Hanstholmregistreringen
v/Jørgen Lumbye |
|||
Gå
til: |
Den fysiske opbygning af forsvarsområdet | Forsiden |
Siden påbegyndt 29/02/2012 - udbygges løbende med meget materiale!! |
Referater fra byggemøder og andre notater vedr. byggeri og byggeplaner |
Oversigt over skrivelserne. | |
09/11/1940 | Vedr. Byggeforetagenet i Hanstholm. |
18/12/1940 | Overdragelsesforhandling. Byggeprojekt: Peilstelle Hamborg. |
21/12/1940 | Vedr. Vinduesåbninger i bygningerne til det tunge Batteri Hansted. |
09/01/1941 | Transporten af kanonerne til Batteri Hansted fra fastlandet til byggepladsen. |
01/02/1941 | Overdragelsesrapporter 1-4 vedr. byggeriet i Hanstholm. |
20/03/1941 | Afklaring af alle de verserende tekniske enkeltspørgsmål vedr. byggeriet af Batteri Hansted med tilhørende anlæg. |
28/03/1941 | Bemærkninger til mødet 20/03/1941. |
16/04/1941 |
Vedr. Møde hos OKM FWa den 17/ og 18/03/1941. |
26/06/1941 | Vedr. resterende byggeri i Hansted. |
11/10/1941 | Vedr. 1) opstilling af skabe og stativer til håndgranater og geværer 2) synsfeltet fra ildlederen. |
22/10/1941 | Vedr. Friskluftsforsyningen i bygningerne. |
08/11/1941 | Vedr. Trædøre til bunkerindgangene. |
29/05/1942 |
Vedr. Ammunitionsbunkere i træ ved Nytorp. |
16/07/1942 | Vedr. Bygning af befæstnings-kabelgrave. |
31/07/1942 |
Vedr. fremskyndelsen afbyggeriet af indkvarteringsbarakker. |
19/10/1942 | Vedr.: Nyopførelse af ammunitionsbunkers og -rum i afsnit Hanstholm. |
23/10/1942 | Status for byggeriet i Hansted. |
30/10/1942 | Liste over bygninger planlagt, men endnu ikke rekognosceret. |
19/02/1943 | Div. emner vedr. byggeriet. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
9. november1940 Fjernskrivelse fra Major Hoeland, Festungsbaustab Cuxhaven, p.t. Festungsbaudienststelle Esbjerg. Til Oberkommando der Kriegsmarine, B e r l i n. Kommando der Marinestation der Nordsee, Oberfestungsbaustab, W i l h e l m s h a v e n. Küstenbefehlshaber Nordfriesland, Cuxhaven. Marinebefehlshaber Dänemark, K o p e n h a g e n. Til orientering som notat til: Küstenbefehlshaber Nordfriesland, Festungsbaustab, Cuxhaven. Kommandant im Abschnitt Westdänemark, Esbjerg. Unterstab Hanstholm. >>> |
Vedrørende byggeforetagenet i Hanstholm meldes og foreslås: Landskabskote for planlagt centrum for kanonbrønd: G1: 36,65, G2: 31,90, G3: 28,90, G4: 31,20 Foreslået kote for røraksel: G1: 41,50, G2: 38,00, G3: 36,50, G4: 35,50 Leitstd. kote for udkigshøjde: 28,50 Afstandene mellem kanonerne er 300 m, 290 m og 274 m. Der anmodes om hurtig godkendelse, da O.T. har en stor arbejderstab på byggepladsen. Det planlægges desuden, at lægge de fire ammunitionsrum på hovedskudsretningssiden, da det giver en gunstigere vejføring. De planlagte højder har endnu ikke kunnet drøftes med O.T., da der ikke var en repræsentant til stede, og da der heller ikke foreligger endegyldige tegninger. Det foreslåede indpasser sig godt i landskabsformerne. Hvis der skal være samme rørhøjde, vil det betyde, at G4 kommer til at stå ca. 7,50 m over landskabet, og at der for G1 skal foretages en 9 m dyb udgravning i kridtklippen. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Thisted, den 18. december 1940. Bauleitung der Luftwaffe, Thisted. Overdragelsesforhandling. Efter
en grundig gennemgang blev følgende fastslået som nødvendige ændringer
og tilføjelser for at opfylde den planlagte anvendelse bygninger og
konstruktioner: |
Ovenstående efterarbejder bliver udført af den stedlige byggeledelse inden …… Med til overdragelsen foreligger: Dette overdragelsesnotat er udfærdiget i to eksemplarer. |
|
Godkendt af den modtagende part: gez. Wilke, Leutnant |
af den afgivende part: Byggeledelsen Luftwaffe Thisted i.V.gez. Müller, Byggeleder dipl. ing. Pfeil og dipl. ing. Müller. |
|
F.d.R.d.A.: Silia Lt. og delingsfører |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Bilag c -
Bygningsbeskrivelse. |
3.
Toilet- og vaskebarak. I træ på massivt fundament med betongulv samt
håndvaske, vaskebaljer og brusere med varmt vand, dertil det nødvendige
antal toiletter. 4. 2 pejletårne og maskinhus. Speciel træbyggeri på betonfundamenter beklædt med camouflagebrædder. Maskinhus: Trægitterværk med indvendig eternitbeklædning og med betongulv. 5. Dækningsgrave mod beskydning fra luften iht. byggeledelsens standardbeskrivelser. 6. Indretning af pladsen og veje: på den efter de lokale forhold mest hensigtsmæssige måde. 7. Indhegning af området med et efter de lokale forhold almindeligt træhegn med låger. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
21. december 1940 udsender
Küstenbefehlshaber Nordfriesland – Festungsbaustab - denne skrivelse vedr. vinduesåbninger i bygningerne til det tunge Batteri Hansted: Baseret på de forelagte tegninger af 13/12/40 af ildlederen er det besluttet, at beredskabsrummene ingen vinduesåbninger skal have. Under det ovennævnte møde slog Generalmajor Vara ellers fast, at alle beredskabsrummene skulle have vinduesåbninger. Det foreslås derfor, at beredskabsrummen i både ildlederen og ved kanonerne forsynes med en vinduesåbning på 0,80 x 0,60 m med foranliggende lysskakter (lyskasser). >>> |
Anordningen
med disse åbninger vil betyde, at indkvartering i beredskabsrummene kan
ske med det samme også i tilfælde af en forsinket levering af
ventilationsanlæggene, og give en vis sikkerhed i tilfælde af udfald i
ventilationssystemet. Erfaringerne fra Battr. Zenker på Sild har vist,
at en sådan foranstaltning er absolut nødvendig. Da sagen er påtrængende anmodes om meget hurtig beslutning og godkendelse. Festungsabschnitt Hansted har af Festungsbaustab fået anvist først og fremmest at planlægge med vinduesåbninger. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Kopenhagen, den 9. Januar 41. Marinebefehlshaber Dänemark.
Festungsbaustab Dänemark. |
|
Mødet
var baseret på det af O.K.M. forelagte belastningskema fra Fa. Krupp.
Ifølge dette belastningskema kan en belastning på ca. 230 to. komme på
tale. Iflg. den jernbanesagkyndige Reichsbahnrat Claus’s beregninger
vil der optræde spændinger på mere end 2.000 kg pr. cm2 i
brokonstruktionerne, et niveau der ikke er tilladt. Disse beregninger
vedrører broer nord for Aarhus. De samme begrænsninger gælder for
Syd-Nord-strækningen fra Tønder, så jernbanetransporten kan kun
gennemføres frem til Aarhus. Derfor er der følgende muligheder for gennemførelse af transporten: 1.) Transport fra Essen til Kiel med jernbanerne. I Kiel omladning og transport til vands gennem Østersøen til Thisted. Dér losses af en flydekran med tilstrækkelig kapacitet. Flydekranen skal være til rådighed og skal leveres fra Tyskland. På grund af vandforholdene i Limfjorden kræver det imidlertid forinden omfattende uddybningsarbejder, så denne rute kan ikke anbefales. 2.) Transport med jernbane til Aarhus. Dér omladning til blokvogne, hvortil der skal være en portalkran i Aarhus. Videre transport over land til Hansted. Dette er ikke mere muligt, fordi vejbroer ikke har den nødvendige kapacitet og en forstærkning af de pågældende broer ikke kan komme på tale, da for eksempel alene en forstærkning af broerne over Limfjorden er for vanskeligt og tidskrævende. 3.) Transport af kanonerne med jernbane til Kiel eller Aarhus eller en færgehavn (f.eks Warnemünde). Dér læsses rørene på blokvogne, som overføres til færgen. Transport ad søvejen til Nørresundby. Dér losses >>> |
over
en frontrampe (som skal være til stede og være afprøvet) og videre
transport over land til Hansted (byggepladsen). Med denne løsning skal
de mellem Nørresundby og byggepladsen beliggende broer tilsvarende
styrkes. Desuden skal vejforløbet testes for bæredygtighed og de
derværende kurver testes for fremkommelighed. 4.) Jernbanetransport til Kiel eller Aarhus. Omlastning med flydekran (forventes at blive stillet fra Tyskland) til skib, søtransport til Nørresundby, dér omlastes med kran på blokvogne og videre til byggepladsen som i punkt 3.) Sammenfattende bemærkninger: Da vandvejen via Thyborøn er udeladt, fordi vandforholdene ikke tillader en sådan transport, kan følgende fremgangsmåde anbefales: Omlastning til søtransport i Kiel, Aarhus eller en færgehavn. Igen omlastning til landtransport i Nørresundby. Herfra landtransport med bro- og vejforstærkning til byggepladsen. Hvorvidt en kran er nødvendig for håndteringen, eller mere sandsynligt hvis det på grund af mangel på tunge flydekraner ikke er en flydekran, er det muligt for enden af jernbanelinien at omlaste den tunge last til blokvogne og køre de lastede blokvogne - efter ombygning/indretning af færgeanlægget og en færge - direkte om bord og fra borde: med det kræver en afprøvning. For gennemførelsen af de nødvendige foranstaltninger og undersøgelser står Festungsbaustab Danmark, efter aftale med kaptajn Breden. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Hansted, den 1. februar 1941 |
||
1. Det tunge Batteri, Følgende skal præciseres: II. Skinanlæg: |
III. Luftværnskanoner (Flak): Alt i alt har den nye Pi Stab 26 således fået følgende barakker stillet til rådighed fra Festungsbaustab Cuxhaven’s lager: V. Værkstedsbygning: VI.
Regnskabsførerens opgaver er overdraget iht. Overdragelsesprotokol
bilag 5. 70 mands-barakken ved siden af villaen “Adda” vil blive fuldt
ud afregnet. Alle øvrige konti forbliver åbne. Byggeforskrifterne for
de enkelte bygninger fremgår af Overdragelsesprotokol Nr. 5. |
|
overdraget: gez. R o g g a t z |
overtaget: gez. K u p p e |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Hansted, den 1. februar 1941. |
||
1.) 4 kanonbygninger G. 1 til G. 4 med tilhørende tilkørselsveje. |
Efter
at den herliggende deling af byggetropperne skal trukkes ud, skal der
træffes andre foranstaltninger vedr. udførelsen af arbejderne. De grundliggende arbejder og betonarbejderne (rå-bygninger) til pkt. 1) til 5) ligesom kranbanerne (i samarbejde med Fa. Krupp og major Jacobi - O.K.M.) udføres af O.T. Maskinanlæggene, vandforsyning og kloakering inde i og uden for bygningerne, strømforsyning, opvarmning og signal- og alarmanlæg til 1) til 5), samt belysning ved skinanlægget udføres af A.E.G. Monteringen af kanonerne samt opbygning af ståltårnet for kanonerne foretages af Firma Krupp. Tilsynet med kanonmontagen udøves af MAZA og O.K.M. Ansvarlig for transport og levering af kanonerne er MAZA og Festungsbaudienststelle Hansted i samarbejde med Firma Krupp. Opgaverne til 6) til 8) bliver udført af entreprenører. Skinanlæget udføres af den her stationerede byggetrop indtil dens afrejse. Den overordnede byggeledelse ligger hos Festungsbaudienststelle Hansted. |
|
For overdragelsen: Godkendt! |
For overtagelsen: Godkendt! |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Hansted, den 1. februar 1941. |
|
1.) 4 Fla M.W.-standpladser. |
Arbejde til udførelse: 5.) 2 Fla. M.W. barakker med tårn hver ca. 150 m. sydvest og nordøst for Flakbatteriet. Sammenfattende: |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Hansted, den 1. februar 1941. Overdragelsesprotokol for byggeriet af Batteri Hansted. Protokol Nr. 4. Overdragelsesrapport. De i originalrapporten anførte danske firmaer, der var entreret til at udføre arbejderne, er ikke nævnt her på siden! Dags dato er nedenfor nævnte bygninger af Festungsbauabschnitt Hansted - Afdelingen for byggeri overdraget til Pionier Stab 26 vedr. økonomi (løbende omkostninger) og videreførelse af de påbegyndte arbejder og færdiggørelse af resterende arbejder: |
|
1.) Kontorbarak ved siden af villaen “Adda”. 2.) Garage til 3 biler på villaen “Adda”s grund. 3.) 3 stk. lagerbarakker hver med en grundflade på 8,00 x 30,00 m er færdigopstillet som rå bygninger på Molevej ved siden den store kantinebarak. De resterende byggearbejder så som montering af ydre forskalling, opsætning af indkørselsporte, udlægge afretningslag på gulvene samt maling udvendig. 4.) 3 stk. indkvarteringsbarakker til hver 40 mand med en grundflade på 6,30 x 21,00 m. |
6.) Kantinebarak til det tunge batteri. 7.) 3 stk. indkvarteringsbarakker til A.E.G., Krupp og Maza. 8.) Vaskebarak. Disse dokumenter blev overdraget: 1 Værktøjs- og materielliste/-oversigt og
1 Byggedagbog afsluttet den 17.1.41. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Den 20. marts 1941. |
|
1.)
Major Kuppe uddelte en situationsplan i målestoksforholdene 1 : 100 000
og 1 : 5 000 og de af Festungsbaudienststelle Hansted udarbejdede
bygningstegninger over administrationsbygningerne samt yderligere
dokumenter som bilag. Det bliver kritiseret, at
administrationsbygningerne i sin nuværende udformning fremstår som et
for stort og lukket anlæg, som ligger alt for tæt på batteriet. Af den
grund bliver det besluttet, at den Bygning A, som er under opførelse
bliver gjort færdig først og fremmest, og at alle rummene dér incl.
tagetagen - uden at se på deres oprindelige formål - indrettes til en
midlertidig underbringelse af batteribesætningen. Til forplejningen af
batteriet skal der derfor tillige indrettes et midlertidig køkken. 2.) Færdiggørelsen af de øvrige administrationsbygninger B til F bliver i første omgang stillet i bero, da en senere udformning af disse anlæg eller dele deraf herunder en mere spredt beliggenhed kan komme på tale. 3.) Rummet til en kampgruppe bliver, som det allerede skriftlig er befalet, foreløbig ikke bygget. 4.) Den planlagte størrelse af værkstedet i administrationsbygningerne forekommer at være noget for stor og bliver revurderet af Festungsbaudienststelle Hansted. Resultatet bliver meldt ad tjenestevejen. 5.) Ammunitionsdepoterne: Placeringen af ammunitionsdepoterne, som er tæt på batteriet, bliver godkendt mht. beliggenhed. Tilførslen til ammunitionsdepoterne skal ikke ske med lastbiler, men ligesom forbindelsen mellem depoterne ved kanonerne og kanonerne med jernbane. Omladning ved fast vej foran ammunitionsdepoterne. Tegninger til fremstilling af de fast indbyggede kraner færdiggøres af Festungsbaudienststelle Hansted. Støtterne hertil helst i jernbeton, levering af bærerne for rullekranen og rullekranen sker gennem OKM. Jernbanen bliver afstukket af Festungsbaudienststelle Hansted, den største stigning med henblik på anskaffelse af lokomotiv meldes ad tjenestevejen til OKM. Anskaffelse af det nødvendige skinnemateriel og det rullende materiel sker gennem OKM. Ammunitionsdepoterne skal muligvis forsænkes i jorden. 6.) Placeringen og forløbet af indhegningen besluttes, som det er vist på den udleverede situationsplan. 7.) De ved indgangene til kanonbunkerne nødvendige indgangstunneler (Eingangsschnauzen) er muligvis for korte og bliver iht. det af Festungsbaudienststelle Hansted forelagte forslag derfor ændret. 8.) Den af både Festungsbaudienststelle Bornholm og Hansted foreslåede nedstyrtningsskakt til kul over fyrrummet eller på ydersiden af bygningerne kommer ikke på tale. Kullet skal, i overensstemmelse med tegning S 80, oplagres i fyrrummet og transporteres dertil af batteribesætningen. Dertil planlægges, hvis det er muligt, en dør nummer to fra fyrrummet ud til gangen, for så vidt det er muligt sammen med AEG’s planer. Dette efterprøves af Festungsbaustab Dänemark. >>> |
9.) Bygning af pejlestationerne i jernbeton bliver forkastet.
Pejlestationerne opstilles iht. OKM F Wa Nr. 3405/40 geh. af 7.12.40
midlertige bygninger i træ. 10.) Bombesikringen udføres som planlagt. 11.) Alle beboede rum i kanonbygningerne får vægbeklædning af middelhårde plader, som gulvbelægning kan i stedet for træ også lægges asfalt-finbetonplader. 12.) Pladsbehovet til den af Festungsbaustab Dänemark på foranledning af Kommandanten im Abschnitt Westdänemark designede Telefonformidling Hansted og kampstadet skal vurderes igen og en beslutning om nødvendigheden af bygningerne skal hentes gennem Marbef. Dänemark og ggf. Station Ost. Det skal tilstræbes at underbringe Telefonformidling Hansted i kampstedets underetage, så der kun skal bygges 1 bygning. Oberstleutnant Grünewald giver omgående besked om der af formidlingstekninske grunde er betænkeligheder i den forbindelse. Såfremt beskyttelsesrum er nødvendige, kan gangene inddrages til det. Til fremskaffelse af de nødvendige døre, senge, ventilationsanlæg og andre bygningsdele, som skal anskaffes centralt, forelægges planerne for OKM F Wa med behørig begrundelse. 13.) Vedr. den elektriske afskærmning af radiorummene osv. giver OKM F Wa retningslinierne til Festungsbaustab Dänemark. 14.) Til batteriets vandforsyning er det på grundlag af de foreliggende analyser af å-vandet nødvendigt at foretage en prøveboring i nærheden af åen. Det skal om muligt tilstræbes, at sikre vandforsyningen med mindst to brøndboringer ved åen, vandet fra prøveboringerne skal derefter undersøges, og det skal efterprøves, hvor meget boringerne kan yde. Batteriets vandbehov andrager ca. 25 cbm pr. time. Detaljer til konstruktionen af vandforsyningen udformes af AEG og Fa. Steinbach, når tallene for analyserne og ydeevnen foreligger. 15.) For Bornholm fastholdes den ved OKM F Wa II d Nr. 710/41 geh. af 10.3.41 trufne beslutning, hvorefter der, i modstrid med mødet den 12.2.41, laves udsparinger i væggene til permanent installation af ventilationskanaler. 16.) Fremskaffelsen af skabe til bygningerne er en sag for Intendanturen, da det er et spørgsmål om levering af stålskabe. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
København, den 28. marts 1941.
Vedrørende: Bemærkninger fra møde ved O.K.M. (F Wa) den 27. og 28.3.1941. Forudgået: Festungsbaustab Dänemark I A Nr. 264/41 geh. vom 20.3.41. Til punkt 1.) Det forudgåede. Til afgørelsen om, at kun Bygning A færdiggøres i første omgang, har vi følgende bemærkninger: a) Der kan ikke fraviges fra en snarlig opførelse af Bygningerne B og C. Det er nødvendigt for batteriet ifbm. ankomsten af besætningerne, at velfærdsfaciliteterne forefindes. Og de befinder sig i Bygning B og C, mens der i Bygning A i al væsentlighed kun er de sanitære anlæg. Et midlertidigt køkken til den ca. 600 mand store batteribesætning vil kræve bygning af et anlæg tilsvarende Bygning B og C. Det forekommer derfor i relation til indsatsen af den til rådighed stående arbejdskraft formålstjenligt straks at opføre de rigtige Bygninger B og C, i særdeleshed da disse ikke er droppet men kun udskudt. Batteribesætningen kan heller ikke blot midlertidigt underbringes i Bygning A. Derfor er indkvarteringlokaliteter ved kanonerne nødvendig. En adskillelse af Bygningerne B og C kan lade sig gøre. En længere afstand mellem Bygningerne A, B og C og batteriet er dog ikke gangbar, da afstanden til forplejningsstedet bliver for stor (i Bygning C skal der være spisesale for mandskab, underofficerer og officerer). |
Følgende Bygninger ved yderligere udsættelse opføres i en lempeligere udførelse: a) Garagedel mellem Bygning A og B b) Bygning D c) Vagt og Bygning E og F De øvrige dele på situationsplanen 1) Krupp 2) Maza 3) Pi.-Park er kun af skitsemæssig art (byggestatus). |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Berlin, den 16. april 1941. FWa II B.Nr. 1224/41g Fra Oberkommando der Kriegsmarine Til Marinebefehlshaber Dänemark K o p e n h a g e n Til orientering for: Kommando der Marinestation der Nordsee (Oberfestungsbaustab) W i l h e l m s h a v e n Festungsbaustelle H a n s t e d Kommandant im Abschnitt W e s t - D ä n e m a r k Møde hos OKM FWa den 17/ og 18/03/1941. 1) Beslutningen om, at kun bygning A i første omgang skulle færdiggøres, er blevet truffet, fordi denne bygning allerede var påbegyndt, og der er mulighed for at afslutte det i begyndelsen af maj. Afslutning herunder udvidelse af loftet skal fremskyndes, så den er klar til begyndelsen af maj. Iht. Kamp-landstyrke er batteriets besætning ved besættelse af kun 2 kanoner uden M.G., Peilstände og D.Te.(radar-)betjening - ca. 5 officerer, 7 sergenter, 27 underofficerer og 239 menige. I bygning A kan underbringes: 4 officerer, 4 sergenter, 12 underofficerer og 130 menige, så der i begyndelsen af maj i kanonbygningerne 3 og 4 og i ildlederen også vil være klar til indkvartering af 1 officer, 3 sergenter, 15 underofficerer og 109 menige. Hvis dette støder på vanskeligheder, må denne del af besætningen indkvarteres andetsteds (lokal indkvartering, barakker eller teltlejr). I maj måned er der ingen betænkeligheder ved underbringelse i telte. Der er endvidere ingen indvendinger mod, at den først ankomne del af batteribesætningen (ca. 280 mand) indtil færdiggørelsen af faste køkkenfasciliteter forplejes fra feltkøkkener, som det i øvrigt er tilfældet med mobile enheder. Ved den påregnede nød-underbringelse i bygning A er der taget hensyn til, at den på tegning nr. 7 viste venstre fløj af bygningen i en længde på 8 m forbliver som infirmeri. Dette bør på det tidspunk være tilstrækkeligt til en besætning på de kun 2 kanoner. Når der senere bygges en sanitetsbunker, kan denne bygning benyttes til underbringelsesformål. |
2) Opførelsen af bygningerne B og C
ved bygning A kan efter yderligere overvejelser ikke accepteres af
sikkerheds- og sløringsårsager. Men denne indvending om, at
administrations- og værksteds ligger for tæt på batteriet, kan ikke
godtages. Der er derimod ingen indvendinger mod, at lægge denne
administrationsafdeling (køkken, spiselokaler) på det på mødet den 17.
og 18/08 fastlagte sted i vejkrydset 600 m syd for batterimidten. Den
største afstand fra de yderste kanoner er så ca. 1000 m. Hvis der
befales krigsberedskab, kan forplejningen ske i flere hold - hvilket
alligevel er nødvendigt pga. spiselokales størrelse - eller bringes ud
til stillingerne med spisevogne. Tegningerne til bygningerne B, C, D og F ligger størrelsesmæssigt langt ud over, hvad der er strengt nødvendig. Der skal reelt kun være underbringelse, vaske- og toiletforhold til de dele af batteribesætningen, som ikke har underbringelse i kanonstillingen og ildlederen eller i observationsstaderne og de særlige Nebenständen. Ligeledes skal officers- og underofficersmessen kun have den strengt nødvendige størrelse. Ved at udnytte den øverste etage, kan der spares væsentligt på underbringelseslokaler, da skrivestuen og kontorlokalerne iflg. de foreliggende tegninger er placeret i underetagen. Også tegningerne til batterismedens værksted ligger over den påkrævede størrelse. 3) Den materielle og personelle situation tvinger os til til den yderste sparsommelighed på alle områder. Det gælder derfor i kravene til administrationsbygningerne om at finde en størrelse, der under hensyntagen til den nødvendige forplejning af tropperne kan financieres under de nuværende muligheder. 4) Tegningerne til bygningerne B - F kan hurtigt udarbejdes og indsendes til godkendelse. Blyant-markeringerne i de til Festungsbaudienststelle Hanstedt returnerede tegninger F.H.518,1,10 og 11 skal overholdes. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Den 26. juni 1941. Fra Kommandant im Abschnitt dän. Westküste til Kommando der Marinestation der Nordsee, Marinebefehlshaber Dänemark og Marine-Intendantur Wilhelmshaven. Vedr. Resterende byggeri i Hansted. På grund af den nye situation mangler følgende byggearbejder i Hansted at blive gennemført: |
|
1.) Bygning af et garageskur for køretøjs-halvdeling Hansted. (6 PKW, 5 LKW, 1 traktor, 2 busser, 2 anhængere, 3 motorcykler deraf 2 med sidevogn). Pga. de særlige barske klimatiske forhold i Hansted er det sikkert nødvendigt at indrette en stor opvarmelig garage. Da vognparken, hvad vi ikke havde planlagt efter, vokser stærkt, kræves der også en vaskeplads og et reparationsværksted. 2.) Bygning af en vagtbygning for områdevagten. I denne bygning skal der være plads til: Områdevagten med en styrke på 1 underofficer, 9 menige, 6 arrestceller, 1 opholdsrum for O.v.D, yderligere rum (toiletter osv.) >>> |
3.) Bygning af en hestestald til 4 rideheste og 4 trækheste,
incl. de nødvendige rum til staldvagten, vogne, foder, osv. 4.) Bygning af et ekserserskur/-barak, der samtidig kan tjene som sportshal og anvendes til større fællesarrangementer. Betydelige mænger af træ til denne hal står allerede til rådighed, da adskillige barakker og skure er overladt til os fra O.T. og Festungsbaudienststelle Hansted. Marinebaudienststelle Husum bliver bedt om at påbegynde forarbejderne. Højst prioriteret er garagen, da næsten alle køretøjer for tiden står ude i det fri i klitterne, så flyvesandet truer motorernes gode tilstand. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Afskrift! |
||
Efter ordre underskrevet F i t z |
Akkrediteret: underskrevet Underskrift medarbejder |
For rigtigheden Jacobi O.U., den 15.10.41 |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Den 22. oktober 1941. Fra Festungsbaudienststelle Hansted til Kommandant im Abschnitt dän. Westküste, E s b j e r g Marine-Artillerie-Abteilung 118, H a n s t e d Festungsbaustab Dänemark, K o p e n h a g e n Vedr.: Friskluftsforsyningen i bygningerne. Batteribesætningen ved de enkelte bygninger har selv monteret trædøre ved indgangene. Det er ud fra de?givne oplysninger ulovligt i?sådanne bygninger 1. da indbygning og opsætning af ekstraudstyr ikke er tilladt i bygningerne, og 2. da som i dette tilfælde frisklufttilførslen vil være fuldkommen afskåret igennem den låste dør, da indsugningsåbningen til friskluftsanlægget ligger i bygningsindgangen. For at udelukke kold luft udefra, er det panserdøren i gasslusen, der skal lukkes. Kuppe |
Vedr.: Trædøre til bunkerindgangene. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Den 29. maj 1942. Fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküste. Til Maza Thisted Efter samråd med Marbef. bliver hermed fremsagt, at der til oplagring af 800 skud for Hanstholm II, 600 skud for Hanstholm I, 4400 skud for Flakbatteri Hansted i samarbejde med M.A.A. 118 i nærheden af Hansted (lige før Nytorp) bliver rekognosseret for tre tæt ved hinanden liggende pladser til opførelse af ammunitionsbunkere i træ. Forslag hertil gives snarest til Marbef. Dän. til orientering af K.i.A. Reservebunkerne skal ligge i området med infanteribeskyttelse. |
Den 16. juli 1942. Teknisk Krigsforvaltning ved Aussenstelle der Wehrgeologenstelle 18 ved Fest.-Pi.-Stab 31. As.: 39 Geol 10 indberetter vedrørende Bygning af befæstnings-kabelgrave efter anmodning til Fest.-Nachr.-Stab 2. Sagsbehandler: T.K.V.R. Dr. Richter. Militærgeologisk rapport over bygning af befæstnings-kabelgrave ved kystbefæstningen i J y l l a n d. |
|
(Kun de i skrivelsen nævnte kystbefæstnings-stillinger i Thy er beskrevet i denne oversættelse.) Marine-batteri A g g e r : Hele batteriområdet består af løst klitsand, hvori de op til 2,50 m dybe kabelgrave må afstives. H.K.B. 522 L y n g b y : Som foranstående. I de flade områder i baglandet når gravene på visse strækninger ned til grundvandet. H.K.B. K l i t m ø l l e r : Som foranstående. Marine-batteri H a n s t h o l m II: Jorden i batteriområdet består af et op til flere meter tykt lag af flyvesand oven på en fast kridtgrund. I flyvesandet er kabelgravene til 2,50 m dybde ikke stabile og må afstives. Vand-problemer forventes ikke. Marineflak-batteri 10,5 cm H a n s t e d : Som foranstående. Marine-batteri H a n s t h o l m I: I området med kanonstillingen består grunden af ikke stabilt klitsand, som må afstives i udgravningerne. I baglandet nås grundvandet på visse strækninger i en dybde på mindre end 2,50 m. H.K.B. 539 V i g s ø : Op til 2,50 m dybde består batteriområdet af ikke stabilt klitsand, hvori gravene må afstives. |
(Øvrige stillinger beskrevet i rapporten.) H.K.B. 540 F a n ø : - 8,8 cm Marine Flak F a n ø : - 8,8 cm Marine Flak F e m h ø j e ved Esbjerg: - H.K.B. 539 B l a a v a n d : - H.K.B. 537: - H.K.B. 535 S ø n d e r v i g : - H.K.B. 525 T y b o t ø n : - Marine-Flak-Zug L ø k k e n : - H.K.B. 524 H i r t s h a l s : - H.K.B. 521 H i r t s h a l s : - Marine-Sperr-Batterie S k a g e n og Inf.-Riegelstellung S k a g e n : - Marine-Flak-Batterie 10,5 F r e d e r i k s h a v n - N o r d : - Marine-Sperr-Batterie F r e d e r i k s h a v n : - Marine-Flak-Batterie 10,5 F r e d e r i k s h a v n - S y d : - Marine-Flak-Batterie H a l s : - |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Den 31. juli 1942. I forbindelse med indsætningen af M.Fla.A. 814 i Område Hansted var der ikke tilstrækkelig med kvarterer til indkvartering af mandskabet. 3. batteri havde kun en lille lade, og 4. batteri en lille barak og en lille køkkenbarak til rådighed. Det samlede mandskab måtte overnatte i telte. I den sidste tids kolde, regnfulde vejr tog sygdomstilfældene kraftigt til, så at det udvidede Infirmeri Hansted en kort overgang var overbelagt. En afhjælpning af problemet var meget påtrængende. Ved et møde i Hansted blev fastslået nødvendigheden af straks at indrette en midlertidig barak og at hjælpe fremskyndelsen afbyggeriet af indkvarteringsbarakker på vej. |
Den 31. juli 1942. Befæstningsbyggeri. Arbejdet med udbygningen af Jyllands vest- og nordkyst skrider fremad i alle afsnit. Det udføres af Organisation Todt under ledelse af Festungspionierstab 31 med dens underafdelinger i Frederikshavn, Thisted, Holstebro og Esbjerg. Ligeledes er der rekognosceret for nye stillinger for to 7,5 cm batterier i Hanstholm, og de bliver straks feltmæssig udbygget. I juli 1942 var der til udførelse af arbejdet ansat 29 danske byggefirmaer med 2046 byggearbejdere af alle slags. I Hansted blev desuden indsat 3 byggekompagnier fra hæren til byggeri af hovedkamplinien. Før udbygningen af batteriene med bunkere, kvarterer osv. udføres først arbejderne med pigtrådshindringer rundt om batteristillingerne samt anlæg af stillinger for lette våben og Schweigegeschütze. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
19. oktober 1942. De
under 2, 3 og 4 nævnte ammunitionsbygninger var foreslået som
midlertidige træbygninger, hvilket var af Truppenbefehlshaber Dänemark
godkendt til udførelse. |
En
yderligere forespørgsel til Fest. Pi. Stab 31 efter at Oberst Bläss var
vendt tilbage den 19.10.42 gav samme resultat. Pionerstaben er for
øjeblikket i den situation, at den kan udføre betonbyggeriet, men kan
pga. materielmangel ikke derudover opføre træbygninger. Også en
yderligere telefonsamtale med til Intendanturrat Kolle bekræftede, at
der ikke er byggematerialer til rådighed. For at kunne oplagre ammunitionen, som nu nødtørftigt er oplagret langt væk, bedre og tørt, kom oberst Bläss med det forslag, at bruge nogle af de frigjorte huse i Hanstholm til lagerrum for ammunitionen. Intendanturant Kolle bekræftede, at der allerede var ledige huse, og at flere blev ledige i november. Dette forslag er straks meddelt til Marbef. Dän., der vil foranledige det videre. For tiden er dette den bedste løsning til oplagring af ammunition, da det også for Flakbatteriet er oplagret noget langt væk (ca. 1000 og 2500 m). Til foråret er der mulighed for at bygge ammunitionsbygninger i beton inden for rammerne af den anden plan (Påskeplanen). Derfor må de i skrivelsen fra Mar.Art.-Zeugamtes Thisted af 13.10.42 så hurtigt som muligt anmeldes til Pionierstab 31. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
P r o t o k o l over møde fredag den 23. oktober 1942 i mødelokalet for M.A.A. 118 i Hansted mellem disse deltagere: |
|
Hauptmann
Diehl fremførte, at af de faste bygninger i Batteri Hanstholm II er 3
blokke under bygning (beredskabsrum for M.G. og Schweigegeschütze) og
færdige om få uger. Inden årets udgang kan der også regnes med, at
brøndbygningen er færdig. 80%
af disse bygninger vil være færdige 15. december i år, resten ca. 4
uger senere, forudsat at der ikke indtræder stærk frost. Hauptmann
Diehl sagde, at der af general for pionerene Jakobs som termin for
færdiggørelsen er sat 15. december i år. |
Hauptmann Diehl henviste i den forbindelse til den nye befaling fra
oberst Pless vedr. levering af materialer så som tagpap, søm osv. til
de enkelte batterier. Tidligere gik bestillingerne fra batterierne til
Fest.-Pi.-Abschnittsgruppe. I fremtiden skal batterierne bestille alle
disse ting ved Marine-Verbindungsstab, som så i hvert enkelt tilfælde
bestemmer, om materiellet skal leveres af Festungsbau eller af
Marine-Baudienststelle. I
tilslutning til det store møde afholdes endnu et møde i en snævrere
kreds. Her bliver det fortsatte byggeri af Velfærdshallen drøftet i
detaljer. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Hansted, den 30. oktober 1942. |
Batteri Agger: Dr. Crüger |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
P r o t o k o l over møde fredag den 19. februar 1943 i M.A.A. 118 Marineartillerabteilung
Hanstedmøde’s lokale mellem nedennævnte deltagere: |
|
Korv. Kapt. Schulze henviste til pladsmangelen ved Ugruko-Stand,
hvorfor der må bygges bunkers for Ugruko-personel, i alt 7 bunkers type
622 direkte rundt om Ugruko-Stand og ligeledes 6 bunkers for
indsatslederne ved det lette Flak i nærheden af Ugruko-Stand. Som
bevæbning forventes 3 - 3,7 cm, 1 - lyskaster og 1 - Flum-Gerät. |
De
planlagte 2 dobbelgruppebunkere ved Vickers-batterierne, som efter
Korv. Kapt. Schulze’s redegørelse kun vil kunne bruges som beskyttelsesrum for Schuster, Schneider osv., kan ikke finde anvendelse for batteribetjeningen selv, da soldaterne har deres kampplads ved kanonerne. Hptm. Bartels forklarede derpå, at de planlagte bunkerer sandsynligvis bliver af typen 622. For underbringelse af yderligere ammunition til 3,7 cm og 2 cm våben foretager Korv. Kapt. Schulze og Kaptlt. Reischke beregninger og ansøger omgående om de nødvendige ammunitionsbunkere. Pumpestationen syd for Brunbjerg må i tilfælde af angreb opgives af betjeningsmandskabet, som trækker sig tilbage til 4. Batteri M. Flak A. 814. Vedr. drikkevandsforsyningen forelå beretning fra de enkelte iht. K.i.A. dän. West. B.Nr. G 772 I vom 3.2.43. Opstillingen af tønder og montering af tagrender til opsamling af regnvand er blevet gennemprøvet af Bau. Insp. Schacke, gav en beretning herom. Korv. Kapt. Schulze henviste derpå til, at forsyningen med drikkevand for M. Flak A. 814 sandsynligvis var tilstrækkelig efter overtagelsen af en brønd i et af de ledige danske huse. Ydelsen bliver efterprøvet. Infanteriet har bestilt to filteranlæg til filtrering af vand. Udrustningen af infanteriet med forplejning til 56 dage er allerede sket. Oplagringen er fordelt på forskellige danske huse. Underbringelsen vil i lignende tilfælde ske i overtagne danske huse, som udstyres med reoler til formålet. Leveringen af proviant fra Verpfl. Amt Thisted er pt. ikke ganske muligt, stadig er på vej. |
Hanstholmregistreringen
v/Jørgen Lumbye |