I eftermiddag (17. december 1941) kl. 15:30 blev på en inspektionrejse med K.i.A. (Steckelberg) rapporteret om et mistænkeligt fartøj i Klitmøller gennem Pejlestation VI. Efterprøvninger ved H.K.B. Klitmøller kl. 16:30 og ved Vangsaa kl. 17:15 gav ingen bekræftelse af den underlige observation.
Men om aftenen kl. 20:00 indkom i Thyborøn en kystmelding ved MSS Hanstholm over Esbjerg, som også rapporterede om et mistænkeligt fartøj, endog camoufleret sort/hvid malet og vedvarende beliggende på det samme sted.
Spørgsmål til Hansted gennem F. og T. linjerne var pga. forstyrrelser denne aften i flere timer ikke gennemførlige, så tiden blev udnyttet til en lyskasterøvelse Thyborøn i henhold til programmet. Først efter denne øvelse blev det ved en forespørgsel klarlagt, at fartøjet, der i dæmringen havde sat en toplanterne, stadig identificerer sig med sine lys.
Jeg (Steckelberg) besluttede mig derfor omkring kl. 23:30 at sende en melding til Marbef. Dän.: Gkdos presserende: Mistænkeligt fartøj camoufleret sort/hvid malet har siden kl. 12:00 ligget ud for Klitmøller. Afstand ca. 15 sm. K.i.A. dän. Westk., pt. i Thyborøn, udbeder sig en tilbagemelding om, der kan være tale om et af vore egne fartøjer. Fartøjer skulle i dæmringen være synlige med toplanterne.
Anledningen til denne fjernskrivermeddelelse var den erfaring, at fjendtlige søstridskræfter under Verdenskrigen har lagt positionsfartøjer (f. eks. u-både) for enden af de tyske minespærringer, for at føre minelæggere eller mine-u-både hen til spærrehullerne. En sådan mulighed bestod også her. Eller det kunne være en positionsbåd ifbm. landgangsplaner.
En simpel forspørgsel gav det svar, at man ikke er bekendt med egne fartøjer i nævnte kvardrat. Det førte til yderligere forespørgsler (Station N. og B.S.N.), som iht. Weisung Marbef. Dän. henviste besvarelsen til ham. |
Den 19. december 1941 var fartøjet pga. dårlig sigt næppe til at identificere, og kom henimod kl. 15:00 pga. yderligere forringelse af sigtbarheden ud af syne. Den af Marbef. Dän. foranstaltede luftrekognoscering her til formiddag gav intet resultat.
Sagen var et eksempel på en forundersøgelse af en kystmelding. Mistænkeligt bliver fartøjet først omkring kl. 23:30, efter at det havde ligget stille på det samme sted, tilsyneladende bar en camouflagemaling, og først på dette tidspunkt var det bekræftet, at det heller ikke førte lys. (Fiskerbåde bærer under fiskeri kun sjældent og uregelmæssigt lys).
Centraliseringen af hele kystmeldeapparatet i Esbjerg trådte hermed for første gang i denne form delvis i aktion.
Spørgsmålet om at undersøge sine egne væbnede styrker, er blevet besvaret efter telex forespørgsel ved at foreslå, at den Thyborøn liggende Flugsicherungsboot 542 indsættes, hvorfor der blev indhentet tilladelse fra søredningstjenesten i løbet af natten. Men efter Marbef. Dän. 19.12.41 kan stille en luftrekognoscering i udsigt, blev dette forslag trukket tilbage.
Steckelberg |
19. december 1941.
Fra 2. Batterie Marineartillerieabteilung 118 til M.A.A. 118.
Melding vedrørende: Hændelser på Peilstand VI.
Under udførelse af en mig af K.i.A. den 18. december 1941 telefonisk givet befaling, om at gennemgå forholdene ved Pejlestation VI, melder jeg hermed resultatet som følger:
Pejlestation VI er pt. bemandet med 4 mand, hvoraf en ved K.i.A.'s ankomst var gået for at købe madvarer til pejlestationens besætning, som er på selvforplejning. Han havde, som befalet, telefonisk afmeldt sig til hovedildlederen. Af de 3 på pejlestationen tilbageværende soldater var 2 i deres lukaf i færd med at rengøre maskingeværet; den 3. havde posten som "udkig". Som sådan havde han opfanget et fartøj, som forekom ham fremmed. For bedre at kunne observere det, tog han teleskopet af. Derved, og fordi han rettede hele sin opmærksomhed mod objektet, skete det, at han overså K.i.A.'s ankomst til Pejlestation VI.
Hærkystbatteriet, som har meldt til K.i.A., at Pejlestation VI ikke svarede, har åbentbart på forkert måde forsøgt at få kontakt med denne. I hvert fald er de ikke trængt igennem til den, hvorfor Pejlestation VI ikke kunne besvare opkaldet. Den er heller ikke blevet kaldt op på den sædvanlige måde over Marienevermittlung Hansted (Apparat 99), selv om denne, Marienevermittlungen, på det aktuelle tidspunkt var bedt om at oprette forbindelse med Pejlestation VI. Den af mig givne befaling, om straks at sætte mig i forbindelse med pejlestationen, kunne jeg omgående udføre, lige så snart pejlestationen meldte sig. Jeg den befaling om, at ringe kystbatteriet op og give pejleretningen til det omtalte fartøj. Allerede i løbet af få minutter blev udførelse af denne befaling meddelt.
For yderligere at afklare sammenhængen mellem begivenhederne på Pejlestation VI og det skete, vil jeg tillade mig at påpege følgende:
1. Om formiddagen den 19. december blev jeg ringet op af hr. Kapitänleutnant Lindemann, der, mens forståelsen var meget dårlig, lod mig übermitteln, at meddele ham enhver observation fra Pejlestation VI. Under indtryk af hændelsen den 18. december i år opfattede jeg denne meddelelse som Kapitänleutnant Lindemann's erindring om en mellem os for længe siden mundtlig truffet aftale om gensidig information.
Jeg befalede/bestilte:
a. forhøjet beredskab for alle pejlestationer, især for Pejlestation VI,
b. indberetning af enhver observation på linien over Hovedildlederen og også til Kapitänleutnant Lindemann.
På det tidspunkt vidste jeg ikke, at K.i.A. opholdt sig hos Kapitänleutnant Lindemann i Thyborøn.
2. Da jeg den 19. december om formiddagen blev ringet op af K.i.A., var jeg i den tro, at opkaldet kom fra Esbjerg. Ved telefonisk formidling - hvilket var nødvendig, da forbindelsen var meget dårlig - fik jeg befalet straks at besvare spørgsmålet: Hvor bliver meldingen vedr. Pejlestation af? Jeg gik ud fra, at jeg skulle indberette om hændelsen ved Pejlestation VI den 18. december, og det i særdeleshed fordi jeg intet vidste om indholdet af GKdos=befalingen til afdelingen men kun blev klar over, at Leutnant Placküter straks måtte af sted til Pejlestation VI. På mit spørgsml om, hvad sagen drejede sig om, meddelte ordonansofficeren, Leutnant Ahrens, at sagen var GKdos., og der derfor ikke kunne gives mig oplysninger i telefonen.
På særlig telefonisk befaling fra K.i.A. satte jeg mig derfor straks i forbindelse med Pejlestation VI og fik her følgende melding om observationerne:
Fartøj, sandsynligvis en fiskekutter, kurs uregelmæssig, retning 270grd, skønnet afstand = 180 hm; pga. dårlig sigt meget vanskelig at bedømme.
Bemeldte fartøj blev kl. 10:55 overfløjet af et tysk vandfly. Flyet tog ingen notits af fartøjet.
Fordi forståelsen hos K.i.A., som jeg formodede var i Esbjerg, havde vist sig meget vanskeligt, gav jeg kl. 10:58 ovenstående melding videre til afdelingens ordonansofficer ud fra den opfattelse, at der derfra var en bedre og derfor hurtigere formidling mulig.
Knippenberg
Kapitänleutnant og batterichef |
23. december 1941.
Kommandant im Abschnitt
dänische Westküste til Kommandeur der Marineartillereiabteilung 118 - personligt.
Vedrørende: Hændelse på Pejlestation VI.
Form og indhold af bl.a. det forudgåede bliver i enhver henseende misbilliget og viser en opfattelse, som ikke var forventet.
Euforismerne, som grænser til kritik, kan jeg ikke tolerere, hvilket jeg allerede ved et tidligere tilfælde har givet udtryk for. Enhver melding skal tages ud fra nøgtern saglighed og kan højst give anledning til at bringe en anden opfattelse i forslag.
Til indholdet er at sige, at Pejlestation VI kun er et enkelt led i kæden af kystobservationsposter (Marinebatterier, H.K.B.'er, M.S.S.'er, kystvagtposterne, Fluwa'er, inf. poster) og skal ligesom Kystvagt Klitmøller (VGADK) ikke blot se observationsopgaven i snæver forstand og lade forsvarsopgaver og patruljetjeneste ligge. Kystmeldetjenesten er som bekendt under omgruppering og får i den forbindelse ensartede tjenesteforskrifter,
efter at centraliseringen af den samlede kystmeldetjeneste for nylig er godkendt af Abschnittkommandanten dänische Westküste i Esbjerg, og hos hvem das Lagezimmer bliver færdiggjort om få dage. Ved K.i.A. samles alle kystmeldinger, retningsangivelser, afgivelse af tilbagemeldinger, evalueringer, orientering af overordnede tjenestesteder og indsatsniveauer, bekendtgørelse af rekognosseringer osv. Som hidtil er alle observationer blevet givet dertil til beslutning, hvortil naturligvis den stedlige kommandør har kunnet give supplere med sin egen opfattelse.
I egenskab af kystmeldepost skal Pejlestation VI overvåge havområdet og kystlandskabet.
Han må ikke overse, når biler nærmer sig. Noget sådant skal meldes til vagtkommandøren ligesom alle andre usædvanlige hændelser.
Havde han, som i det foreliggende tilfælde, set en foresat stige ud af bilen og komme hen mod stillingen, så havde han havde skullet foranledige, at vagtkommandøren kom ud og afgav melding. Det er militære grundregler, hvis overholdelse der skal værnes om.
Garnisonskommandanten skal nøjagtig sådan give denne ordre til de i hans garnison liggende kystposter (altså f. eks. M.S.S. Hanstholm). At observationer og kystmeldinger også straks foreligger til efterretning for ham, er kun ønskeligt. Han kan vurdere dem med henblik på sin egen stillingtagen. Det fritager ikke kystposten (M.S.S.) fra pligten til at videregive kystmeldinger umiddelbart til K.i.A. Pejlestation I og VI bliver hermed endnu engang fastslået som værende kystposter. Førstnævnte giver af signaltekniske grunde sine meldinger via 2. Batteri og M.A.A. 118 direkte til K.i.A.
Steckelberg |
Foto:
Michaël Svejgaard (SES)
