07/11/1941 |
Fra Marinebefehlshaber Dänemark til Marinestation Nordsøen, Wilhelmshafen.
Til orientering for:
Kommandant im Afsnit danske Vestkyst, Esbjerg og
Kommandøren for M.A.A. 118, Hansted.
Vedr.: Skydemetoder.
På
grundlag af gennemførte skydeøvelser under forbitrækkende regnbyger ved
Batteri Hanstholm II, og de erfaringer, der er gjort af batterier ved
Kanalkysten ved beskydning af fjendtlige fartøjer (gennemført af Marko
Pas de Calais, Kapitän zur See Steinbach i Batteri Siegfried under
overværelse af Marinebefehlshaber Dänemark [= mig selv], må det
erkendes, at de mest anvendte skydemetoder ved det tunge kystartilleri,
L.B. skydning og skydning med Au-Au-apparat, kun anvendes i begrænset
omfang, da de ikke er tilstrækkelige under ugunstig sigtbarhed og
røgslør, som fjenden hele tiden benytter i rigt mål. Det forekommer
derfor efter vores [Mar. Bef. Dän.] mening rigtigst, at skydning efter
Ortung og Z.B.-skydning skal foretrækkes og udvikles, da de har større
anvendelighed end basis-skydning.
Mewis |
26/11/1941 |
Fra Marinebefehlshaber Dänemark til
Kommandant i Afsnit danske vestkyst og
M.A.A. 508.
Artillerikommandør Pas de Calais skriver den 15.11.41 til Marinebefehlshaber Dänemark:
På spørgsmål til de for tiden anvendte skydemetoder kan jeg kort bemærke følgende:
1) Den egentlige standard-metode ved kystartilleriet, L.B. skydning,
vil efter min opfattelse kun i ganske sjældne tilfælde komme i
anvendelse, da fjende naturligvis vil undgå at komme inden for
rækkevidden af tunge kystbatterier om dagen. Hvis der desuden
optræder talrige fjendtlige enheder, hvilken må anses for det normale,
må man som regel regne med muligheden af forskellige vinkler fra Leit-
og Peilstand, hvilket allerede adskillige gange har vist sig her. Om
natten giver en L.B. skydning efter alle vore erfaringer ikke udsigt
til resultater.
I mangel af en tilstrækkelig god erstatning må L.B.-metoden foreløbig
bibeholdes, men kommer som sagt kun i anvendelse i undtagelsestilfælde.
2) Én-stands-metoden [Einstandverfahren]:
Udrustning af samtlige tunge batterier med meget gode og brugbare
R.U.Em-Geräten giver mulighen for til enhver tid at gå tilbage til
én-stands-metoden, hvorved der overhovedet ikke forekommer muligheder
for forvekslinger. Ønskværdig er her selvfølgelig en Z.H.B., hvorved
der på de forventede meget store afstande og de dermed forbundne
observationsproblemer vil være en noget mere sikker bedømmelse af
afstanden.
Til natskydninger må et moderne, langtrækkende L.G.-batteri [lys-granat-batteri] stå til rådighed.
3) Z.B.-skydning:
Z.B.-skydning har i den form, det er indøvet i fredstid, vist sig at
være aldeles fin. Under den forudsætning, at man har luftherredømmet,
og at målobservatøren og ildlederen kan kommunikere uden problemer, kan
der påregnes gode resultater selv på meget store afstande.
4) Dete-Gerät-skydning:
Den mest anvendelige metode er for tiden Dete-Gerät-skydning. Den har
foreløbig, for så vidt angår sømålsskydning, karakter af en
planskydning med forholdsvis nøjagtigt grundlag og giver under aller
omstændigheder mulighed for om natten og i usigtbart vejr med udsigt
til et resultat at beskyde fjendtlige fartøjer på lang afstand. For en
u-observeret skydning er nøjagtigheden i siden dog ikke tilstrækkelig.
Endnu mangler også muligheden for at følge målet kontinuerlig, hvilket
er nødvendigt for løbende at bestemme fjendens kurs, hastighed og
afstand. Opfyldes disse forbehold kan efter min opfattelse både L.B.-
og Z.B.-skydninger fuldstændig bortfalde. Det betyder, at Peilstände og
Funkpeilstände også kan bortfalde, mens en luftobservatør som Z.H.B.
eller Z.B. selvfølgelig stadig er nødvendig.
5) Hvad angår det overalt forekommende problem, at få tilstrækkelige
måldata, tillader jeg mig venligst at pege på muligheden for
virkelighedstro måle-øvelser med L.B.-Geräten, med anlæg for
én-stands-metoden og på muligheden for ”Skydninger uden mål”
(Gesch.Sch.V.R., Teil II).
Fremsendt med ønske om, at det tages til efterretning.Sendt for at tages til efterretning
fra K.i.A. West B.Nr. G 3576 I v. 5. december 1941
til M.A.A. 118.
Sendt efter at være taget til efterretning
fra M.A.A. 118
til K.i.A. West. |
30/11/1941 |
I Marinens Krigsdagbog er noteret om 'Fremgangsmåder ved skydning med tungt kystartilleri'.
Hanstholm II indgår i udviklingen af skydeteknikker.
I en skrivelse til Stat. N. er meddelt, at udbyttet af de ved Batterie
Hanstholm II gennemførte skydeøvelser viser, at de benyttede
fremgangsmåder ved skydning med tungt kystartilleri - L.B. skydning og
skydning med Au-Au-Gerät - kun har begrænset anvendelse, da de ved
ugunstige sigtbarhedsforhold og røgslør, hvilket fjenden gør rigeligt
brug af, ikke kan anvendes. Skydning efter Ortung og Z.B.- skydning
skal prioriteres op og foretrækkes, da disse skydninger pga. der større
mulige anvendelighed i forhold til Basis-skydninger (L.B.) har et
fortrin, og de skal derefter i første række videreudvikles.
Til denne videreudvikling er det nødvendigt så snart som muligt (april
42) at gennemføre en Ortungs- og Z.B. skydeøvelse med Batterie
Hanstholm II. Batteriet må derfor hurtigst muligt udrustes med de
nødvendige apparater (Ortungsgerät, Z.B.-Flugzeug). |
08/12/1941
|
Fra Oberkommando der Kriegsmarine er noteret
Aufschlagauswertegerät kan normalt bruges med en bestrygningsvinkel på 180o
og en baselængde på 20 km. Det kan dog bruges nøjagtigt på samme måde
ved at fordoble skalaen også ved større basislængder. Til dette er
følgende foranstaltninger nødvendige:
a) Enten at klæbe papirstrimler over skalaerne på hektometerinddelingen
på basislinealen, afstandslinealen og afstands-aflæseren til forbedring
og markere dobbelt skala på papirstrimlerne,
b) eller, hvilket er meget lettere, at indstille kun halvdelen af
basislængden, når man aflæser basislinealerne. Det samme gælder
indstillingen af skudafstand på afstandslinealen. I dette tilfælde skal
det dog bemærkes, at e-forbedringsværdien skal fordobles.
Betjeningsteknisk ses der ikke vanskeligheder herved, da halveringen af
skydeafstanden på den ene side og fordoblingen af afstands-forbedringen
på den anden side udføres separat af en operatør hver sin operatør.
Au-Au begrænsninger har den virkning, at
jo mindre skydeafstanden er - jo større er den sektor, hvor opslagene
ikke længere kan måles. Det hænger sammen med basis. Når basis bliver
større end skudafstanden, er en måling ikke længere mulig, og så kan
Lb.Kl. Gerät heller ikke anvendes. Det er derfor batterikommandørens
pligt rettidig at foretage ændring af basis. Hvis dette af forskellige
grunde ikke er muligt at gennemføre, kan en halvering af skalaen
hjælpe. Ellers proceduren som nævnt ovenfor.
|
26/12/1941 |
Marbef. Dän. sender til K.i.A. vedr. rækkevidden af Batt. Hanstholm II, at
OKM AWA D III meddeler, at der som en nylevering tildeles Batt. Hanstholm II et LB Kleingerät. Levering primo januar 1942.
Da Ob.d.L. ikke med sikerhed kan stille et Z.B.-fly, bliver spørgsmålet
om, hvorvidt natskydninger på store afstande overhovedet kan
gennemføres, atter fulgt op herfra. Nærmere følger på et tidspunkt. |
27/12/1941 |
K.i.A. dän. Westk. sender en fjernskrivermeddelelse til MAA 118.
Afgiv stillingtagen til OKM Awa C III 7689/41 Gkdos v. 8.12.41 hertil. (Foreligger ikke i mit arkiv.)
LB-Gerät lovet til janaur 42.
Spørgsmålet om rækkevidden ved natteskydninger bliver herfra kontrolleret med Marbef.Dän.
Det at stille et Z.B.-fly spørgens der igen til. |
30/12/1941 |
M.A.A. 118 svarer Kommandant im Abschnitt dänische Westküste som stillingtagen til OKM Awa C III 7689/41 Gkdos v. 8.12.41:
til 1: Med Au-Au-Gerät er der imellemtiden gennemført øvelser efter 1b
og er gennemprøvet. Ved den omtalte skydeøvelse var batteriet kun i
kort tid før i besiddelse af et Au-Au-Gerät, hvorfor den anviste
mulighed for at øge basis ikke var bekendt.
til 2: Der kunne ikke skydes på den derefter befalede kurs, da skiven
for Peilstand Grønbakke konstant blev dækket af regnbyger.
Efter at skiven var sejlet væk og skulle tilbage igen, fik slæbebåden
angivet en kurs, der ca. førte mod Peilstand Grönbakke. Det er muligt,
at det gjorde det vanskeligere for pejlestations-officeren at opfange
målet, da han derved så det i en meget spids vinkel.
Efter hans melding skjulte slæbebåden dog ikke skiven.
Observationsafstanden ved Pejlestation Grønbakke på 22,3 km ved en
målhøjde på 6 m forekommer for ringe, da batteriets rækkevidde er 50 km. |
04/02/1942 |
Fra Kommandant im Abschnitt
dänische Westküstet til Marinebefehlshaber Dänemark,
K o p e n h a g e n.
Til efterretning for: Artillerie - Inspektion,
Marineartillerieabteilung 118.
Vedr.: Observationsrækkevidden og rækkevidden af batteri Hanstholm II.
2 bilag (Mangler i kilderne.)
På opfordring er nedenfor fremført de overvejelser, der er fremkommet
ud fra exersermæssige øvelser inden for batteriets rammer og fra dets
skydeøvelser i september 1941 sammenholdt med lignende erfaringer ved
Kanalkysten.
Batteriets pejlestationerne er med deres hidtidige observationsafstand
vist på tegning (bilag 1). Af den skematiske fremstilling ses, at
observationsafstanden for samtlige standpladser i sammenligning med
kanonernes rækkevidde er alt for lille, og foruden det, at lige i
hovedskudretningen (3150 - 250) opstår en død vinkel for
langbasismetoden. Disse mangler har tydeligt gjort sig gældende ved
kaliberskydningen den 12.9.41, hvor der var stillet opgaven at benytte
den særligt lavtliggende Pejlestation II.
Pejlestationernes forholdsvis ringe sigteafstand er åbenbart taget i
betragtning ved anlæggelse af batteriet, fordi der blev regnet med
anvendelse af ZB-metoden ved store afstande. Krigssituationen har
hidtil vist, at det må forudses, at der i praksis ikke kan regnes med
anvendelse af ZB-metoden for dette batteri, da Luftwaffe ikke er i
nærheden og derfor ikke konstant kan stille med ZB-fly (med
jagerbeskyttelse). Heller ikke ved Kanalkysten kan der satses på
ZB-skydning trods vores egen luftoverlegenhed.
Skydning med radar har indtil nu vist sig tvivlsom. Det
forhåndenværende EM II - Gerät er forældet og har, hvad målinger i
praksis har vist, ikke en tilstrækkelig rækkevidde. De nyeste
erfaringer fra Kanalkysten har vist, at fjenden kan forstyrre
målingerne så kraftigt, at det er umuligt at opbygge skuddata.
Der er derfor nødvendigt, at øge batteriets muligheder ved skydning ved
at hæve pejlestationerne. I verdenskrige har man i hvert fald forsøgt
at gribe til denne udvej. Ved Kanalkysten står pejlestationer i den
nuværende krig til rådighed med tilstrækkelig sigtevidde pga. kystens
naturlige udformning.
For Batteri Hanstholm II er kravet om at hæve pejlestationerne derfor i
særlig grad bydende nødvendig, da erfaringerne viser, at der ved
sommerlig vejr i ca. 30% af tiden er særlig god sigtbarhed. Det også
vigtigt, at det fremskyndes, da Batteri Hansthom II jo har til opgave
at dække og kunne beskyde den sydlige indgang til Skagerrak. Netop ude
på de store afstande, som ikke kan nås med de nuværende pejlestationer,
udspiller der sig fjendtlig skibstrafik. Og de fjendtlige stridskræfter
kommer som forventelig ikke tættere på.
Ovenstående synspunkter gav anledning til et møde i Thisted den 23.1.42
med tilstedeværelse af Marbef. Dänemark og Kapitän zur See Babel som
stedfortræder for A.J. Der blev detaljerne suppleret med skitser
fremlagt af Kommandant im Abschnitt dänische Westküste i nærvær af
kommandøren for M.A.A. 118 og batterichefen for 2./-M.A.A. 118 og
gennemdrøftet. Siden er alle spørgsmål også tjekket fra den fæstnings
bygnings mæssige side, hvorefter nedenstående nye forslag fremlægges.
Peilestation I skal hæves til ca. 63 m, pejlestation VI til ca. 37 m.
Pejlestation II skal flyttes ca. 6000 m mod nordnordøst og have en
højde på 33 m. I nærheden af batteriet skal Hanstholm Fyr indrettes som
pejlestation for af sløringsmæssige grunde at undgå at opstille et
skudretningstårn i batteriet. Fyrtårnet har en sigtehøjde på 66,50 m.
Der har fundet møder sted med det danske marineministerium, som har
gjort det muligt at benytte det til dette formål. Efter at
pejlestationer er hævet, giver det billedet i overensstemmelse med
tegningen (bilag 2). Den døde vinkel i synsafstanden til kim i
hovedskudretningen er reduceret til en brøkdel af det hidtidige. Dermed
er grænsen for langbasismetoden under hensyntagen til målhøjden inden
for rækkevidden af kampladning. Skydemulighederne for batteriet bliver
derved i klart vejr fuld tilfredsstillende. |
02/05/1942 |
Artilleristisk erfaring ved anvendelse af lysgranater.
OKM meddeler: Erfaringerne fra St. Nazaire har vist, at anvendelsen af
lysgranater får en ganske særlig betydning i mangel af opklarings- og
forpostenheder. Under uafklarede situationer skal der gøres
hensigtsmæssig brug af lysgranater til oplysning/afklaring af
forstranden/kystområderne.
Kommandanten i afsnittene den danske vestkyst og Nordjylland samt M.A.A. 118 er underrettet. |
18/09/1942 |
Fra
Artilleriekommandeur H a n s t e d til Kommandant im Abschnitt Ddänische Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Indretning af Arko-Standes til også at virke som pejlestation for Batteri Hanstholm II.
Gennemførligheden af indretning af Arkostanden som pejlestation for
Batteri Hanstholm II blev afprøvet. Herefter kan følgende fastslås:
Kommandotranmissionen volder ingen problemer, da de eksisterende
ledninger med få midler kan udbygges, så ildledelse fra Arkostanden er
mulig.
Da Batteri Hanstholm II i øjeblikket er udrustet med et
Langbasisklein-apparat, behøver Arkostanden ikke at blive udrustet med
Au-Au-Gerät, E.A.-Uhr, E.U.- og S.V.-Anzeiger og Windscheibe. I stedet
for basis skudretning for Leitstand bliver basisskudretning for
Arkostand indtastet i L.B.K.-Gerät'et, så retningen Arkostand-mål vises
ved B.Ü på Kleingerät'et. Der kan på den måde gennemføres en normal
skudretnings-procedure eller opslagsmålings-procedure med
vinkelforbedring.
På den måde foregår en korrekt ildledelse af Batteri Hanstholm II, når
batteriets hovedildleder ingen sigtefelt har, eller ildlederen med
retningsmidlerne er faldet ud.
De i afs. 2 nævnte mindre ændringer i ildledelsen er hermed nævnt.
Dr. Crüger
18/09/1942 videresender Kommandant im Abschnitt dänische Westküste en
afskrift af denne skrivelse til Marinebefehlshaber Dänemark. |
20/02/1943 |
Fra Kommandant im Abschnitt
dänische Westküste til Admiral Dänemark.
Til orientering for Artillerikommandeur Hansted.
Vedr.: Z.B.-metoden Batteri Hanstholm II.
Ved skydeøvelsen med M.A.A. 118 i 1942 blev det vist, at en godt ledet
mål-observations-skydning er mulig og giver et resultat ved en
fredsmæssig skydeopgave. De tekniske forberedelser ved en sådan
skydning giver imidlertid så store problemer, at der anmodes om at
overveje, om der ikke helt kan afstås fra denne metode. Samtlige
flymæssige forudsætninger for en krigsmæssig indsats med denne metode
mangler i Hansted. Den nærmeste flyveplads er Aalborg, 120 km væk.
Skulle der tilfældigvis være en Z.B.-maskine til rådighed, må der først
køres en M.A. officer med Z.B. uddannelse i P.K.W. fra Hansted til
Aalborg. Z.B. maskinens start er altså i heldigste fald først mulig
efter 2 timer.
Nødvendig jagerbeskyttelse for Z.B. flyet står sandsynligvis ikke til
rådighed. Uden beskyttelse vil det ikke være i stand til at observere
mod et lønnende mål. Det ser ud til, at der kræves mindst tre jagere,
for at give observatøren den nødvendige sikkerhed, der giver brugbare
observationer om fjende og nedslag.
Rundt om Hansted ligger 3 radiopejlestationer med 9 soldater, der
indtil nu på ingen måde er blevet udnyttet. En tilstrækkelig fagmæssig
pasning af anlæggene støder pga. benzin-knapheden på stadig større
problemer, så der i løbet af kort tid er fare for, at disse anlæg ikke
er krigs-brugbare, ligesom en øvelsesmæssig afprøvning ikke er mulig
pga. mangel på øvelsesfly over havet.
Uden tilstrækkelig øvelsesmæssig indsats, og uden stadig eftersyn, kan
der sættes spørgsmålstegn ved den taktiske værdi af
radiopejlestationerne. Det foreslås derfor, om den nuværende
personelsituation kan bære at have de 9 soldater indsat på denne måde.
Ved hovedildlederen ved Batteri Hanstholm II kunne der i stedet lukkes
et hul i ildledelsen til bekæmpelse af landmål.
Pga. af alle de ovennævnte problemer - manglen på de flymæssige
forudsætninger for Z.B. skydning - burde Z.B.-metoden slettes af
undervisningsplanen for kystartilleri-uddannelses-afdelingen.
Af alle disse grunde bedes der om at overveje, om Z.B.-metoden skal
bibeholdes ved Batteri Hanstholm II. I betragtning af de kort
forestående forårs-skydeøvelser 1943, anmodes der omgående om en
afgørelse. |
28/02/1943 |
Fra Admiral Dänemark til
Kommando der Marinestation der Nordsee, Wilhelmshafen.
Til orientering for: Insp. der Marineartillerie, Swinemünde og Kommandant im Abschnitt dän. Westk., Esbjerg.
Vedr.: Z.B. skydning Hanstholm II.
Vedlagt fremsendes afskrift af K.i.A. dän. West. G 1317/43/I v. 20.2.43 med anmodning om at blive taget til efterretning.
K.i.A. har tiltrådt sagen.
Gennemførelsen af Z.B. skydning ved Hanstholm II den 17.6.42 var den
egentlige årsag til at eftertænke, hvor tilfældigt et Z.B.-fly kunne
stilles.
Forsøg på efterfølgende at gennemføre Z.B. øvelsesflyvninger
mislykkedes trods en indsats af stedfortræder ved Ergänzungs
Nahaufklärungs Gruppe Böberitz, Lt. Deikart, som var her der 29.6 i
pga. gennemførelse af Z.B. øvelsesflyvning.
Admiral Dänemark er indforstået med opløsningen af de tre
radiopejlestationer, da soldaterne kan gøre nytte ved at indsættes ved
betjeningen af målkvadrattavlen, Planzeigers og kortene for
spærre-ild-punkter på land.
40/70 Watt kan så indsættes som Verkehrsgerät i Funkkreis grün. |
24/03/1943 |
Z.B.-skydning (Aktennotitz)
A) Uddannelse:
1A) I det tunge Batteri Hanstholm II er der ingen officerer med Z.B.-lederuddannelse.
(Batterichefen ved 1./M.A.A. 118, Oblt. Weselmann, har uddannelse som
Z.B.-leder, men han må være i sit eget batteri, hvis det bliver alvor.)
2A) Uddannelse af radiopejlere, radiopersonellet i ildlederen og
Z.B.’ere kunne ikke øves inden for det næste år, da der ikke stod et
fly til rådighed.
3A) Træningen [Einspielung] af piloter for Z.B. må ske løbende. Altså ingen udskiftning i flybesætningen.
B) Radioeftersyn af radiopejlestationerne og opstilling af radiopejlepersonel:
1B) Radiopejlevogn I, II og III (Lildstrand, Febbersted og Klitmøller)
må efterses på ny. (Første radioeftersyn var den 23.-26. juni 1941 ved
hr. stabs-ingenør Steinbrück fra N.V.K. Kiel; sidste afprøvning før
skydning den 14.-15. juni 1942.)
Ifbm. ny radioafprøvning er det nødvendigt at stille et fly i mindst 3 dage.
(N.V.K. Kiel må ansøge!)
2B) Uddannet personel forefindes ikke.
En del af besætningen ved radiopejlevognene består kun af artillerister som vagtmandskab.
C) Træning:
For præcist samspil mellem ildleder (radiopersonel og
betjeningspersonel ved Z.B.-anlæggene) - radiopejlevogn (pejler, B.Ü.
og tabelberegner) - fly (observatør og pilot) anses daglange
ildledelser for nødvendige. Varighed mindst 4 uger (altså skal der
stilles et fly i mindst 5 uger, når der skal indregnes dårligt vejr,
luftalarm, startforbud osv.) Jagerbeskyttelse!
D) Flytype:
a) Arado 196 har indtil nu vist sig som et egnet observationsfly.
Fordele:
Vandflyver og dermed nærliggende start- og landingsplads Thisted - Fuld
udsyn til siderne for observatøren - tilstrækkelig hastighed og
manøvredygtighed - gode betjeningsmuligheder for observatøren (2 mands
besætning) af F.T.-anlægget - M.G. Stand bagi til betjening af
observatøren.
Ulemper: Tiefdecker. Derved kan en eller flere salver undgå observationen og registrering, da de kan være skjult under vingerne.
b) He 111 (fløjet ved sidste Z.B. skydning 1942):
Fordele: Høj hastighed, kabine med fuld sigt.
Ulemper:
Landmaskine (nærmeste landingsplads Aalborg Øst, ca. 120 km fra
Hansted); F.T.-anlægget kan ikke betjenes af observatøren, da det er
bygget ind i enden af skroget på maskinen. Derved forsinkes
formidlingen af kommandoer. Observatørens observationer går først
gennem strubemikrofon på radiomanden og derfra til personellet på
jorden. Derved opståede talefejl og misforståelser giver lang tid
mellem skudsalverne og derved forsinkelser i Z.B. skydningen (hvilket
også viste sig ved den sidste Z.B. øvelsesskydning beskrevet i
bemærkningerne i Z.B. Akt. G 32 S. 156!)
Forbedringer:
Forbindelse med en tastedel fra radioapparatet til observatøren.
(Apparatbetjeningen, trimning, overvågelse af lydstyrke osv. skal
fortsat foretages af radiomanden om bord.) Forudsætningen er også her
et godt samarbejde mellem observatør og radiomand.
E) Indsats i alvorlige (realistiske) situationer:
I) Flyveplads.
a) Den mest egnede er vandflyvepladsen Seefliegerhorst Thisted, da den
ligger i umiddelbar nærhed (20 km). En vandflyver Ar 196 måtte så til
stadighed stå i beredskab her.
b) Den nærmeste landflyveplads er Aalborg Øst (ca. 120 km). Indsats med
He 111. Afstanden til Hansted er for stor. (2 timers tur frem og ½
times anflyvning med afstemning, forberedelser osv.: tager altså så
lang tid, at det truer en rettidig indsats.) Observatøren måtte til
stadighed være stationeret i Aalborg, hvilket personelsituationen ikke
kan bære.
II) Jagerbeskyttelse: må i begge tilfælde stilles fra Aalborg, og under alle omstændighede mindst 3 jagerfly.
III) Egenbeskyttelse ved M.G. om bord:
Forsvar mod fjendtlige fly med et M.G. 15 (observatørene har
uddannelsen) kan der blive brug for. Derved sker der udfald i
observationerne. En Z.B. skydning vil derfor være umulig under
varigheden af et fjendtligt flyangreb.
F) Bemærkninger:
Umiddelbart kan der ikke ses bort fra målobservation med et fly for
udnyttelse af den yderste rækkevidde af det tunge batteri. Men alle de
anførte punkter må opfyldes.
Øvelse i observation fra fly kan også bringes i forbindelse med
opklaringsmaskiner, som regelmæssigt flyver over indsatsområdet. Z.B.
kræver yderligere uddannelse hos afklaringstjenesten efter krav fra
Luftwaffe og stadig indsats ved at flyve med.
Samtidig er det muligt tillige at foretage observationer og afstandsvurderinger ved mål-opklarings-flyvninger for Flak.
En Z.B. ildledelse kan ikke foregå hele tiden, da opgaven først og
fremmest en en anden, og da radiokommandoerne ved
mål-opklarings-flyvninger for Flak sker til F.Ta (Signaltafel für die
Flak) og ved Z.B. skydninger til Arta (Artillerie-Funktafel). |
25/03/1943 |
Fra Kommandant im Abschnitt
dänische Westküste til Admiral Dänemark.
Vedr.: Z.B.-skydning.
Det er tidligere blev ansøgt om at overveje, om ikke udrustningen til
Z.B. metoden ved Batteri Hanstholm II kunne afgives. Samtidig blev de
indsatsmæssige problemer fremlagt.
Ansøgningen fra Dem blev sendt videre til Nord med anbefaling.
Trods det blev der til den forestående kaliberskydning med Batteri Hanstholm II til maj 1943 af Dem [Adm. Dän.] befalet (Det oprindelige ord i teksten er ’beantragt’. Dette er rettet i margin til ’befohlen’.) at
stille øvelsesammunition til to salver til rådighed til gennemførelse
af en Z.B. skydning. Befalingen er ved at blive effektueret. På
grundlag af denne befaling er vi gået i gang med at foretage de
nødvendige skridt til, med en forberedelsestid på 3 uger at bestille et
fly. Det meddeles også, at alt efter mulighederne ønskes en
Arado-maskine. (Den He 111, der var stillet til rådighed sidste år, har
ganske vist fordelen ved højere hastighed og fuldt udsyn fra kabinen;
den har imidlertid den ulempe, at knapperne ved Ft. anlægget ikke kan
betjenes direkte af observatøren, fordi Ft. anlægget er indbygget i
maskinens skrog. derved opstår en generende forsinkelse i formidlingen
af kommandoer. Observatørens observationer må først gennem en
strubemikrofon gives videre til radiomanden om bord, hvorved der opstår
misforståelser og store mellemrum mellem salverne.) - Det synes med den
nuværende krigssituation absolut nødvendigt desuden at kræve
jagerbeskyttelse. - Det synes desuden uundgåeligt at kræve en
redningsbåd. (Arado er en vandflyver, He 111 er et landfly.) En
egenbeskyttelse med M.G. om bord til forsvar mod fjendtlige fly med et
M.G. 15 vil kunne forekomme, men det vil sætte spørgsmålstegn ved hele
skydningen. Der ansøges hermed desuden om, at De hos M.V.K. Kiel
udvirker et nyt radioeftersyn af radiopejlevognene ved Batteri
Hanstholm II. (Den første gennemgang af radioudstyret fandt sted den
23. - 26.6.41, den sidste efterprøvning den 14. - 15.6.42.)
Under inspektionen ved Adm. Dän. den 24.3.43 kom de problemer, en sådan
skydning vil volde, igen på tale,. Rent kommandomæssigt skal vi derfor
på ny henvise til de i ’Vorgang I’ beskrevne problemer.
Batteri Hanstholm II har pt. ingen uddannede ledende officerer til Z.B.-metoden.
Radiopejlerne har ikke trænet det sidste år.
Samspillet mellem pilot og observatør virker måske under selve
skydeøvelsen, men går derefter igen tabt. Det samme gælder for
samspillet mellem fly og beregnerrum.
Der
bedes derfor om at overveje, om den udstedte befaling skal fastholdes.
En Z.B. skydning i den beskrevne form vil efter vores mening kun
fremstille en enkeltstående øvelse, som er meget bekostelig af
forberede. Z.B. skydning passer ikke til krigserfaringerne og de
stedlige forhold ved Batteri Hanstholm II.
Es wird h.W. auf der K.A.L. kaum noch gelehrt, uanset den også er egnet til at udnytte det tunge batteris lange rækkevidde.
Med henblik på de snart forestående skydninger anmodes der om, at der omgående træffes beslutning. |
25/05/1943 |
I krigsdagbogen er noteret, at iflg. nylig beslutning fra OKM skal fremgangsmåden ved Z.B.-skydninger fastholdes i fremtiden. |
04/04/1944 |
Batteriet er uden observationsfly. Da søflyver eskadrille Aalborg er
overflyttet til Norge, og målobservations-officererne udkommanderede,
er Batterie Hanstholm II uden flyobservatører og observationsfly.
Generalen for Luftwaffe er bedt om at stille hurtige observationsfly i
beredskab i Aalborg, for at kunne udnytte den langtrækkende virkning af
Batterie Hanstholm II.
MOK Nord er bedt om at trække udkommanderingen af observationsofficererne tilbage. |
06/04/1944 |
I Kriegstagebuch des Admiral Dänemark er noteret:
Generalen for Luftwaffe har svaret, at hverken nu eller i tilfælde af
"D.G.N." vil der kunne stilles et fly med en uddannet besætning til
rådighed. Han foreslår indsat en af marinens kæde-ballon-delinger.
(fastforankret ballon).
Jeg har derfor bedt MOK Ost, over OKM ved Ob.d.L. at udvirke, at der
for Hanstholm II bliver stillet et hurtigt observationsfly til rådighed
i øvelsesøjemed og i tilfælde af kamp.
Wurmbach |