Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Gå til:
 Radarstationer (Marine)     Forsiden
Alle notater vedr. radar ved Batteri Hanstholm II - MNO Hansted.
En kronologisk opstilling af notaterne.
(DeTe) Dezimeter-Telegraphie: Det første tyske kodeord for radar.
Her benævnt: Dete-Gerät Calais 11, Dete Gerät, De-Te Gerät.
Radarne var beregnet til aktiv afstands- og retningsmåling, Funkmess-Ortung (FuMO).
Her benævnt: Fu.M.-Gerät (Seetakt), Fu.M.G (Seetakt), FuMG (Seetakt), FuMO (Seetakt).
Ofte er radarne beskrevet ved deres funktion for afstandsmåling, Entfernungsmess (E.M.).
Her benævnt: E.M. II-Gerät, EM Drei Gerät.

Seetakt henviser til, at radaren blev brugt til farvandsovervågning.
Seeart henviser til, at radaren blev brugt til ildledelse.

Decimeter-telegrafi er det tyske kode-ord for den samlede indsats af tyske ingeniører og specialister i udviklingen af en radar-enhed før og under Anden Verdenskrig.
Allerede den 26. September 1935 blev Oberkommando der Kriegsmarine af Rudolf Kühnhold præsenteret for en radar, som var baseret på princippet om udsendelse af elektromagnetiske bølger og modtagelse af de deraf kommende reflekterede bølger. I et eksperiment deltog skoleskibet "Bremse" som målobjekt og blev lokaliseret ved hjælp af et Funkmessgerät på 40 watt, som havde en bølgelængde på 48 cm. På grund af dette gode resultat blev det besluttet at arbejde videre med projektet.
Da udviklingsarbejdet skulle være omgivet af den største hemmelighed, blev det besluttet at benævne begrebet "Funkmessung" ("radio-måling"), som dækkede forskningen i sø- og luftopklaringssystemer, der fungerede ved hjælp af elektromagnetiske bølger, med det mindre sigende og mindre beskrivende udtryk "Decimeter-telegrafi".
De apparater, der baserede sig på princippet "Decimeter-telegrafi", blev i forkortet form betegnet DeTe-Gerät. På grund af den store grad af hemmeligholdelse af projektet blev denne forkortelse fejlfortolket til "Deutsches Technisches Gerät".
Kühnholds forskningsarbejder og det i 1934 med ham som medstifter grundlagte GEMA (Gesellschaft für Elektroakustische und Mechanische Apparate), skred så godt og hurtigt frem, at der allerede i året 1935 blev fremstillet et DeTe-Gerät, som havde en rækkevidde på 20 km. Da også Luftwaffe interesserede sig for denne nye teknologi, blev der udviklet særlige DeTe-Geräte til luftrekognisering. Disse blev kaldt Freya-Gerät. Her opnåede en prototype allerede i 1937 en række på 200 km ved en bølgelængde på 240 cm. (Wikipedia.)
Resumé:
24/06/1941 Personel for EM Drei Gerät er opstillet.
28/06/1941 Dete-Gerät Calais 11 (FuMO 2) bliver afsendt for opstilling ved batteri Hanstholm II.
02/07/1941 Rykker for betjeningspersonellet for Dete-Gerät.
10/07/1941 Anmodning om snarlig udbygning af Freya-stillingen (Dete-Gerät-stillingen).
11/07/1941 Dete-Gerät opstillet og sat i drift.
24/08/1941 Indberetning vedr. opstillede Dete-Geräten
13/09/1941 Kritik af De-Te Gerät Hansted.
17/09/1941 Opstilling af Dete-Geräten.
23/09/1941 Opstilling af Dete-Geräten.
13/01/1942 Punkter til dagsorden for møde om pejlestationer.
29/03/1942 Beskrivelse af de i område Standortes Hansted indsatte og for marinen egnede Funkmessgeräte.
06/06/1942
 Destruktion af Fu.M.G. (Gerät West).
12/06/1942
 Forberedelserne til sprængning af radaren er gennemført.
24/06/1942 Fum-seetakt. Batterie Hanstholm har overtaget bevogtningen af Skagerak varslingsområdets sydspærrehul.
01/07/1942 Vurdering af skydning med radar.
08/07/1942 Kvaliteten i stedfastsættelse vha. Radar (Funkmess-Ortung).
06/08/1942 LW-anlæg fra Hansted til Thyborøn med-benyttes af marinen.
07/08/1942 LW ingen radaranlæg i Hansted d.d.
12/08/1942 1 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted (indberettes).
11/11/1942 Organisation og bevogtning.
03/12/1942 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted tilsluttet M.N.O. Hansted.
29/12/1942 Uddannelse af Fu.M.G. (Seetakt-personel) til Flak Hansted ikke nødvendig.
08/01/1943 Uddannelse beordres.
29/12/1942 Flytning af Fu.M.G. (Seetakt) Hansted. Foreslås monteret på toppen af Hanstholm Fyr.
08/01/1943 Diskussion om Fu.M.G. (Seetakt) Hansted monteret på toppen af Hanstholm Fyr.
18/01/1943 Skrivelse fra Marinebefehlshaber Dänemark til Artilleriekommandeur Hansted og Marinenachrichtenoffizier Hansted vedrørende indsættelse af radaranlæg (seetakt).
08/02/1943

Indmåling af Fu.M.O. (Seetakt). Positionen har sandsynligvis været den samme fra første opstilling.
21/02/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted standplads 100 m SV højde 137.
27/02/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted standplads 100 m SV højde 137.
08/03/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted flyttet til 100 m SV højde 137 for test.
13/03/1943 Forsyning med sprængladninger.
14/03/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted forsynet med sprængladning.
16/03/1943 Vedr. Fu.M.G. (Seetakt) Hansted.
19/03/1943 Placering af Fu.M.G. (Seetakt) Hansted.
16/04/1943 Rekognossering.
28/04/1943 OKM har godkendt Zerstörersäule (FuMO 3) for Hansted. (Fu.M.G.). Mulighed for FuMO 2 til Klitmøller.
03/05/1943 Forslag om Fu.M.G. (Seetakt) for Klitmøller.
Fu.M.G. (Seetakt) for Klitmøller.
18/06/1943 Gerät Slettestrand (= Svinkløv)
23/06/1943 Opstilling af ny Fu.M.G. (Seetakt) Zerstörersäule og Würzburg-Riese.
30/06/1943 FuMO (Seetakt) Svinkløv.
26/07/1943 10 meter tårn under bygning.
01/08/1943 Brændstofbestilling til Gerät Schleswig (Fu.M.G. Svinklöv).
01/09/1943 FuMG Nørby.
12/10/1943 Skrivelse Vedr. den søtaktiske radartjenestes organisation i Område MOK Nord.
31/10/1943 FuMO (Seetakt) Svinkløv.
02/11/1943 Om sammenkoblingen af anlæggene i radarkæden. Fu.M.G. (Seetakt) Klitmøller anføres som opstillet.
02/11/1943 Skrivelse Vedr. korrektion til Kampfanweisung Admiral Dänemark.
30/11/1943 Rekognosceringer med henblik på opstillinger af Fu.MO (seetakt.) Würzburg-Riese mellem Fanø og Hirtshals.
Om bunkerbyggeriet for Fu.MO 3 ved Agger og Svinkløv.
Anlæggene forventes opstillet primo 1944.
31/12/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Svinkløv tilsluttet OZ Frederikshavn. Gerät Hansted er tilsluttet O.Z. Hansted.
31/01/1944 Om radartjenesten ved vestkysten - status
29/02/1944 WR til den jyske vestkyst er leveret.
11/04/1944 V 174 Agger meldes færdig. Dato for overdragelse ikke angivet.
30/04/1944 I Hansted er en Zerstörersäule sat i drift.
18/05/1944 V 174 Hanstholm overdrages.
10/06/1944 V 174 Svinkløv overdrages.
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Dato: Overskrift/emne: Hændelse/beskrivelse:
24/06/1941   Fra Zwei Adn. - til KiA West.
Personel for EM Drei Gerät er allerede opstillet.
Lad ved fjernskriver-meddelelse vide, hvornår personellet skal afgå til MAA 118.
28/06/1941 Dete-Gerät Calais 11 (FuMO 2) bliver afsendt for opstilling ved batteri Hanstholm II. Dete-Gerät Calais 11 (FuMO 2) bliver afsendt fra Berlin for at blive opstillet ved batteri Hanstholm II. Werft Kiel fastlægger placeringen i samarbejde med NVK og Marbef. Dän. Zwei Adn sørger for rettidig opstilling af betjenings- og service[Wartungs]mandskab.
Werft Kiel sørger for opstilling af anlægget og overgiver det driftsklar til Kdo. Fahrgestell 204 og sender straks spejlvognen tilbage til Berlin.
Specielt for afsnitskommandanten for danske vestkyst: Vær sikker på, at der er udvalgt plads for opstilling (Platzauswahl sicherstellen).
02/07/1941 Rykker for betjeningspersonellet for Dete-Gerät. Vær venlig om muligt at sende betjeningspersonellet for Dete-Gerät af sted hurtigt, da anlægget er opstillet og derfor klar til brug. Der er gjort klar til indkvartering og forplejning af betjeningspersonellet.
10/07/1941 Anmodning om snarlig udbygning af Freya-stillingen (Dete-Gerät-stillingen). Fra M.A.A. 118 til Festungsbau-Dienststelle, til efterretning for K.i.A.
Til Freya-Gerät er nødvendigt:
a) Beboelsesrum til 2 Feldwebel, 4 Maate, 24 Mann.
b) Maskinrum til en dieselmotor med maskinvogn.
c) En beskyttelse af anlægget mod sprængstykker i en højde af top betjeningsboksen.
d) En sløringshytte til anlægget (Model: Se Luftwaffes Freya-Gerät).
Der anmodes om at sørge for at tage de nødvendige skridt hertil så hurtigt som muligt.
Sign.: Knippenberg
11/07/1941 Dete-Gerät opstillet og sat i drift. Fra M.A.A. 118 - til KiA West.
Dete Gerät for det tunge batteri Hanstholm II er opstillet og taget i brug. Personellet ankom den 9/7 om aftenen. Udbygning af barakker [Unterkünfte] til betjening og maskiner sker efterfølgende ligesom yderligere byggearbejder.
24/08/1941 Indberetning vedr. opstillede Dete-Geräten Brev fra Kommando Marineartillerieabteilung 118 til K.i.A. dän. Westküste:
Et Dete-Gerät af Marinens befinder sig i batteriområdet for 2. Batteri (Hanstholm II) og er indsatsmæssigt understillet batterichefen.
I Standort Hansted er yderligere opstillet følgende Luftwaffe-anlæg:
Et Dete-Gerät (Freya) og et Würzburg-Gerät.
Begge anlæg er understillet Schweren Flugmeldezug Hansted. Denne deling er understillet et Flugmelde-Kompanie med sæde i Esbjerg. Den stedlige delingsfører, Leutnant Lilie, meddeler (i forudgående skrivelse), at hans kompagni i Esbjerg alle de af ham rejste spørgsmål og går videre med dem til Kommandant im Abschnitt.
Sign. Dr. Crüger
13/09/1941 Kritik af De-Te Gerät Hansted. De-Te Gerät Hansted har ikke de angivne gode egenskaber. Der er alt for mange uregelmæssigheder. Det er sikkert et forældet, repareret apparat.
Rækkevidde: 18 km for nøjagtig måling. 30 km som advarselsapparat.
Disse nye angivelser er først nu kommet frem gennem leverandøren Gema.
17/09/1941 Opstilling af Dete-Geräten. Kommando Marineartillerieabteilung 118 til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste.
Den herfra udfærdigede melding må på grundlag af erfaringerne fra de sidste uger korrigeres. Marinenens herværende Dete-Gerät (E.M. II - Gerät) har arbejdet meget dårligt i de sidste uger. Derfor meldes følgende:
til 1 A: Iflg. uofficieller angivelser fra leveringsfirmaet G e m a - Berlin kan anlægget måle nøjagtigt op til 18 km og observere op til 35 km, afhængig af målets art og størrelse. Nederste grænse for rækkevidden 5 km (Søslange). Vi har ingen egne data, da der ikke er kommet egnede målobjekter forbi området for den nuværende opstilling.
til 3: Marinens nuværende anlæg har mange mangler, hvilket dog forventes at blive udbedret ved udskiftning af elektriske komponenter. Opstilling af et helt nyt anlæg har ingen mening, med mindre der kan leveres et anlæg med større rækkevidde. For at øge rækkevidden bliver det foreslået at indbygge de nyudviklede T S 6-rør i stedet for de eksisterende T S 1- og T S 1 a-rør, da anlæggets rækkevidde i dets nuværende tilstand ikke står i forhold til det tilhørende batteri.
I begyndelsen af oktober skulle der af Kriegsmarinewerft K i e l blive gennemført testmålinger af dette anlæg. Senest midt i oktober bliver der redegjort for resultaterne.
Pt. opfylder marinens anlæg på ingen måde de krav, som af os må kunne stilles til det.
23/09/1941 Opstilling af Dete-Geräten. Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118 til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste.
For så vidt angår det i Batteri Hanstholm II værende Dete-Gerätes meddeles følgende:
1.) Typen af dette E.M.-II-Gerät er Dete 109/2 Calais-anlæg.
2.) Serienummeret er: g 57.
3.) Rækkevidden og 4.) Erfaringer: se henholdsvis M.A.A. 118 B.Nr.G 955 af 24.8.41 (foreligger ikke) og M.A.A. 118 B.Nr. G 1175 af 17.9.41.
5.) Anlægget står i forhold til Batteri Hanstholm II's nærmeste kanon, nemlig første, i en afstand af 212,15 m, og i retning 261grd, 30min, 16sek.
Afstand og retning fra hovedildlederen: 797,6 m, 300grd, 56min, 56sek.
Afstanden fra indskydningskanonen (3. kanon) 800,6 m, 281grd, 02min, 41sek.
Hvad angår erfaringerne med dette anlæg skal yderligere meddeles:
Den 20. i denne måned var Kapitän z.S. B a h t e fra efterretningsmiddel-forsøgs-kommando, K i e l, hos M.A.A. 118. Han erklærede, at anlægget måtte fungere perfekt. Han bliver af M.A.A. 118 bedt om at sende en fagingeniør, som skal undervise anlggets Feldwebel i betjening, anvendelse og installering af anlægget.
05/10/1941  

E.M. II-Gerät West ved Batterie Hanstholm II ikke klar.
09/10/1941   E.M. II-Gerät West Batterie Hanstholm II igen klar til indsats.
08/01/1942   Gerät West Batterie Hanstholm II ikke klar i nogle dage pga. Ersatzteilbeschaffung i nogle dage. Fremskaffelse af udskiftningsdel sker fra Kiel eller Berlin. Formentlig varer udfaldet en uge.
11/01/1942   Gerät West Batterie Hanstholm II igen kampklar.
13/01/1942 Punkter til dagsorden for møde om pejlestationer.

Til mødet med Kapt.z.S. Babel 23.-24.I.42 Thisted-Hanstholm forslås følgende punkter:
1) manglende observationsrækkevidde for Peilstände.
2) aktivering af Hanstholm Fyr som Peilstand.
3) etablere en Schussrichtungstrums bag batteriet.
4) efterprøvning af Hovedildlederens funktion.
5) udskiftning af E.M.II-apparat med et moderne apparat. (FuMO II)
6) opstilling af yderligere et E.M.II-apparat til den vestlige sektor. (FuMO II)
04/02/1942 Kritik af E.M. II Gerät I en redegørelse overvejende om at hæve pejlestationerne er dette afsnit:
Skydning med radar har indtil nu vist sig tvivlsom. Det forhåndenværende E.M.-II-Gerät er forældet og har, hvad målinger i praksis har vist, ikke en tilstrækkelig rækkevidde. De nyeste erfaringer fra Kanalkysten har vist, at fjenden kan forstyrre målingerne så kraftigt, at det er umuligt at opbygge skuddata.
29/03/1942 Beskrivelse af de i område Standortes Hansted indsatte og for marinen egnede Funkmessgeräte. An Kommandant im Abschnitt dänische Westküste,
I området under Standortes Hansted er følgende Funkmeß- bezw. Flugmeldegeräte indsat:
1) Funkmeßgerät (Seetakt.) 2. Batterie (Hanstholm II)
Hersteller-Firma: Gema, Berlin, Köpenick.
Fabrikat: Gema. Typ: g 57 (Ad.Strüver, Agregatebau Hamburg)
Indsat: Juli 1941.
Stromversorgung: Carfolis 25.880, 12 K.W., 3 Phas., Wechselstrom 400/231 Volt, Motor-Nr.- 747491/92.
Senere indbyggede forbedringer: - keine *
2) Flugmeldegerät (Freya-Gerät) Luftwaffe
Hersteller-Firma: Gema, Lafetten-Nr. 15
Stromversorgung: Ortsnetz-Anschluß 380 V Drehstrom, 2 Notstrom-Agregate 380 V Drehstrom Fabrikat Still.
Indsat: April 1940
Senere indbyggede forbedringer: A.N. Zusatz.
3) Flugmeldegerät (Würzburg-Gerät) Luftwaffe
Hersteller-Firma: Telefunken,
Typ: Würzburg-A.
Gerät-Nr.: S. 279
Stromversorgung: Ortsnetzanschluß 380 V, Drehstrom, ein Notstrom-Agregat, Typ: Maschinensatz drei, Fabrikat Zündapp.
Indsat: Juli 1941
Senere indbyggede forbedringer: - ingen -
20/05/1942 Gerät West (F.U.M.G. seetakt) underlægges M.N.O. Hansted Sædet for M.N.O. Thyborøn er flyttet til Hansted. Tjeneste-driften genoptaget.
Tjenestested M.N.O. Hansted har genoptaget sine opgaver.
M.N.O. Hansted omfatter følgende tjenestesteder:
M.Fr.V. Hansted, M.S.S. Hansted, Gerät West (F.U.M.G. seetakt) Hansted, M.V. Hansted,
M.Fr.St. Thisted,
M.Fr.V. Thyborøn, M.S.S. Thyborøn, M.V. Thyborøn.
Endvidere bliver M.F.S. (A.) ved 2. Batteri Hanstholm benyttet som reserve-radiostation ved udfald på ledningsforbindelserne.
06/06/1942
 Destruktion af Fu.M.G. (Gerät West)

 Færdiggørelse af sprængningsforberedelserne meldes hermed.
I selve anlægget (betjeningsrummet) er anbragt og fastgjort 2 sprængpatroner A og i senderdelen 2 sprængpatroner B.
En sprængpatron B er planlagt til destruktionen af maskindelen, og en benzinkanister står klar til brænde betjeningsvejledningen.
Lederen af enheden og yderligere to mand er udpeget som destruktionskommando, og indøvelse af rollerne er sket.
12/06/1942
Til Marinebefehlshaber Dänemark
Forberedelserne til sprængning af radaren er gennemført iht. bl.a. befaling i Deres B.Nr. Gkdos 425 af 07/04/1942.
24/06/1942   Fum-seetakt. Batterie Hanstholm har overtaget bevogtningen af Skagerak varslingsområdets sydspærrehul.
01/07/1942 Vurdering af skydning med radar.

Ved Abkommschiessen (skydningen med 12,7 cm indstiksrør) den 12.6.42 er der gennemført sammenlignende målinger med Fu.M.-Gerät (seetakt) (Hansted.).
Som eksempel er skydning 1 og 4 fremstillet grafisk på vedlagte kort.
Retningskurven viser ved skydning 1 en forskel fra 0 til 11/2 grd, for skydning 4 er forskellen 12/16 grd., afstanden er ved skydning 1 i gennemsnit målt ca. 200 meter for stor. Ved skydning 4 er forskellen i afstanden mindre og var i ét tilfælde 130 meter ved de øvrige målinger ligger resultatet mellem 0 og 75 meter, og afstanden er på samme måde overvejende for stor.
Ved et batteri-længdespredning på 111 m ved en skudafstand på 9683 meter er resultatet for afstandsmålingen ved skydning 4 at betragte som tilfredsstillende. Det kan overvejes, om fejlbestemmelsen i siden nach beim Gerätschiessen nicht durch halben Parallaxausgleich aufgehoben werden können. (sidste sætning ikke oversat)
Knippenberg
08/07/1942 Kvaliteten i stedfastsættelse vha. Radar (Funkmess-Ortung).

De befalede forsøg blev gennemført ifbm. med ’Abkommschiessen’ den 12.6.42. Der er redegjort for resultatet i vedlagte afskrift af skrivelse fra 2. Batteri M.A.A. 118 (Gkdos 103). Til sidste afsnit i batteriets skrivelse skal suppleres med følgende:
Unøjagtigheden ved skydning med radar har efter vores mening foreløbig kun betydning ved Störfeuer. Derfor er det værd at overveje, om man ved at ophæve den halve sideretningsparalakse ikke automatisk får den spredning, der er tilsigtet. Alt efter skudretning kan det overvejes, om paralakseudligningen helt skal ophæves.
Ved kaliberskydning med batteriet den 17.6.42 kunne det befalede forsøg ikke gentages, da slæberen ved denne skydning befandt sig uden for radarens rækkevidde.
Det forlyder her bagefter, at K.A.L., Svinemünde i mellemtiden har udarbejdet en ny brugbar metode til radarskydning. Det ville være meget interessant, at få nogle foreløbige beskrivelser af denne metode.
05/08/1942 LW-anlæg fra Hansted til Thyborøn med-benyttes af marinen. Til K.i.A. Dän. Westk. fra Marbef. Dk.
Meddel venligst om det er muligt at med-benytte de allerede indsatte Luftwaffe anlæg, sådan som det er aftalt.
06/08/1942 Til Arko Hansted fra K.i.A. Dän. Westk.
Meddel telefonisk, om Luftwaffes radaranlæg i området fra Hansted til Thyborøn bliver med-benyttet af marinen, på hvilke tidspunkter og på hvilken måde. Hvis svaret er nej, meddel så om med-benyttelse er aftalt i påkommende tilfælde, og hvornår det ville være nødvendigt.
07/08/1942 LW ingen radaranlæg i Hansted d.d. Fra Arko Hansted til K.i.A. West.
Svar på forespørgsel af 6.8.42.
I Hansted området har Luftwaffe for tiden ingen radaranlæg.
12/08/1942 1 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted Pr. 01/08/1942: I Hansted 1 stk. Fu.M.G. (Seetakt) M.A.A. 118.
11/11/1942 Organisation og bevogtning. Marine-Funk-Stellen: Esbjerg, Blåvand, Thyborøn, Hansted underlagt K.i.A. Dän. Westk.
Vagtenheder ved F.M.Geräten: Hanstholm: Vagt-deling 132
03/12/1942 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted tilsluttet M.N.O. Hansted. Vedrørende ny kampstyrke for M.A.A. 118 bliver bemærket, at radar-halvdelingen for Fu.M.G. (Seetakt) ved Batteri Hanstholm II iht. tidligere beslutninger er taget ud af M.A.A. 118 og tilsluttet M.N.O. Hansted.
29/12/1942 Uddannelse af Fu.M.G. (Seetakt-personel) til Flak Hansted ikke nødvendig.

Til Marbef. Dän.
Personellet ved Fu.M.G (Seetakt) Hansted er indtil nu ikke uddannet til Flakvåben. Opstillingen af et gevær kommer næppe på tale, da der i en omkreds på 700 m står følgende Flakvåben:
Stand 3: 1 2 cm Gewehr
Stand 4: 1 2 cm Gewehr
Stand 11: 1 2 cm Gewehr
Stand 14: 1 3,7 cm Gewehr
Stand 15: 1 3,7 cm Gewehr
ligesom 5. Batterie M.Fl.A. 814 er opstillet øst for anlægget.
08/01/1943 Uddannelse beordres. Uddannelse af Fu.M.G. (Seetakt-personel) Hansted til betjening af Flak beordres.
29/12/1942 Flytning af Fu.M.G. (Seetakt) Hansted.
Foreslås monteret på toppen af Hanstholm Fyr.		 Der blev gennemført indgående landskabsundersøgelser med det formål, at finde en standplads for Fu.M.G. (seetakt), hvorfra det er muligt, at overvåge søområderne Skagerrak og Nordsøen samtidig. Den nuværende pladsering øst for hovedildlederen for 2. Batteri/M.A.A. 118 tillader hovedsagelig kun at overvåge en sektor fra 90grd over 0grd til ca. 330grd; fra 330grd til 221grd (retning Nordsøen) løber pejlestrålen over Hanstholms landskabsryg, hvilket er en væsentlig svækkelse af muligheden for observation.
Gunstig vil være en evt. placering på et tårn bag M.S.S. Hanstholm, således at radaren kan pejle over tårnet på signalstationen. Imod det taler det umiddelbare naboskab med 1. Batteri M.Fla.A. 814 (10,5 cm Flak), hvis skudfelt vil blive begrænset.
Et antal høje klitter inden for hovedkamplinien egner sig også dårligt, da de ligger langt inde i landet og ikke er høje nok, til at få anlægget helt fri af huse, master osv.
Hanstholm Fyr blev også undersøgt. Den danske fyrmester tror ikke, at tårnet henholdsvis anlægget kan klare vindtrykket. Dertil er at bemærke: iflg. fyrmesterens foreliggende beregninger, er den højeste vindhastighed målt til 36 m/sek., mens der hyppigt kan påregnes 26 m/sek. Tårnet selv er meget kraftigt bygget, så den vægtmæssige belastning af et Fu.M.O. skulle ikke betyde alverden. Anlægget opstilles på et stabilt jernstativ helt frit oven over linsesystemet. Fyrtårnet har en højde på 22 m, linsesystemet ligger dermed 65 m over havoverfladen, så der kan regnes med en højde for radarskærmen på 70 m. Det giver en betragtelig gevinst ifht. de nuværende 47 m.
Tårnets placering er vist på det kort, der den 26.11.42 blev sendt til Station Nord. Det er her betegnet "Hanstholm Fyr" og ligger syd for "Projekteret Havn". I kraft af sin højde tillader Fyret et fremragende overblik over begge havområder. Forlandet mellem stranden og Fyret er mod vest ca. 0,8 km, mod nord ca. 1 km, mod nordøst ca. 1,2 km (45grd) og mod øst (lige midt i Vigsø Bugt) ca. 7 km.
Det foreslås at lade Fyret undersøge af byggesagkyndige folk for dets egnethed til at bære et Fu.M.O. hvad angår vindtryk, og træffe de videre beslutninger derefter.
08/01/1943 Diskussion om Fu.M.G. (Seetakt) Hansted.
monteret på toppen af Hanstholm Fyr.

Fra Artilleriekommandeur Hansted til Kommandant i Afsnit danske vestkyst.
Argumenterne i afsnit 1 i det forudgåede (se 29/12/1942) om de tekniske utilstrækkeligheder ved den nuværende placering af anlægget, må ud fra taktiske synspunkter tiltrædes. Det synes derfor påkrævet at finde en mere gunstig placering.
Hanstholm Fyr, som i denne situation af MNO betegnes som egnet, må undersøges for sin bæreevne. Bliver anlægget opstillet over lyskuplen, kan det ses videnom, selvom det med sit omfang, ca. 6 x 2,50 m, ikke så påfaldende som Mammut-radaren (15 x 8 m), vil det hæve sig over horisonten på stor afstand; man vil med de sigtbarhedsforhold f. eks. kunne se det helt fra Thisted-Aalborg vejen og genkende det som et Fu.M.G.
Bliver de tekniske overvejelser ved Fyret foretrukket, er der ikke de større betænkeligheder ved det, end hvis anlægget blev opstillet på en høj klit, hvor det ville genere skudfeltet for 1. Batteri M.Flak A. 814 og måske andre våben. Det gør Fyret ganske vist også, men det kan jo ikke undgås; opstilles Fu.M.G. på det, spares en yderligere begrænsning i skudfelterne. Faren for, at Fyret bliver skudt i grus af skibsartilleri, er meget ringe; det skal her erindres, hvilke problemer marineartilleriet i 1917 i Flandern havde med at ramme tempeltårnet ved Nieuport, endda et meget højere og bredere mål.
Ud fra tesen "Kampkraft går forud for dækning og sløring" må kravet til størst mulig rækkevidde og nøjagtig måling gå forud for andre synspunkter.
18/01/1943 Skrivelse fra
Marinebefehlshaber Dänemark til
Artilleriekommandeur Hansted og Marinenachrichtenoffizier Hansted vedrørende indsættelse af radaranlæg (seetakt).
(Der er i skrivelsen refereret fra og henvist til forudgåede skrivelser. Disse er pt. ikke fundet i arkiverne.)

Radartjenesten (seetakt) er opklarings- og lokaliseringstjeneste, der er uafhængig af sigtbarheden (dag og nat) og i vid udstrækning af vejrliget (tåge osv.).
Opbygning, organisation og drift af radartjenesten (seetakt) bliver som opklaringstjeneste inden for rammerne af sikring af kystområderne i Gruppe Nord’s område overdraget Admiral Nordwegen og Stationskommandoen som del af marineefterretningstjenesten i deres områder.
Gennem direkte deltagelse i etablering og løbende deltagelse er fuld udnyttelse af resultaterne af radartjenesten sikret gennem den øverstbefalende for deres opgaver.
Som en vejledning vedr. den forventede rækkevidde kan gælde:
E = 3,66 (V h 1 + V h 2)
(h 1 højde på opstillingsstedet, h 2 målets højde)
Målenøjagtighed +/- 25 m.
Pejlenøjagtighed:
Ved Fu.M.G. (Seetakt) uden ekstra sideretningsfunktion kan der regnes med en pejlenøjagtighed på +/- 2 grader.
Anlægget er derfor kun betinget egnet til indsats med artilleristiske formål.
Med sideretningsfunktion er pejlenøjagtigheden 1/16 - 2/16 grd. (Fu.M.G. Art.)
Sideretningsfunktion sætter rækkevidden ned med 2/3.
De væsentligste opgaver for radartjenesten (seetakt) er:
Lokalisering af fjenden i de havområderne ud for kysterne.
Lokalisering af egne krigsskibe og til understøttelse af deres navigation.
Radartjenesten (seetakt) kan desuden blive indsat:
som første input til egne kampenheder om lokaliserede fjendtlige enheder,
til at opfange og lokalisere lavtgående fly,
som indsats ved kystartilleriet (se ciffer B 4 b).
Ved indsats i opgaver iht. ciffer 7 må udførelsen af opgaverne iht. ciffer 6 ikke umuliggøres.
På grundlag af vurderingen af meldingerne jvf. ciffer 6 og 7 skal det sikres:
den tidligst mulige alarmering af kystforsvaret
advarsel af egne krigsskibe og handelsskibsfarten
vurdering af
indsatsen i forsvaret mod fjendtlig fly
indsatsen i minesikringstjenesten
indsatsen for eget kystartilleri
Ved indsættelse af enkelte radaranlæg til særlige opgaver f.eks. for artilleriet, må hovedopgaven, nemlig afsøgning af hele det tildelte område, forbliver sikret.
Indsats til særopgaver kan f.eks. være at følge et sømål på en strækning af 5 km
med en fart på 30 sm i 5,5 min.
med en fart på 20 sm i 8,5 min.
med en fart på 15 sm i 11 min.
Indsatsen må afstemmes i overensstemmelse hermed.
For opgaverne for de enkelte radaranlæg gælder som retningslinier
Først og fremmest at afsøge for fjendelokalisering i hele radaranlæggets sektorområde dagen igennem i dårligt vejr og om natten løbende mindst hvert 10 min.
Grundprincippet er: Lokalisering af fjendlige mål i havområdet ud for kysten (rækkevidde bestemt af den enkelte radar) er prioriteret frem for lokalisering af egne mål.
Lokalisering for egne skibe ved at supplere og understøtte deres egen navigation og give taktisk ledelse
Lokalisering af luftmål (lavtgående fly er særlig vigtig) kun undladt om dagen og i klar sigtbarhed.
Forudgået b) lyder:
“En forelagt beskrivelse af erfaringerne med skydning lokaliserings-radar giver anledning til følgende henvisningerne:
Præsicionsskydning alene med lokaliserings-radar uden sideretningsfunktion mod enkeltstående sømål i fart er på grund af pejlenøjagtigheden på +/- 2o kun mulig i begrænset udstrækning (s. ciffer 4 b i ovenstående).
Det har kun et formål, hvis også nedslaget kan lokaliseres.
Lokalisering af nedslaget forudsætter:
tilstrækkelig stor vandsøjle, dvs. at det er muligt ved større kalibere.
målet skal heller ikke være for lille og må ikke ligge på grænsen af rækkevidden, idet mål og nedslag skal kunne lokaliseres.
Personellet skal være særdeles godt uddannet.
Skydning med spærreild efter lokaliseringsdata kan give resultater i snævre farvande, med betyder dog et betydeligt merforbrug af ammunition.
Anvendelsen af lokaliseringsanlægget til afstandsmåling og dermed fastlæggelse af E.U. ved skydninger, der i øvrigt observeres, er værdifuld, da målenøjagtigheden ved radaren i almindelighed er normal afstandsmåling overlegen.
Udførelsen af hovedopgaven for radartjenesten (seetakt), overvågning af de foranliggende havområder, gør ikke en indsats fra radarens side til artilleristiske opgaver umulig.
PS! Marbef. Dän.:
Artilleriekommandeur Hansted indberetter, når der foreligger nye erfaringer med skydning med Fu.M.G. (seetakt), særlig hvad angår lokalisering af nedslag. I betragtning af de iht. ciffer 2) i den forudgående b) foreliggende vanskeligheder forekommer det som meget vigtigt for videreudviklingen af radaranlæget at få de mest nøjagtige observationer og meldinger om alle erfaringer med anvendelsen ved præsicionsskydning.
08/02/1943

Indmåling af Fu.M.O. (Seetakt).
Der er tale om FuMO 2 'Calais', og positionen har været den samme fra radaren blev opstillet.

Brev til KiA West, Arko Hansted
Vedr.: Indmåling af FuMG (Seetakt) Hansted.
Die Marinevermessungsabteilung Gotenhafen melder måleresultatet for Fu.M.G. (Seetakt) Hansted som følger:
Geogr. Breite = 57grd 07’ 10.’’595. Geogr. Länge = 8grd 37’ 50.’’652. Meridiankonvergenz = -1grd 27’ 35’’.
Astronom. Richtungswinkel zu den Abstimmungszielen und Entfernungen:
Hanstholm Feuer 108 grd 22’ 43’’ 2.007,86 m. Mole Leuchtfeuer 22 grd 46’ 21’’ 1.210,98 m.
21/02/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted standplads 100 m SV højde 137.
Positionen er næsten identisk med positionen, hvor FuMO 214 'Würzburg Riese' blev opstillet på et 4 m tårn. 		Fra MNO Hansted til K.i.A. Westk.
På befaling af AIV Nord er der rekognosceret en ny standplads for Fu.M.G. (Seetakt) Hansted, da byggeriet af det andet anlæg ved Klitmøller er stødt på vanskeligheder.
Den nye plads ligger 250 m NNV for Arko bunkeren og ca. 100 m SV for højde 137.
Pladsen er anvendelig under forudsætning af at højden øges med op til 8 meter ved bygning af en Zerstörersäule. Den nye standplads er rekognosceret i indforståelse med Arko Hansted.
Observationssektor fra 230 grd. over 0 til 100 grd.
Strømtilslutning er mulig ved hjælp af et jordkabel af ca. 400 meters længde fra G 4 ved 2. batteri.
27/02/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted standplads 100 m SV højde 137.

Fra Stat. Nord til MNO Hansted.
Om standpladsen 100 m SV for højde 137 er egnet til opstilling af Fu.M.G. efter indretning af regulære kabelforbindelser og tilslutning skal efterprøves med det eksisterende anlæg. Forudgående omstilling af anlæggene må kun gennemføres ved meget god sigtbarhed.
Den større observationssektor ifht. den tidligere standplads indberettes omgående sammen med en situationsplan.
08/03/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted flyttet til 100 m SV højde 137 for test. Fra MNO Hansted til K.i.A. Westk.
Fu.M.G. (Seetakt) Hansted var den 7.3.43 i god sigtbarhed flyttet til den nye standplads (i overensstemmelse med MNO Hansted G 284 af 21.2.43).
Måleresultaterne bekræftede de teoretiske beregninger, så sektoren 230 over 0 til 90 grader fastholdes.
I mangel af sømål kunne en nøjagtig sektorbestemmelse ikke gennemføres. Det forventes dog, at der allerede nu kan måles fra 215 til 220 grader.
Det nære skyggeområde er gennemsnitlig 5,5 km (ved den gamle standplads 4,5 km.).
Anlægget er flyttet tilbage på den gamle plads den 8.3.43.
13/03/1943 Forsyning med sprængladninger. Fra Stat. Nord til K.i.A. Westk.
Senest den 14.3.43 meddeles, hvilke Fu.M.G. (Seetakt), (Flum) og (Flak) incl. Kommandoanlæg 41L der er forsynet med sprængladninger til ødelæggelse af apparaterne. Ligeledes angives opstillingssted, apparattype og -nummer.
14/03/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Hansted forsynet med sprængladning. Fra MNO Hansted til K.i.A. Westk.
1.) Fu.M.G. (Seetakt) Hansted er forsynet med sprængladning.
2.) Opstillingssted: I 2. Batteri Hanstholm's område 57 grader, 7'., 11". nord, 8 grader, 37', 51" øst.
3.) Apparat type og nummer: Fu.M.G. (Seetakt) 40G (GB) nr. 57.
16/03/1943 Vedr. Fu.M.G. (Seetakt) Hansted. Fra MNO Hansted til K.i.A. West, MNO.
1) Iht. tidligere angivelser er længdegraden for Fu.M.G. (Seetakt) Hanstholm 8 grd, 36', 47". Apparatet betegnet 39 G (GB). Videregiv de rigtige angivelser.
2) Angivelse af længde- og breddegrader for Fu.M.G. (Flak og Flum.) mangler trods tidligere anmodning.
19/03/1943 Placering af Fu.M.G. (Seetakt) Hansted. MNO Hansted skriver til K.i.A. Westk.
Iht. Marbef. Dän. G 4715 AIV af 16.3.1943 meddeles:
Iflg. beregninger og opmålinger ved målerafdeling G'hafen er standpladsen for Fu.M.G. (Seetakt) nøjagtig som allerede meddelt: 57 grd., 7', 11" nord, 8 grd. 37', 51" øst.
Betegnelsen for apparatet er iflg. Gema-angivelser entydig 40 G (GB), hvilket er fastlagt i MNB Dänemark's skrivelse af 15/06/42.
16/04/1943 Rekognossering. Rekognossering Fu.M.G. (Seetakt) Bovbjerg (Sønderby) og Svinkløv (Slettestrand)
Indberetning over den yderligere rekognoscering for opstillingssteder for Fu.M.G. (Seetakt), befæstningsmæssig udbygning af Blåvandshug, Nymindegab, Agger og Hanstholm. Rekognosceringen bliver gennemført af Marine-H.Ing. Hoffmann (M.N.B. Frederikshavn), Lat. Tetzner (M.N.O. Esbjerg) og LNT. Czerner (Maza Esbjerg).
Den af NVK rekognoscerede høj er endnu fri og blev markeret med en rød stok. Batterichefen for M.A.A. (Kaptajnløjtnant Zahn) blev underrettet. Tilslutning til nettet 6000 volt vekselstrøm er mulig i en afstand af ca. 400 m. En transformator 6000 Volt/380 Volt må fremskaffes af Maza. Hvad det angår er der endnu ikke foranstaltet noget.
28/04/1943 OKM har godkendt Zerstörersäule (FuMO 3) for Hansted. (Fu.M.G.).
Mulighed for FuMO 2 til Klitmøller.		 Til Marbef., K.i.A. West, MNO Hansted og Esbjerg.
OKM har godkendt Zerstörersäule (FuMO 3) for Hansted.
Opstilling forudsættes i overensstemmelse med Adm. Dän. G 5659 AIV af 10/04/43 nordvestlig Nørby (rekognosceret af MNO Hansted), og den befæstningsmæssige og organisationsmæssige opbygning indledes straks.
Fu.M.G. (Seetakt) 40 G (GB) (FuMO 2) forbliver også efter igangsætningen af Fu.M.G. (Seetakt) 40 G (GL) - Zerstörersäule - i Afsnit danske Vestkyst.
Muligheden for opstilling af det ældre anlæg ved HKB Klitmøller skal afprøves, og der skal muligvis gøres forberedelser til opstilling. Resultatet meldes.
Zerstörersäule bestilles hos Nord rettidig.
03/05/1943 Forslag om Fu.M.G. (Seetakt) for Klitmøller. Fra K.i.A. dän. Westküste til Adm. Dän.
Vi foreslår igen opstilling af anlægget i 'Klitmøller', da sø-taktiske opgaver er stadig højere prioriteret, hvorfor en rækkevidde på 17 km i sydvestlig retning skal øges. De artilleristiske problemer er endnu uafklarede, da måleudstyret er unøjagtigt, der er mulighed for fjendtlig støjsignaler, og der mangles radarudstyr.
Fu.M.G. (Seetakt) for Klitmøller. Fra Adm. Dän. til K.i.A. dän. Westküste.
Sø-taktisk opstilling værdifuld.
Vedr. de artilleristiske problemer bør det overvejes, om de to anlæg i Hanstholm kan løse begge opgaver samtidig.
Fremsend navnet på stillingen.
--- om opgaverne kan løses, hvis begge anlæg opstilles i Hanstholm.
01/06/1943 Gerät Slettestrand (= Svinkløv) Funkmess (Seetakt.) Gerät Slettestrand bliver p.t. opstillet.
18/06/1943 Gerät Slettestrand 2 enheder, som skal overvåge Jammerbugten, er nu i drift.
Gerät Slettestrand mangler stadig, da det pga. en fejl i målretnings-sensoren (Zielrichtungsgeber) først kan sættes i drift senere.
23/06/1943 Opstilling af ny Fu.M.G. (Seetakt) Zerstörersäule og Würzburg-Riese.

Til K.i.A. West, MNO Hansted og Esbjerg.
1) Ny Fu.M.G. (Seetakt) Zerstörersäule (FuMO 3) opstilles på samme sted som det nuværende mobile anlæg (FuMO 2) i Hansted.
MNO foranstalter ved Fest. Pio. Abschn. Snarlig igangsætning af bunkerbyggeri til anlægget. Maza Thisted sørger for leveringen af det nye anlæg.
2) I nærheden af Hansted Fyr vil der blive opstillet en Würzburg-Riese (FuMO 214). Nærmere anvisninger herom følger senere.
30/06/1943 FuMO (Seetakt) Svinkløv. Funkmess (Seetakt.) Gerät Slettestrand bliver pt. indbygget/opstillet.
26/07/1943 10 meter tårn under bygning. I en oversigt over alle feltmæssige arbejder i området under K.i.A. dän. Westk. er noteret for Hansted: "10 meter tårn for Würzburg-Riesen i Hansted".
01/08/1943 Brændstofbestilling til Gerät Schleswig (Fu.M.G. Svinklöv). Brændstofbestilling af MaZA Thisted hos MNO Frederikshavn til Gerät Schleswig (Fu.M.G. Svinklöv).
Behov: Juli 1943: 400 Ltr., Behov for Sept. 3500 Ltr.
01/09/1943 FuMG Nørby. Byggeplaner: Fuldstændig udbygning af FuMG Nørby (WR på 4 m tårn)
12/10/1943 Organisatoriske forhold. Vedr. den søtaktiske radartjenestes organisation i Område MOK Nord.
3.) Område Vestdanmark:
Understillet det 81. Funkmesskompanie og OZ Esbjerg bliver:
a.) Fagligt og tjenstligt alle radarstationer (Funkmeßortungsstellen) mellem Rømø og Hanstholm (inklusive begge steder) under K.i.A Südjütland.
b.) Indsatsmæssigt radarstationerne (Funkmeßortungsstellen) Blåvandshuk, Nymindegab og Søndervig under K.i.A Südjütland.
Radarstationerne (Funkmeßortungsstellen) Bovbjerg, Agger, Klitmøller og Hanstholm bliver indsatsmæssigt understillet K.i.A. Nordjütland og tilsluttes foruden OZ Esbjerg også OZ Frederikshavn. Funkmeßstelle Rømø bliver indsatsmæssigt understillet 5. Sicherungsdivision.
Gennemførelsesforordningerne, tjenesteanvisninger og kommunikationsplaner (Weitergabepläne) for Ortungszentralen, ligesom anvisninger for sammenarbejdet mellem Sicherungsdivisionen, FunkMeßkompanierne og kystforsvarets enheder følger.
31/10/1943 FuMO (Seetakt) Svinkløv.

FuMO (Seetakt) Slettestrand har nu modtaget målretnings-sensor (Zielrichtungsgeber) og er derfor fuld driftsklar.
Byggearbejderne ved Fu M.G. Slettestrand blev afsluttet midt på måneden, men den har først nu kunnet sættes i drift pga. fejl ved målretningsv-sensoren (Zielrichtungsgebers).
02/11/1943 Skrivelse Vedr. korrektion til Kampfanweisung Admiral Dänemark.
Om 'sammenkoblingen' af anlæggene i radarkæden.
Fu.M.G. (Seetakt) Klitmøller anføres som opstillet.

Rettelser til Kampfanweisung Adm. Dän.
7.) På side 3 bilag 1 erstattes ciffer 2.) med følgende:
2.) Fu.M.O. (Seetakt) ved Vestkysten over Skagen incl. Frederikshavn er indsatsmæssig underlagt kommandanten i de respektive afsnit og samlet i Ortungszentralen (O.Z.) således:
a) Fra Rigsgrænsen til og med Hansted i OZ Esbjerg.
b) Fra og med Bovbjerg til Frederikshavn i OZ Frederikshavn.
Anlæggene Bovbjerg, Agger, Klitmøller og Hansted er dog tjenstligt underlagt det på den danske vestkyst indsatte 81. Radar-kompagni. Anlæggene i det nordjyske område er med ovennævnte undtagelser tjenstligt underlagt MNO Frederikshavn.
Udnyttelsen af måledata sker i OZ, i Frederikshavn ved MNO og i Esbjerg ved 81. Radar-kompagni under K.i.A. ledelsesansvar. Videregivelse af måleresultater sker iht. organisationsplan for radartjenesten ved kommandostationen for MOK Ost henholdsvis MOK Nord og BSO henholdsvis BSN, Adm. Dän. og hærafsnitskommandanten.
Radaranlæggene står i direkte forbindelse med de nærliggende kystartilleri enheder og afgiver deres meldinger umiddelbart til disse.
30/11/1943 Rekognosceringer med henblik på opstillinger af Fu.MO (seetakt.) Würzburg-Riese mellem Fanø og Hirtshals.
Om bunkerbyggeriet for Fu.MO 3 ved Agger og Svinkløv.
Anlæggene forventes opstillet primo 1944.

Med henblik på opstilling af Fu.MO´s (seetakt.) Würzburg-Riese i vestkystområdet fra Fanø til Hirtshals bliver der gennemført talrige rekognosceringer. De nye stillinger ligger imellem de under bygning værende og allerede færdige radar-stillinger. Der er telefonisk lovet 7 stk. Würzburg-Riesen og et mobilt anlæg, og der kan regnes med levering inden for en måned.
Når disse anlæg sættes i drift med en rækkevidde på 15-20 km for hvert anlæg, kan der regnes med en nogenlunde tilstrækkelig overvågning af Vestkysten.
Opstilling af anlæggene ved Hanstholm og Hirtshals har første prioritet pga. overvågningen af Skagerak. (Ligeså på Læsø.)
Bunkerbyggeriet for Fu.MO´er 3 ved Blåvand, Nymindegab, Agger, Svinkløv (tidligere Slettestrand), Løkken, Hirtshals, Skagen og Frederikshavn er gået så godt, at om- eller nyindbygningen af anlæggene kan foregå i begyndelsen af 44.
31/12/1943 Fu.M.G. (Seetakt) Svinkløv tilsluttet OZ Frederikshavn.
Gerät Hansted er tilsluttet O.Z. Hansted.

Tilslutning af Fu. MO (seetakt.) Würzburg-Riese anlæggene.
Ortungszentrale (Fu.M.O.-zentrale) Frederikshavn er sat i drift, og Fu.MO (seetakt) Svinkløv, Fårupklit, Hirtshals, Læsø, Tormilind (Fp skib 1916) er tilsluttet.
Anlæggene Hansted og Bovbjerg kunne pga. manglende telefonforbindelse ikke fra starten tilsluttes OZ Esbjerg, men er nu tilsluttet.
Fu.MO Læsø er igangsat pr. 30.12 og provisorisk indrettet.
De Würzburg-Riese, der skal opstilles ved Bovbjerg og Hansted, er henholdsvis undervejs eller allerede ankommet. Når forarbejderne er afsluttet, kan der begyndes på opstillingen i januar 44.
Gerät Hansted er tilsluttet O.Z. Hansted pga. manglende FS-forbindelse til Fr’havn.
Opstilling af en W.R. i Hansted i begyndelsen af januar 44.
(Kommentar: O.Z. Hansted (Ortungszentrale Hansted) er sandsynligvis OMS Hansted (Ortungsmeldestelle Hansted).
Ortungszentrale forefindes i Frederikshavn, Esbjerg, Århus (og København).
Det er min opfattelse, at OMS Hansted var en del af Arko - alt andet er usandsynligt - og der var plads til det i bunkeren.)

Sammenfattende overblik over december måned 1943:
Fu.M.O.-central Frederikshavn er im Dienst gestellt.
Tilsluttede Fu.M.O. (Seetakt) Svinkløv, Faarup Klit, Hirtshals, Læsø, Tormild.
Gerät Hansted er tilsluttet O.Z. Hansted pga. manglende FS-forbindelse til Fr’havn.
Opstilling af en W.R. i Hansted i begyndelsen af januar.
31/01/1944 Om radartjenesten ved vestkysten - status 1) I området er 12 FuMO’s (seetakt) i drift. Yderligere 15 fastlagt (begriffen), 9 stk. planlagt. Af de 12 FuMO anlæg i drift står de 6 ved vestkysten og tjener udelukkende søovervågning, øvrige anlæg hovedsagelig til observatin for mineudlægning og fly i området de danske øer.
2) Rækkevidden af anlæggene på vestkysten er utilstrækkelig. I gennemsnit 9 km for fartøjer i størrelse med forpostbåde. Ansøgte udskiftning af antennespejle med større er ikke efterkommet (skarpere koncentration og dermed større rækkevidde).
3) FuMO (seetakt) indsat mod minefly har givet gode resultater, skønt deres antal til sund- og bæltovervågning ikke er tilstrækkelig.
4) Videreudbygning af de i Adm. Dän. færdigbyggede bunkere sinkes p.t. af materielmangel til installationer og på tilførsler.
Iflg. meddelelse fra MN Kdo. Kiel kan apparaterne pga. manglende Zerstörsäulen (FuMO 3) fortsat ikke leveres.
5) Opstilling af Würzburg Riese skrider fremad og betjenes med alle midler. Der kan regnes med opstilling og idriftsættelse af 8 anlæg på vestkysten midt i marts.
29/02/1944 WR til den jyske vestkyst er leveret.

Den del Würzburg-Riesen, der var ventet til den jyske vestkyst, er leveret. Ved alle anlæg mangler højfrekvens-indsatsen.
Byggeriet af fundamenter:
Hanstholm I: færdig
Hanstholm II: Yderforskalling færdig.
Stenbjerg: Würzburg-Riese Radar leveret. Før påbegyndelse af byggearbejdet skal anlægges en vej, hvilket er påbegyndt.
Bulbjerg: Würzburg-Riese Radar leveret. Rekognosceret 25/02/1944.
Jordarbejder påbegyndt.
11/04/1944
V 174 Agger meldes færdig (FuMO 214). Dato for overdragelse ikke angivet.
30/04/1944   I Hansted er en Zerstörersäule (FuMO 3) sat i drift.
18/05/1944
V 174 Hanstholm overdrages.
10/06/1944
V 174 Svinkløv overdrages (FuMO 3).
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye
Diagrammet viser kommunikationslinierne i radarkæden. Udpluk af liste over alle marineradar i Danmark i maj 1945.
FuMO-stillinger i Danmark. Stillingerne i den røde afmærkning er med i hanstholmregistreringen.dk.
Liste og kort er fra side 142 og 143 i bogen, hvis titel er vist her til højre for.
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye