Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye

Afskrift fra bogen: Lodbjerg Fyr 1883-1983. Et hundrede års minde.
(Side 62-67.)
Forfattere: Torben Vils - Henning Nielsen.
Udgivet af Sydthy Kommune, 1983.
Med tilladelse af Thisted Kommune.
------------------------------------------------------------------------------------------------

En fortroligt mærket rapport til Marineministeriet om bemanding af kystudsigtsstationen i marts 1940 og en ligeledes fortrolig rapport den 13. april indvarsler begivenhederne.
Og allerede den 18. april sender den tyske kommandant i Thyborøn ordre til at slukke fyret. Allerede her anes fyrmesterens uvilje mod at adlyde andre end sin foresatte, og slukningen sker da også først efter telefonsamtale med Marineministeriet.
Fyrmesteren 1939-1947 var A. H. Wilster.

I Juli 1940 ser man de første tyske soldater, da en gruppe på syv mand indkvarteres på fyret. Gruppen er et vagthold ved en ilanddrevet mine og forbliver her til minen er sprængt.
I de følgende måneder meddeler den “for tiden værende” tyske værnemagt flere gange, at der nu vil blive installeret fast tysk udkig fra tårnet, og i december starter den tyske udkigstjeneste.
Indtil 1943 beretter kortfattede notater i journalerne om små episoder med de indkvarterede soldater. Fra fyrmesterens side føres nøje tilsyn med tyskernes forbrug af telefon og elektricitet, og “Deutsche Wehrmacht Marineintendantur” i Thisted bliver vurderet til at skulle betale 75% af regningerne, hvilket tilsyneladende modstræbende accepteres af Oberwachtführeren i Thisted.
Ofte føler fyrmesteren sig foranlediget til at protestere over soldaternes opførsel, og da en korkgulvbelægning i medhjælperrummet, som de bebor, ødelægges af for stærk varme og manglende rengøring, bliver resultatet en skarp indberetning til fyrdirektoratet. Sidst i rapporten anføres, at tyskerne har fået en spand og en gulvmoppe stillet til rådighed!
Imidlertid bliver personalet endnu mere opbragt over soldaternes opførsel i fyrtårnet. Fyrpersonalets drikkevandsforsyning er regnvandet fra hustagene opsamlet i en brønd. Det er på det indstændigste blevet henstillet til vagtmandskabet, at spytning, forrettelse af nødtørft og andre urenheder er forbudt fra tårnet. To klosetter er stillet til mandskabets rådighed. Og så beretter journalen: “ — vi har fundet flere Pakker med Urenheder i Have og Plantage, udkastet fra Taarnets Fod, og der er Grund ti lat tro at yderligere Griseri foregaar som ikke lader sig konstatere. Det er en i høj grad uhygiejnisk Sag …“
To måneder senere indfinder en landpolitibetjent fra Hurup sig for at afhøre fyrpersonalet og deres hustruer, og man må håbe, at “griseriet” hermed blev bragt til ophør.

En opfordring til mod god betaling at tage fire tyske flyvervagter i kost og logi bliver afslået, da ingen af fyrpersonalet “ser sig i stand til dette”.

Den 1. februar 1943 ankommer til fyret et hold tyske soldater fra marinekystartilleriet.
Tyskernes ønsker er at opføre en “bunker” af jernbeton, samt endnu en udkigspost på tårnets omgang. Placeringen af “bunkeren” kommer til at volde en del besvær, da fyrmesteren gentagne gange protesterer, og påbegyndelsen forsinkes derved næsten en måned. >>>

I april 1943 holder en tysk infanteriafdeling øvelse på egnen. I anledning af rigskanslerens fødselsdag skal der holdes parade ved fyret, og kommandanten for afdelingen insisterer på, at det tyske krigsflag bliver hejst på fyret.
Fyrmesteren nægter at give tilladelse hertil og kan i journalen notere, at “de opsatte en interimistisk Flagstang af deres medbragte Granpæle”.
Der opføres nu en barak på området, og antallet af tyske soldater stiger til 17, og kort tid efter meddeler tyskerne, at det er meningen, at der skal skaffes plads til en styrke på 140 mand.
Første hold (hovedsagelig russere) ankommer i december, men efter en del parlamenteren med fyrmesteren aftales det, at hovedstyrken flyttes til et sted ca. 2 km syd for fyret.
I januar 1944 kan fyrmesteren indberette, at personalet ved fyret er klar til evakuering. En endelig evakueringsordre lader dog vente på sig, og den 22. februar kan fyrmesteren berette om en luftkamp over og omkring fyret mellem tyske og amerikanske maskiner. To maskiner bliver nedskudt, og besætningen fra den nedskudte amerikanske maskine redder sig med faldskærm (på nær to som dræbtes).
Alle bliver og “vistnok” taget til fange af værnemagten.
Beretningen denne dag slutter lakonisk: “Iøvrigt er intet særligt at meddele.”
Nogle dage før evakueringen foreslår fyrmesteren fyrdirektoratet, at fyrets telefon beordres nedtaget af telefonselskabet. Såfremt tyskerne ønsker telefon, kan de selv bestille en på normal vis!

Den 25. marts 1944 evakueres personalet.

Den 2. maj 1945 meddeler fyrmesteren fyrdirektoratet, at han kan modtage telefonsamtaler på sin genbos telefon, med hemblik på en eventuel forholdsordre i den nærmeste fremtid. (Under evakueringen opholder han sig på Mols).
Og den 10. maj kan han ved inspektion af fyret gøre følgende iagttagelser:
En sprængladning på 750 kg sprængstof, der havde været anbragt under fyret, var nu anbragt i oliehuset. (Meldes til den lokale frihedskæmperorganisation).
Fyretablissementet er omgivet af minefelter!
Ved udgravningen af en tunnel fra fyret til bunkeren er tårnet sunket i den ene side og han fået 3-4 cm’s slagside.
På fyrets omgang er i jernbeton støbt et brystværn 30 cm bredt og 120 cm højt, en del dog 220 cm højt og overdækket.
Under denne støbning “er der griset utroligt med Cement nedad Taarnets Yderside. Dette her omtalte Arbejde er udført af en saakaldt Entreprenør (tldl. Kommis) ved navn ——-.”
Iøvrigt er vedligeholdelsen i tårnet samt boligerne meget dårlig.
Sluttelig anmoder fyrmesteren om at få tilsendt et flag. Han konstaterer om beholdningen af petroleum, at tyskerne kun har brugt lidt af det, og indberetter ved samme lejlighed, at “jeg personligt har tilsat Halvdelen af Beholderne et kvantum Sukker, idet jeg ventede at Tyskerne vilde bruge Petroleumen til andet Formaal.”
Det største problem i den følgende tid bliver ifølge journalen at skaffe de mængder af sæbe og soda, der skal til for at fjerne de værste spor!
Det normale fyrliv kan gå videre.