyskaster.
Flakbatterie Hansted: 4 x 7,5 cm Vickers, 4 x 3,7 cm, 6 x 2 cm, 4 x lyskaster.
08/10/1941 Lyskaster "Bruno" 110cm, 1. Batterie M.A.A. 118 (Hanstholm I) forbigående ikke klar til indsats pga. motorskade..
02/11/1941 Hanstholm I og Flakbatteri Hansted: 0050-0113 Fliegeralarm auf Weisung Schwerer Flugmeldezug Hansted.
(JL: Samme hændelse nævnes 11.11.41.)
07/11/1941 Batteriets Parallaxrechner klar igen.
07/11/1941 Schwerer Flugmeldezug: Udsender luftalarm til Hanstholm I og Flakbatterie Hansted.
08/11/1941 Hanstholm I og Flakbatterie Hansted. 2102-2124 Fliegeralarm auf Weisung Schwerer Flugmeldezug Hansted.
10/11/1941 2. kanon Batterie Hanstholm I forbigående ikke klar pga. forstyrrelser ved gradkransen (gradskalaen).
11/11/1941 2. kanon Batterie Hanstholm I igen klar til indsats.
11/11/1941 Lette Flakvåben og lyskastere overgivet fra Hanstholm I til Flakbatteri Hansted.
Hændelsen er slettet igen med følgende notat: udstreget efter (tel.) samråd med KorvKpt. Steckelberg 20/11/41.
(JL: Formentlig 2 stk. 2cm Flak og lyskasterne "Anton", "Bruno" , "Cäsar".)
14/11/1941 Brev fra forpagter Kristen Hald, Hansted, til amtmanden:
"Undertegnede meddeler hermed, at jeg er forpagter af en ejendom, som hører under Statens Arealer i Hansted, og på den ejendom har Tyske Værnemagt opført mange større bygninger og lavet excerplads og sportsplads og store haver og ridebane foruden veje og skure allevegne. Sidste år henvendte jeg mig ......"
26/11/1941 Protokol udarbejdet af udenrigsministeriets kommiterede:
Forhandlinger den 26. november 1941.
43.) Forpagter Kristen Hald, Hansted (statsejendom).
For det jordstykke, hvorpå barakkerne ved Batterie I, Hanstholm, ligger, blev der fastsat en erstatning på et engangsbeløb på 400 kr. for perioden 09.04.40 til 01.04.42.
Det oplyses desuden, at det drejer sig om ca. 2 ha klitareal.
26/11/1941 M.A.A. 118 meddeler i en fjernskrivelse til Abschnkdt. dän Westk., at der onsdag den 2/12 41 foretages inspektion af vejrtrop i Batteri Hanstholm I.
19/12/1941 Natvisér-belysning på 3m R.E.M.-Gerätes Hanstholm I ikke klar.
Formentlig klar igen i begyndelsen af januar 1942 efter fremskaffelse af en erstatnings-omskifter gennem Maza.
02/01/1942 Kl. 1541 Natvisérbelysningen på 3m REM (3m R.E.M.-Gerätes) Hanstholm I klar igen. (Ikke klar siden 19.12.41)
15/02/1942 Artilleri våbenteknisk opgørelse over kampmidlerne.
M.A.A. 118
1/118: 4 x 17 cm, 2 x 2 cm Flak 30, 6 x MG 34, 2 x 110 cm lyskaster, 1 x 90 cm lyskaster dansk.
2/118: 4 x 38 cm, , 8 x C 13 MG.
3/118: 4 x 12 cm, 2 x 2 cm Flak 30, 6 x MG 34, 1 x 150 cm lyskaster dansk, 2 x 110 cm lyskaster.
4/118: , 4 x 7,5 cm, 4 x 3,7 cm, 4 x 2 cm Flak 30, 2 x 2 cm Flak 38, 2 x 150 cm lyskaster, 2 x 60 cm lyskaster.
22/02/1942 Lyskaster "Bruno" Batterie Hanstholm I ikke klar i ca. en uge.
Udluftningsmotorhuset brændt varm og lampehuset brændt igennem, da en fjeder i motoren er knækket, hvorfor ventilatoren ikke mere kan betjenes. Reparation og vedligeholdelse foranstaltet gennem Maza. Thisted. Materialefejl. Lyskasteren ikke klar i ca. en uge.
03/03/1942 Kl. 1430 Lyskaster "Bruno" Batterie Hanstholm I klar igen. Ikke klar siden 22.01.
13/03/1942 Kl. 1330 Lyskaster "Anton" Batterie Hanstholm I ikke klar. Regulatoren/relæ som følge af materielbeskadigelse defekt.
Erstatningsdel bliver omgående bestilt. Reparationen ved udskiftning af motoren varer antagelig 24 timer.
14/03/1942 Lyskaster "Anton" Batterie Hanstholm I repareret og lysklar.
17/03/1942 Til KiA West, Nord og M.A.A. 118.
1) Ved Befh.d.dt.Tr. er der blevet anmodet om et antal 7,5 cm kanoner med ammunition, som er tænkt til en overraskelsesindsats mod nærmål i tilfælde af landsætninger, og som skal betjenes af det tilstedeværende mandskab i marine-batterierne, således:
2 kanoner i hver af følgende batterier: Flak- und Sperrbaterie Fanø og Femhøje, Batteri Agger, Hanstholm I og Frederikshavn og Flak- und Sperrbaterie Frederikshavn Nord og Frederikshavn Syd.
3 kanoner til batteri Skagen
6 kanoner til batteri Hanstholm II.
2) Der ansøges hos OKM om ti flammekastere til Batteri Hanstholm II.
3) Af OKM tildeles Batteri Hanstholm II desuden 2 - 7,5 cm polske erobrede kanoner. (Betjenes af batteribesætningen ved Hanstholm II).
20/03/1942 Underbringelsesbarakker 1 - 4 : Byggegrund udgravet henholdsvis byggeri i gang. Lyskasterbarakker under bygning.
Abschnittsgruppe II/26 Thisted.
30/04/1942 4. Batterie (Flakbatterie Hansted), 1./M.A.A. 118 - 4./M.A.A. 118:
Forbiflyvning af en Hudson fra øst til vest ca. 30m over havet. JL: KTB 1242 skriver fejlagtigt: 30km
Lyskastere kunne ikke opfange målet, da flyet anfløj i ly af stejlkysten og først efter Wechselpunkt kunne "pilles ud".
Ingen stedfæstelse og ingen forvarsel.
Ødelæggelsesild afgivet som en byge af let Flak.
Amm. forbrug:
57 skud 3,7cm og 20 skud Fla-M.G.
Vurdering: Rekognoscering for/efter tyske skibe.
(3,7 cm Flak Stand(plads) 7, 8, 9, 10 og M.G. 34 lyskaster "Anton").
Kl. 03.42 indflyvning af en Hudson. Målet kunne først udpeges da det fløj bort igen, da det holdt sig fuldstændig beskyttet af stejlkysten med en flyvehøjde på 30 m. Det lette Flak bekæmpede fjenden ved Vernichtungsfeuer.
Lyskastere kunne ikke opfange målet. Målet fløj bort mod nordvest.
Amm. forbrug:
15 skud 3,7 cm G 7, 4 skud 3,7 cm G 8, 8 skud 3,7 cm G 9, 10 skud 3,7 cm G 10
20 skud M.G. 34 (Lyskaster "Anton") 1./M.A.A. 118
0342-0400 Alarm.
[JL: G9 8 skud rettet til 7, senere rettet til 37. Dertil overstregninger vedr. amm.forbrug.]
30/04/1942 Til den vestvoldagtige udbygning er O.T. og danske firmaer blevet anvist de enkelte byggepladser. Indretningen af byggepladserne bliver påbegyndt. I batterierne Hanstholm I, Agger, HKB'er Vigsø, Klitmøller og Lyngby er opmålingsarbejder blevet gennemført.
04/05/1942 De fire 5 cm mortérer [Granarwerfer] er fordelt med en til batteri "Hanstholm I", "Agger", Flak- und Sperr. Fanø" og "Femhøje".
21/05/1942 Efter at der er ankommet to 7,5 cm Schweigegeschütze med ammunition, er uddannelsen i betjening af dem begyndt.
Det er planen, at der i slutningen af næste uge skal gennemføres en funktionsskydning med dem, og i tilslutning hertil en lille skydeøvelse.
Der bedes om tilladelse til at anvende 20 skud til formålet.
23/05/1942 Vedr.: Flytning af lyskaster Cäsar.
Efter opstilling af den nye lyskaster er den danske lyskaster Cäsar, som pt. stå på et klittop bag Hanstholm I, blevet overfæødig. Det foreslås, at ny-opstille den i Vigsø. Den skal hovedsagelig tjene som sømålslyskaster for H.K.B. Vigsø. Da den kun kan evaluere 40 grader, kommer den ikke i betragtning mod luftmål. Modsat kan den blive indsat mod lavtgående fly over havet ligesom mod tilsvarende fly, der befinder sig over 2. Batteri.
23/05/1942 Beholdning af ammunition: Ved kanonerne 453 skud, i ammunitionsbunkerne 1166 skud.
25/05/1942 FAK Dänemark har 24/05/42 telegraferet:
Til beskyttelse af HKB 539 Vigsø og HKB 534 Klitmøller og batterierne Hanstholm I og II opstilles et batteri 2 cm (erobrede) Flak uden betjeningsmandskab.
Indsættelsen af disse kræfter sker med kort varsel.
Betjeningsmandskab for kanonerne stilles af hæren og marine.
Pr. Batterie opstiller Luftgau XVII en uddannelsesstab bestående af en officer og seks underofficerer.
26/05/1942 Notatet fra 25.05 uddybes: 1 res. Flakafdeling (3-2-0) med 3 tunge batterier med udstyr og personel tilføres til beskyttelse af marinebatterierne I og II ved Hanstholm.
12 kanoner 2,5 cm kun udstyr med ammunition til beskyttelse af hærkystbatterierne 539 og 534. Personel stilles af hæren og marinen.
Uddannelseskommando med en styrke på 1 officer og 6 underofficerer til hver af de lette batterier stilles for et tidsrum på 4 uger af Lg. Kdo. XVII.
Batterie (Hanstholm I): Lyskaster "Anton" bliver flyttet/er flyttet/bliver forlagt til den nye stilling 780 m sydvestlig for lyskaster "Bruno".
(JL: Omdøbes på et tidspunkt til "Cäsar", så de tre lyskastere benævnes fra højre mod venstre.
29/05/1942

Efter en drøftelse med Marbef. skal det arrangeres, at der til oplagring af 800 skud for Hanstholm II, 600 skud for Hanstholm I, 4400 skud for det nye Flakbatteri Hansted i samarbejde med M.A.A. 118 bliver rekognosceret for tre ved siden af hinanden liggende pladser i nærheden af Hansted (tæt på Nytorp) til opførelse af ammunitionsbunkere i træ. Disse reservebunkere skal ligge inden for området dækket af infanteribeskyttelse.
31/05/1942 Forstærkning af den danske vestkyst og Nordjylland.
Den øverstbefalende besigtigede den 19. og 20.05 bl.a. befæstningsanlægene i Hanstholm II (2) og I (1) og på Fanø.

Der omtales også en kraftig forøgelse af antallet af hærkystbatterier, men da hæren sikkert ikke kan opstille dem, undersøges det, om der kan frigøres marinekystbatterier i stedet for.
På grundlag af besigtigelsen og de af Marinebefehlshaber og Abschnittskommandanten fremsatte ønsker har den øverstbefalende taget denne stilling til situationen i Jylland:
"Nordjylland giver pga. de geografiske forhold og de talrige flyvepladser, frem for alt den meget store flyveplads i Aalborg, overhovedet ingen vanskeligheder for en fjendtlig landsætning fra luften. Kysten er også på lange strækninger sådan, at også en landsætning fra søen er mulig, hvis da ikke lige vejret (brænding) netop skulle forhindre en sådan landsætning.
Særlig stor risiko må fastslås om det tunge batteri ved Hanstholm. Dets forsvar er ganske vist blevet forbedret med små midler, men endnu på ingen måde tilstrækkeligt.
Beskyttelsen ved kræfter fra hæren i Nordjylland, frem for alt i området Hanstholm - Skagen - Aalborg, anses for utilstrækkelig, og hele Nordjyllands spids nord for Limfjorden anses for ikke tilstrækkeligt sikret."
Denne skrivelse er ad kommandovejen overgivet til Befehlshaber der deutschen Truppen gennem Marinebefehlshaber.
De nødvendige krav bliver udført.
De 3 overkommandoer har henholdsvis befalet eller stillet i udsigt disse forholdsordrer:
1. Kriegsmarine: (intet om Hanstholm).
2. Oberkommando der Luftwaffe:
a) Hansted: Indsætning af 3 7,5 cm Flakbatt. (zu je 6 kanoner) og 1 let Flakbatteri med 15 2 cm.
c) Geräte-mæssig tilførelse af 24 2,5 cm Beuteflak til Batterie Hanstholm I (1) og til hærkystbatteriene.
3. Oberkommando des Heeres:
c) Forstærkning af infanteribeskyttelsen af Støttepunkt Hanstholm ved at forlægge et infanteri-kompagni fra Thisted til Nors.
d) Geräte-mæssig tilførelse af 9 7,5 cm feltkanoner (6 til Hanstholm II og 3 til Skagen) til indsats mod nærkamp ved landsætninger.
06/06/1942 Den første 7,5 cm polske Beute-kanon M 97 indskudt med 14 skud.
07/06/1942 Kl. 08.50: Påbegyndelse af Abkommschiessens i overensstemmelse med årsskydeplan 41/42 M.A.A. 118.
Kl. 12.30: Afslutning af Abkommschiessens.
08/06/1942 De af Luftwaffe tildelte 6 stk. 2,5 cm engelske Beute-Flakvåben er ankommet.
09/06/1942 Iht. OKM Skl Qu AIK 5360/42 v. 1.6. får Batteri Hanstholm I to polske 7,5 cm feltkanoner på hjullavet til forsvar mod fjendtlig landgang. Betjening ved personel fra Hantholm I.
13/06/1942 Kl. 01.40 - 02.45 Dæmrings- og natskydning. (Abkommschiessen). 2 Anläufe med tilsammen 104 skud.
Amm. forbrug: 104 skud Abkommmunition (5cm).
17/06/1942 Øvelsesskydning - Kaliberschiessen
I juni fandt den planmæssige skydeøvelse ved marine- og hærkystbatterierne ved den jyske vestkyst sted.
Kl. 19.50 - 21.30: 1. Anlauf: Uhrschiessen mit Au.-Au. (Übungsmunition)
2. og 3. Anlauf: Fri- og hurtigskydning (kampammunition)
Kl. 22.50 - 23.25: 4. Anlauf: Fri skydning (skumrings-skydning)
Amm. forbrug:
174 skud 17 cm Spgr. L/3,3 (Kz) blind gefüllt
86 stk. Hülsenkartuschen (øvelsesladning)
88 stk. Hülsenkartuschen (kampladning)
17/06/1942 De til M.A.A. 118 anviste 2 - 7,5 cm polske feltkanoner er ankommet og opstillet og klar til indsats i Battei Hanstholm I. Den fæstningsmæssige opstilling følger snarest.
20/06/1942 Kølingsmotoren ved Lyskaster "Bruno" kræver reparation. Istandsætning er foranlediget gennem Maza. Varighed ca. 10 dage.
I mellemtiden er lyskasteren kun begrænset indsatsdygtig.
24/06/1942 Kl. 1430: Den venstre 7,5 cm "Tavsheds-kanon" [Schweigegeschütz] indskudt med 16 skud.
27/06/1942 Vedr.: Drikkevandsforsyningen ved Marine-Küsten-Batterie Hanstholm I. (JL: Tekst vil blive indsat.)
30/06/1942 Luftwaffe: F.A.K.-Dänemark stillede 2,5 cm Hotchkiss til rådighed for Batterie Hanstholm I og 8 hærkystbatterier.
Batterie Hanstholm I har fået tildelt 6 kanoner.
Disse våben skal som Truppenluftschutz indsættes ved bekæmpelsen af sø- og luftlandsatte fjender.
Betjeningen bliver opstillet af vedkommende batterier.
11/07/1942 1. Batt./118 - 2. Batt./118 - M.Flak A. 814:
Kl. 1942 - 2054: En firemotores fjendtlig maskine (Type Halifax) flyvende fra SV mod N sigtet på og beskudt. Virkning ikke iagttaget. Intet fjendtlig våbenindgreb.
Amm. forbrug:
1. Batt./118: 2 skud 2 cm, 30 skud M.G. C 34
2. Batt./118: 587 skud M.G.
M.Flak A. 814: 21 skud 10,5 cm
9 skud 7,5 cm
78 skud 3,7 cm
45 skud 2,0 cm
1942-1951 Alarm.
2007-2054 Alarm.

2135 Fornyet Fliegeralarm for Hansted. Motorstøj fra maskiner i skyerne. Mål blev ikke iagttaget.
2135-2145 Alarm.
2346-2358 Alarm.
12/08/1942 Til den med Bef. Dänemark, Abt.Ia Br.B.Nr. 370/42 g.Kdos. af 13.7.42 tilsendte troppeorganisation meddeles følgende ændringer efter status pr. 1. august 1942:
Ved 1. Batteri 118 (Hanstholm I) føjes nyt til: 6 - 2,5 cm Hotschkiss, 2 - 7,5 cm Feltkanoner (poln.), 2 - 4,7 cm Festungspak (A).
18/09/1942 Møde i Hanstholm den 18. september 1942.
Meddelelse om, at ministeriet har anmodet amtmanden om at forhandle med Værnemagten angående indbetaling til udvalget af et beløb af 100 kr.; leje for et areal på 2 ha, Værnemagten har beslaglagt af forpagter Kristen Halds jorder.
Til efterretning.
01/10/1942 Maza Thisted indberetter, at de fire 5 cm mortér [Granatwerfer] (OKM 2.3.42) ikke ankommet, derimod amminition. Det er noteret, at de er bestemt for 1./M.A.A.118 (Hanstholm I) og 3./M.A.A.118 (Agger).
03/10/1942 Den 2/10 ca. kl. 09:00 blev fra Hanstholm I pludselig observeret en lille båd kæntret med 2 personer om bord. Den ene af de ombordværende druknede, og liget er endnu ikke fundet. Den anden kom i land og blev om aftenen afhentet af det danske politi. Båden ligger pt. foran Hanstholm I og er beslaglagt. Iflg. oplysninger fra en dansker, kommer båden fra Bovbjerg, og den reddede var bådejer, den anden er glarmester. Den reddede skulle have sagt, at “sagen får et efterspil”. Melding bliver givet så Küstenüberwachung Anst Aarhus kender navne og bopæl på de ombordværende.
04/10/1942 Et lig af en civil mand er drevet i land ved 1. Batteri (Hanstholm I) og bragt i sikkerhed.
Liget er formentlig den i den foregående nævnte druknede ombordværende.
08/10/1942 Rettelser til det med Bef. Dänemark af 12.9.42 udsendte ”Troppeorganisation”. Status pr. 1. oktober 1942.
Vedr. 1. Battr. M.A.A. 118 (Hanstholm I) udstreg: 2 lyskastere 90 cm danske.
Dette indikerer, at de to lyskastere pr. denne status er afgivet.
10/10/1942 1./M.A.A. 118 (Hanstholm I) Lt. M.A. Unger overtager batteriet Hanstholm I som batterichef.
25/10/1942 Taktisk indsats af 1./MAA 118 Truppenluftschutz har hidtil ligget hos batterichefen, men da batteriet nu er omgivet på alle sider af batterier fra M. Fl. A. 814, udstedes denne befaling: Truppenluftschutz 1./M.A.A. 118: 2 - 2 cm Flak 30 og 4 lyskastere underlægges taktisk Ugruko, for så vidt de ikke er nødvendige til beskydning af sømål.
De 6 - 2,5 cm Hotschkiss kommer i almindelighed ikke i betragtning til skydning mod luftmål, da de ikke har dertil egnet ammunition. De har [får] derfor forbud mod at skyde mod luftmål.
sign. Crüger
26/10/1942 Troppeluftskyts ved 1./M.A.A. 118 (2 stk. 2 cm Flak 30, 1 stk. lyskaster 110 cm, 2 stk. lyskastere 90 cm (danske) og 1 stk. lyskaster 60 cm) bliver taktisk understillet Ugruko Hansted, for så vidt de ikke er nødvendige til sømålsskydning/beskydning af sømål.
(JL: Der er skrevet forkert, da der på det tidspunkt var 2 stk. 110 cm og 1 stk. 90 cm lyskaster ved enheden.)
30/10/1942 A k t e n v e r m e r k:
Befæstningsbyggeri i Hansted til 1. juni 1942
(nedenstående bygninger er planlagt, men endnu ikke rekognosceret)
Batteri Hanstholm I:
1. 2 2 cm under beton
2. 2 lyskasterbunkere
3. 1 Artilleriobservations-bunker
Hansted, den 30. oktober 1942.
Dr. Crüger
[JL: Kun Batteri Hanstholm I er medtaget her]
11/11/1942 Rettelser til den med Bef. Dänemark - Abt. Ia - Br.B.Nr. 550/42 g.Kdos. af 12.9.42 udsendte "Troppeorganisation". Status: 1. november 1942.
Ændringer til Kriegsmarine: 1. Battr. M.A.A. 118 tilføj: 2 - 90 cm lyskastere (danske)
13/11/1942 Kl. 18:45 6 stk. 2,5 cm Hotchkiss kanoner og lyskaster Anton, Bruno og Cäsar ved 1./118 tilsluttet Ugruko ved ledelse af kamp.
13/11/1942 At de 5 cm mortérer [Granatwerfer] ved en fejl er sendt til MAA 601 er endelig bekræftet af OKM.
Station Nord vil forsøge at skaffe erstatning for dem.
14/11/1942 M. Flak A. 814 meddeler, at tilslutning med Ugruko Hansted af de 6 – 2,5 cm Hotsckiss ved 1./118 er gennemført. Koordinater for placeringen af hver kanon er anført og indsat på nedenstående kort. (Jeg har i parentes indskrevet de numre, som er anført ved de samme positioner på indberetningen den 17. november.)
17/11/1942 M. Flak A 814 meddeler til KiA West, at 10 stk. 2,5 cm Hotschkiss (luftværnskanoner) ved Hansthom I uden afdelingens viden er blevet flyttet til her viste positioner.
Nr. 4 er bemandet ved lyskaster “Bruno”, nr. 6 ved lyskaster “Cäsar”, og nr. 8 ved lyskaster “Anton”.
Nr 2, 9 og 10 bemandes pga. personelmangel kun ved flyalarm.
18/11/1942 Flak- und Sperrbatterie Hansted flytter 4 stk. 2,5 cm Hotchkiss til området ved kysten ca. 1 km sydvest for Hansted.
19/11/1942

Kl. 1000 - 1115 fandt 3 landmålsskydninger med Batteri Hanstholm II med 12,7 cm Abkomm-ammunition og
Kl. 1116 - 1132 1 Kaliberschiessen med 17 cm Batteri Hanstholm I sted.
Erfaringerne bliver efterhånden udregnet.
Amm. forbrug:
52 skud 12,7 cm øvelsesgranater L/4,4 Kz (m.Hb.) gel. m. Kopfldg.
20 skud 17 cm øvelsesgranater Spgr. L/4,7 Kz (m.Hb.) Übungskart.
(JL: KiA Nordj. side 335 nævner, at afsnitskommandanten er i Hansted til skydninger.)
04/12/1942 Ildleder 1./M.A.A. 118 (Hanstholm I) ikke klar i ca. 2 dage pga. flytning. Ildledelse sikret gennem direkte observation (Richten).
10/12/1942 Kl. 1200 Ildleder Batterie Hanstholm I igen kampklar efter flytning. (Ikke klar siden 04.12.42.)
18/12/1942 Notat 1)
For at kunne give skydelederne, ildlederpersonel og kanonkommandørerne ved sømålsbatterierne en forestilling om udviklingen i og udstrækningen af kunstig tågeslør på havet, blev der anmodet om, at lade 5. Sikringsdivision gennemføre en røgslørsøvelse ud for Thyborøn og Hanstholm, hvilket fandt sted den 18.12. ved minestryger 10 og M 1106. Da tilsløringen af skibene pga. dårligt vejr ikke kunne ses, er der af K.i.A. dän. Westküste anmodet om en ny røgslørsøvelse ved 5. Sikringsdivision.
Notat 2)
Hansted: 1., 2., 3. og stabsbatteri.
I løbet af formiddagen var der imødeset en røgslørsøvelse foran Batterie Agger og foran Festungsraum Hansted under medvirken af minestryger 10 og M 1303.
Den planlagte røgslørsøvelse kunne ikke iagttages fra land pga. den dårlige vejrsituation og den usædvanlig ringe sigtbarhed.
De to fartøjer blev kun opfanget i få minuter af ildlederne ved 1. og 2. batteri og forsvandt i den tætte tåge, selv om de holdt en nordlig kurs kun 1000 m fra kysten.
Øvelsen måtte derfor afbrydes kl. 12.50 uden resultat.
De to fartøjer blev løbende observeret af kystmeldetjenesten mellem Agger og Hansted fra kl. 10.30 og nåede ind i Raum Hansted hen imod kl. 11.30.
For det taktiske Raum Hansted incl. infanteri blev der kl. 11.30 befalet øvelsesmæssig alarmniveau "A" og "B" kl. 11.50.
Den forudseete tågedannelse kunne ikke iagttages fra land pga. det dårlige vejr og den usædvanlige ringe sigtbarhed. De to fartøjer blev i nogle minuter strejfet af ildlederne ved 1. und 2. Batterie men forsvandt så i tæt tåge, skønt de holdt en nordlig kurs kun knap 1000 m ud for kysten. Øvelsen måtte derfor afbrydes kl. 12:50 uden resultat.
20/12/1942

Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118 tTil Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Pejestationer for 1. Batteri.
Forudgået: Telefonsamtale medOblt. Ahrens.
For det til 1. Batterie anmeldte langbasisanlæg foreslås følgende punkter i terrænet som pejlestande:
1) Sydpå = pejlestation 5 (P V) (Mini-observationsstade 2./118).
2) Arko-Stand.
3) pejlestation III (P III) (Mini-observationsstade 2./118).
De respektive basisstræk gør det muligt ved basisapparatet at arbejde med et målestoksforhold 1 : 50 000, hvilket er tilstrækkeligt for et spærrebatteri.
Fra Arkostand og Peilstand III kan hele Vigsø Bugt overskues, i den udstrækning det er nødvendigt for batteriet. Arkostand kan, hvis det skulle være, benyttes ved enkeltobservatør-skydning.
Positionerne for de rekognoscerede pejlestationer er særdeles gunstige, da der ikke kræves nybygning og nye telefonforbindelser.
På vedlagte situationsplan er de planlagte pejlestationer indtegnet i korrekt målestok og de enkelte afstande angivet.
J.V.
- skitse vedlagt
07/01/1943 Kl. 1000: Lyskaster "Anton" G 110 cm igen lysklar. 60 cm erstatnings lyskaster tilbageleveret til Maza Thisted.

09/01/1943

 Flak- und Sperrbatterie Hansted og M.A.A. 118 nedskyder over havet med FMG et fjendtligt 4-motores kampfly.
15 indflyvere fra vest/sydvest. Type 4-motores kampfly, flyvehøjde 300-800 m. Overfløj og beskød med MG. Tungt Flak besvarede med ødelæggelsesild (Vernichtungsfeuer) - afdelingsild - Fu MG - optisk. Let Flak og MG afgav ødelæggelsesild i skudsalver. To mål blev indfanget af lyskastere.
Indflyvende mål fra sydvest blev kl.19:02 opfanget af Fu MG og beskudt med 13 skud 10,5 cm. Ild fra let Flak og MG lå ved målet.
Målet blev forfulgt videre af radar, afstand og sideretning blev upåklageligt fortsat målt, meget hurtige optagelser af højde blev fastslået. Ved en afstand af 90 hm faldt lokaliseringen pludselig ud. Samtidig blev der fra stranden i den samme retning observeret ildskær og detonationer fra havet.
Amm. forbrug:
M.Flak A. 814: 41 skud 10,5 cm, 6 skud 7,5 cm, 137 skud 3,7 cm, 35 skud 2,5 cm, 83 skud 2,0 cm, 207 skud MG.
M.A.A. 118: 50 skud 2,5 cm, 23 skud 2,0 cm, 1117 skud MG. (Det er uklart, hvor meget 1. og 2./M.A.A.118 hver for sig bidrog.)
Luftwaffe 2./742: 9 skud 4,0 cm. (opstillet i Thyborøn 09/01/1942.)
[JL: Tidspunktet for kampens begyndelse vurderes til ca. kl. 17:58. Afslutning kl. 20:40. Usikkerhed om amm. forbrug.]
10/01/1943 Det indberettes, at der i 1/118 er 2 x 2 cm Flak, 6 x 2,5 cm Flak og 3 lyskastere (60, 90, 110 cm).
01/02/1943 Ved 17 cm Battr. Hanstholm I er som sømålslyskaster p.t. indsat en dansk 90 cm lyskaster.
Da rækkevidden kun er 2.500 m anmodes der om at få stillet en tysk G 200 cm lyskaster til rådighed.
15/01/1943 2 cm Flak Stand(plads) 2, 3, 4, 6, 12, ?, Nord og Süd:
Egen maskine Ju 88 beskudt. Flyet var ikke anmeldt pga. kabelbrud.
Amm. forbrug:
233 skud 2,0 cm, 7 skud 2,5 cm, 14 skud 3,7 cm.
1034 Alarm. Ukendt fly kredser over Hansted. Ingen egne fly er anmeldt.
Da maskinen ikke kunne ses i den tætte tåge, blev der fra Ugruko givet tilladelse til at afgive ild i tilfælde af, at flyet bliver erkendt som fjendtlig.
Maskinen blev betragtet som en "Blenheim" eller en "Wellington" og beskudt.
Maskinen blev sigtet på af 2 cm Stand(plads) 2, 3, 4, 6, 12, ?, Nord og Süd, første og andet gevær 1./M.A.A. 118, 2,5 cm Hotchkiss ved 1./M.A.A. 118 og 3,7 cm Stand(plads) 14 og 15.
Ved beskydningen afgav flyet gyldigt E.S. og blev derefter genkendt som Ju 88.
Ved en senere forespørgsel hos Fluko Aalborg blev udeblivelsen af anmeldelsen af denne maskine forklaret med et angiveligt kabelbrud.
1102 Alarm afblæst.
18/01/1943 Lyskaster “Cäsar” nord for “Strandgaarden” (Det gule Hus), som står foran H.K.L., bliver midlertidig flyttet, så snart vejrforholdene tillader det.
01/02/1943 Ved 17 cm Battr. Hanstholm I er som sømålslyskaster p.t. indsat en dansk 90 cm lyskaster.
Da rækkevidden kun er 2.500 m anmodes der om at få stillet en tysk G 200 cm lyskaster til rådighed.
24/02/1943 Lyskaster "Cäsar" ikke klar pga. motorskade. Varighed ca. 4 dage.
01/03/1943 Lyskaster "Cäsar" klar igen. (s. 24.02.43)
22/03/1943 Det planlægges, at anvise de tidligere mini-observationsstader III og V ved 2. batteri som regulære observationsstader for 1. batteri.
De ombenævnes pejlestation IX (tidligere mini-observationsstade III) og X (tidligere mini-observationsstade V).
23/03/1943 Den bag batteriet stående lyskaster "Cäsar" med 1 stk. 2,5 cm Flak Hotschkiss ved "Hanstholm I" er flyttet til batteriets højre fløj.
Flytningen er begrundet gennem en kampordre.
(JL: Omdøbes på et tidspunkt til "Anton" , så de tre lyskastere benævnes fra højre mod venstre.)
05/04/1943 Vedr.: Landmålsskydning med Batterie Hanstholm I und II.
[JL: Tekst indsættes.]
12/04/1943

Besøg af Dienststellenleiters der Mar.-Fest.-Pi-Gruppe Kopenhagen, Hauptmann Dr. Wempe.
[Overvejende drøftelse af sigteafstand og batteriets rækkevidde - ikke oversat endnu]
Hr. Hauptmann Dr. Wempe sikrede i øvrigt i samtalens forløb den i M.A.A. 118 - G 1302 af 23.3.43 ansøgte nødtørftige tilbygning for L.B.-apparat C/42 (H), ligesom gennemførelse af de påkrævede istandsættelsesarbejder ved pejlestationerne IX og X samt underbringelsesbarak for pejlestation X (hiesg. B.Nr. G 270 af 29.3.43). Udførelsen af disse arbejder skal foretages hurtigt; nøjagtig byggetermin bliv imidlertid ikke angivet.
12/04/1943 Kl. 1900: 1. kanon 2,5 cm Flak Hotchkiss ikke klar pga. bolte-brud på fremhaler-stangen.
15/04/1943 1. kanon 2,5 cm Flak Hotchkiss klar igen efter bolte-brud på fremhaler-stangen.
20/04/1943 Om nødtørftig befæstningsbyggeri i Afsnit Hansted.
17 cm Batterie Hanstholm I., Pejlestation 9 - Pejlestation 10:
a) Til husning af LB-anlæg C/42 skal der, indtil den endelige Regelbau er færdig, i tilknytning til B?-rummet ved ildlederen leveres en midlertidig træbygning med grundrids på 4 x 5 m.
b) I batteriets kamp-pejlestation, ligesom i det tunge batteries pejlestationer 9 og 10 skal der adskilles et beredskabsrum, der skal kunne huse tre mand. pejlestation 10 skal desuden sættes dybere og forankres med klitten.
(Admiral Dänemark B. Nr. g 6675. Til Marine Festungspioniergruppe København.)
20/04/1943 Tre 2,5 cm Hotschkiss bliver afgivet fra Battr. Hanstholm I til FAK med henblik på opstilling i Khagen.
Yderligere tre 2,5 cm Hotschkiss forbliver i Hanstholm I. (Placeringen af disse er anført under 05/05/1943.)
Yderligere bemærkes, at H.K.A. Regt. 180 hermed ikke råder over flere 2,5 cm Hotschkiss.
01/05/1943 01.05.43: 3 stk. 2,5 cm Hotschkiss afgivet til Maza Thisted. Afgivelsen af våbene til FAK. befalet af Adm. Dän.
07.05.43: Batterie "Hanstholm I" (1./M.A.A. 118) afgiver 3 stk. 2,5 cm Flak "Hotschkiss" til FAK Århus.
(Sandsynligvis samme hændelse noteret på forskellige kommandoniveauer. Den sidste er så den dato, Adm. Dän. fik tilbagemeldingen.)
01/05/1943

Dokumentation pr. 1. Maj 1943 vedr. mandskabsstyrken i M.A.A. 118.
1./M.A.A. 118 (Hanstholm I - 17 cm): 2 O.F. (Oberfähnrich), 2 Fähnrich, 25 underofficere og 164 menige. I alt 193 mand.
03/05/1943 Kl. 1800: 3. kanon ikke klar da løberen/rotoren på højdemålerbuen er defekt/beskadiget.
Maza Thisted foranlediger reparation. Det varer antagelig adskillige dage pga. fremskaffelse af reservedel fra Maza Kiel.
05/05/1943

M. Flak A. 814, som havde kommandoen over alt Flak i området meddeler i en fjerskrivermeddelelse til K.i.A. dän. Westk. om placeringen af 3 Flak i Hanstholm I:
2,5 cm Hotchkiss ved Scheinw. Bruno R 91100 H 435700.
2,5 cm Hotchkiss ved Scheinw. Caesar R 91740 H 436730.
2,5 cm Hotchkiss Drittes Gesch. R 91840 H 435960.
Positionerne er vist på kortet til højre.


07/05/1943 bekræftes det, at Batterie "Hanstholm I (1.MAA 118) har afgivet 3 - 2,5 cm "Hotchkiss" til F.A.K. Aarhus.
12/05/1943 Kl. 1830 3. kanon klar/kampklar igen efter at løberen/rotoren på højdemålerbuen har været defekt/beskadiget.
(Ikke klar siden 03/05/43)
15/05/1943 Abkommschiessen med batteriet under overværelse af K.i.A. dän. Westküste og afdelingskommandøren.
Kl. 14-17: Abkommschiessen. 7 Anläufe med tilsammen 307 skud med 5cm Abkommmunition.
19/05/1943 Kl. 2300-2400: Natskydning med batteriet. Under overværelse af Kommandanten im Abschnitt og Abtlg. Kommandeurs.
Amm. forbrug: Der blev skudt 2 Anläufe med tilsammen 113 skud 5 cm Spgr. L/3,3 med blind tændsats.
27/05/1943 Kl. 1710-1830: Kaliberschiessen med batteriet under overværelse af den øverstbefalende for Marinestation Nordsøen, admiral Förste,
den kommanderende admiral Dänemark, viceadmiral Wurmbach, kommandanten i afsnit danske vestkyst, fregatkaptajn Steckelberg.
Der blev skudt 2 Anläufe med
68 skud 17 cm Spgr. m. Hb. (Kz) Gef. Gr. o.Zd., o. Zd. Ldg.
44 stk. Hüls. Kart. zu 8,8 kg. Üb. Ldg.
24 stk. Hüls. Kart. zu 24,8 kg Gef. Ldg.
  Ved skydeøvelsen den 27/05/43 bortfaldt det planlagte røgslørsforsøg pga. dårlige vejrforhold.
Adm. Dän. har befalet at forberede et nyt forsøg. Standortältester Hansted er overdraget gennemførelsen. Spørgsmålet om røgslørsindsatsen må aftales med hæren.
31/05/1943 Skydeøvelse: Fra den 6. til 28.05.43 blev der i Område K.i.A. dän. Westkyste gennemført sømålsskydning med følgende batterier:
Marinebatterier: "Fanø", "Agger", "Düne", "Hamborg", "Hansted", Hanstholm I (1), Hanstholm II (2).
Batterie "Agger", Abkomm-Anläufe, 7,5 cm Flak- und Sperrbatterie "Düne" og "Hamborg" (Raum Hansted), 10,5 cm Flak- und Sperrbatterie Hansted
17 cm Batterie "Hanstholm I, Abkomm- und Kaliber-Anläufe,
38 cm Batterie "Hanstholm II, Abkomm- und Kaliber-Anläufe, (sidstnævnte tillige et Z.B.-Anlauf).
22/06/1943 Ny lyskaster "Cäsar" 150 cm opstillet og lysklar ved Batterie "Hanstholm I" (1./M.A.A. 118).
Tidligere 90 cm (dansk) lyskaster overdraget til Maza Thisted.
22/06/1943 Emne: Scheinbatterien Hanstholm I und II. (Se 'Skinstillinger')
23/06/1943 1) Ny Fu.M.G. (Seetakt) Zerstörersäule opstilles på samme sted som det nuværende mobile anlæg i Hansted.
MNO foranstalter ved Fest. Pio. Abschn. Snarlig igangsætning af bunkerbyggeri til anlægget. Maza Thisted sørger for leveringen af det nye anlæg.
2) I nærheden af Hansted Fyr vil der blive opstillet en Würzburg-Riese. Nærmere anvisninger herom følger senere.
03/07/1943 Vedr.: Landskydeøvelse med M.A.A. 118.
(JL: Tekst indsættes.)
04/07/1943 Vedr. skydeøvelser med batterierne Hanstholm I og II.
c) Funkmess-Schiessen.
2. batteri er ildledningsmæssigt indrettet til Funkmess-Schiessen. Der er først udsigt til et godt resultat, når Gerät Hannover er udskiftet med det planlagte [vorgesehenen] Fu.M.-Gerätes, hvorfra der kan forventes mere nøjagtig stedfæstelse. Denne skal så indsættes samtidig for Hanstholm I og II.
17/07/1943 1) Sløring af den nye ildlederbygning er bestilt hos Fest. Pi. Gr. I/31.
2) Sløring af pejlestationerne IX og X (9 og 10) er bestilt hos Marine-Fest. Pi. Gr. Thisted og bliver udført af denne.
3) Udbygning af stillingen for den nye 150 cm lyskaster "Cäsar" er bestilt hos Marine-Fest. Pi. Gr. Thisted og bliver udført af denne i midlertidig form.
4) Opsætning af pigtråd om pejlestation X (10), ca. 300 m er bestilt hos Marine-Fest. Pi. Gr. Thisted og bliver udført af denne.
5) De af træ opførte bunkere for beredskabsammunition ved alle 4 kanoner bliver erstattet med betonnicher. Der ligger allerede et andragende om dette i København. Af disse ammunitionsbunkere er én allerede færdig, en anden er beskrevet i Plan II/43 og allerede i gang.
I fremtiden: bygning af 2 lyskasterstillinger og en Flakstand.
Af de pt. planlagte 4 bunkere 622 er de 2 allerede strøget. Det er et spørgsmål, om de 2 andre 622 bliver bygget.
De under pkt. 1), 2) og 4) anførte arbejder er allerede påbegyndt ved Marine-Festungspionier-Gruppe, Aussenstelle Thisted, men pga. mangel på materialer endnu ikke fuldført.
I øvrigt peges der på nødvendigheden af de under 5) anførte arbejder.
26/07/1943 Zusammenstellung aller feldmässigen Arbeiten des K.i.A. dän. Westk.
Under Hansted: "10 meter tårn for Würzburg-Riesen i Hansted".
01/09/1943 Ombygning af pejlestationerne IX og X
31/10/1943 Fra den 18. til og med den 28. oktober blev der afholdt skydeøvelser i Nordjylland. Bl. a. skulle V0 (granatens mundingshastighed) kontrolmåles ved kanonerne.
V0 ved 17 cm Batterie Hanstholm I kunne pga. ombygning af batteriet ikke kontrolleres. Afprøvningen er planlagt til begyndelsen af 1944.
30/11/1943 Rekognosceringer med henblik på opstillinger af Fu.MO (seetakt.) Würzburg-Riese - Radaranlæg.
Med henblik på opstilling af Fu.MO´s (seetakt.) Würzburg-Riese i vestkystområdet fra Fanø til Hirtshals bliver der gennemført talrige rekognosceringer. De nye stillinger ligger imellem de under bygning værende og allerede færdige radar-stillinger. Der er telefonisk lovet 7 stk. Würzburg-Riesen og et mobilt anlæg, og der kan regnes med levering inden for en måned.
Når disse anlæg sættes i drift med en rækkevidde på 15-20 km for hvert anlæg, kan der regnes med en nogenlunde tilstrækkelig overvågning af Vestkysten.
Opstilling af anlæggene ved Hanstholm og Hirtshals har første prioritet pga. overvågningen af Skagerak. (Ligeså på Læsø.)
Bunkerbyggeriet for Fu.MO´s 21 ved Blåvand, Nymindegab, Agger, Svinkløv (tidligere Slettestrand), Løkken, Hirtshals, Skagen og Frederikshavn er gået så godt, at om- eller nyindbygningen af anlæggene kan foregå i begyndelsen af 44.
31/01/1944 Besværing fra Adm. Dän. til Wehrmachts Bef. Dän. over langsommelighed hos Festungspionierstab 31.
Festungspionierstab 31. melder tilbage, at den fæstningsagtige bygning af Schartenstände i 17 cm Batterie Hanstholm I bliver fremskyndet.
Desuden bemærkes det. at levering af bæltetraktorer til transport af reserveammunition er påkrævet.
29/02/1944 Schartenstände. Status for den artilleristiske oprustning: Bunkers byggeri og nærforsvar.
Ved batterierne Frederikshavn, Fårupklit, Hanstholm I og Skagen er bunkers under bygning.
Ved batterierne, hvor der ikke er nogen Schweigegeschütze og heller ikke kan stilles nogen til rådighed, bør der opstilles en kanon som nærforsvar til bestrygning af stranden og som rygforsvar. Det vil blive forsøgt at skaffe nogle kanoner fra den danske bestand af 7,5 cm kanoner.
29/02/1944 Den del Würzburg-Riesen, der var ventet til den jyske vestkyst, er leveret. Ved alle anlæg mangler højfrekvens-indsatsen.
Byggeriet af fundamentet er færdig.
01/03/1944 Opstilling af 15 cm lyskanoner gennemføres ikke.
Da der ikke vil kunne opstilles 15 cm lyskanoner til Hanstholm II, er det efter vores mening bydende nødvendigt, at Flak- og spærrebatterierne "Hansted", "Hamborg" og "Düne" indsættes som lysbatterier for Hanstholm II (ausser dem einen Lg. von Hanstholm I). Yderligere tildeling af lysgranat-ammunition for Flak-og spærrebatterierne er beordret.
31/03/1944 4 kasematter under bygning. 1 kanon er færdig.
30/04/1944 Status for den artilleristiske oprustning: Kasematter/Bunkers/Schartenstände færdigbygget. 1 kanon indbygget.
"Kommissionen til Besigtigelse af Kystbefæstningsanlæg" noterer om batteriet i 1946 i sin afsluttende rapport:
Dansk Betegnelse: Hansted 17 cm Batteri. Tysk Betegnelse: Hansted 17 cm Batteri. Tysk Organisation: 1/118 MAA.
Beliggenhed ca. 900 m Sydvest for Hanstholm Fyr og ca. 200 m bag forreste Klitrække.
Artilleri:
4 Stk. 17cm S.K. L/40 in M.P.L. c/1902 . 04 i Kasemat (skydefrihed. 100o). Hovedskudretning retv. 315o, Elevationsfrihed – 1o –0o - +22o.
Vo= 860 - 820 m/Sek. Rækning 144hm. Vo= 885 - 845 m/sek. Rækning 200hm.
1 Stk. 8m Afstandsmaaler (S) med dobbelt Optik. 1 Stk. Regnebord. Til Rygforsvar var under Opstilling paa aaben Brisk, 2 Stk. 87mm P.K. L/50 Nr. 11 og 12 (danske).
Skytsstandpladserne var Betonkasematter i svær Udførelse. Ildlederstation, Mandskabsrum og Ammunitionsrum var af Beton i svær Udførelse.
Af Interesse er den 8m Afstandsmaaler og Ildlederstationens Regnebord, samt de 2 danske 87mm P.K. Batteriets øvrige Anlæg uden Interesse.
Batteriet foreslaas nedlagt og Arealet frigivet.
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye