Dato: |
Overskrift/emne: |
Hændelse/beskrivelse: |
30/12/1940 |
Forslag til placering af 4 pejlestationer Bulbjerg, Grønbakke, Leitstand og Klitmøller.
P1 får sin endelige pladcering på Bulbjerg.
P2 flyttes senere til sin endelige placering ud til kysten NØ for Grønbakke. |
Cuxhaven, d. 30. Dezemb. 40.
Fra Küstenbefehlshaber Nordfriesland
- F e s t u n g s b a u s t a b - B.Nr. G 45/41.
Til
Kommando der Marinestation der Nordsee
- Oberfestungsbaustab - 2 x Wilhelmshaven
Marienbefehlshaber Dänemark, Kopenhagen
Kommandant im Abschnitt Westküste Dänemark, Esbjerg
Festungsbauabschnitt Hansted, Hansted.
Vedr.: Pejlestationer.
Forg.: Ob’fst.Baustab Nord G. 38507 AF geh. vom 13.12.40.
I bilaget bliver et forslag til opstilling af pejlestationer for det
s-batteri Hansted forelagt. Som gunstigste punkter er fastlagt:
1.) Peilstand 1 på bjergtoppen Bulbjerg,
2.) Peilstand 2 på højde 19, Grønbakke, midt imellem 1 og 3,
3.) Peilstand 3 = Leitstand,
4.) Peilstand 4 på højde 53 ved Klitmøller.
Foruden de førnævnte punkter bliver desuden en forholdsvis flad
strandklit og en bagved liggende høj ved Lild Strand undersøgt.
Da afstanden mellem hovedildlederen og Peilstand 1 er for stor, bliver
der ved dårlig sigt indsat en mellemstandplads, Peilstand 2.
Pejlestandene lader sig uden videre indpasse i landskabet, så tårnbyggeri kan undgås.
På vedlagt kortskitse er noteret:
P.I Bulbjerg 42,5 m,
P.Ia Lild Strd. 7,5 m,
P.I.b Lild Strd. 11,60 m,
P.II Vigsø Bugt 19 m,
P.III Leitstand 30,10 m,
P.IV Klitmøller 17,6 m. |
|
31/01/1941 |
Detaljer om afstande, samt beregninger for PI, PIII og PIV.
Følgeskrivelse, skema, regneformler og situationsplan.
(Kun situationsplanen er indsat) |
Fra Küstenbefehlshaber Nordfriesland - Festungsbaustab.
B.Nr. G 225/41.
Til Kommando der Marinestaation der Nordsee - Oberfestungsbaustab, Wilhelmshaven,
Marinebefehlshaber Dänemark, Kopenhagen.
Kommandant im Abschnitt Westdänemark, Esbjerg,
Festungsbaudienststelle Hansted.
Vedrørende: Pejlestationer.
Opfølgning af Küstenbefehlshaber Nordfriesland - Festungsbaustab.
B.Nr. G 45/41. |
|
25/02/1941 |
Målerofficer tiltræder. |
Fjernskrivermeddelelse fra Artl. Aufbauleiter Batt. Hansted
til K.i.A.:
Vedr.: Opmåling pejlestationer.
Målerofficer tiltræder her den 26.2.41. Til udførelsen af opmålingen
bedes om den nøjagtige angivelsen af de punkter, der kan komme på tale. |
27/02/1941 |
Jordarbejder i gang ved de 4 foreslåede pejlestationer. |
Ved Leit- og Peilstand III er jordarbejderne i gang.
Udgravningsarbejderne for pejlestationerne I, II og IV er fortsat.
Byggeriet var som følge af vedvarende frost og snemasser meget hæmmet. |
07/03/1941 |
Gennemgang af byggeplan for Kampstade, telefonforbindelser, pejlestation. |
Følgeskrivelse til 3 bilag
Vedr.: Gennemgang af byggeplan for Kampstade, telefonforbindelser, pejlestation.
Forudgået: Festungsbaudienststelle Hansted 238/41 geh. v. 26.II.41.
Vedkagt tilbagesendes planerne:
a) Gefechtsstand
b) Fernsprechvermittlug
c) Peilstand 2 x
med tilføjede bemærkniger.
|
Bemærkninger til indretning af den midlertidige ildleder. (P3). |
Gefechtsstand.
1. Indgang med gassluse (samt lyssluse).
2. Alle inderdøre i træ.
3. Følgende rum sidevægge træforskallede og trægulv.
a) Bü-rum (kommunikations-rum)
b) Auswerte-rum
c) Sprechfunk-rum
d) Funk-rum
4. Til Sprechfunk-rum i halv rumhøjde 3 gennemføringer af rør på ca. 10 cm i diameter.
5. Til Funk-rum i halv højde 4 gennemføringer af rør på ca. 10 cm i diameter.
6. Fra omformer-rum ca. 30 cm over gulvet 2 gennemboringer til Funk-rum
og det samme til Sprechfunk-rum. Diameter ca. 10 cm.
7. Til Bü-rum i halv rumhøjde 3 gennemføringer af rør på ca. 15 cm i diameter.
8. Da der inde kun er trædøre, kan die Zietungen indenfor des Bunkers
til telefontilslutning fra Bü-rummet lægges uden problemer.
9. Mellem Bü-rummet og Auswerte-rummet må der være en ca. 50 x 50 cm
stor gennemrækningsluge. Mellem Sprechfunk-rum og Funk-rum en
tilsvarende luge.
10. I Bü-rummet og på observationspladsen skal der regnes med en reservetelefonnische.
11. Fra observationspladsen må der gå et talerør til
a) Bü-rum
b) Auswerte-rum
c) Sprechfunk-rum
Diameter på talerørene ca. 15 cm. |
Bemærkninger til telefonforbindelser. |
Fernsprechvermittlug (Hansted).
1. Indgang med gassluse (samt lyssluse).
2. Alle inderdøre i træ.
3. Fjernskriver-rum og telefoncentral-rum vægge træforskallede og trægulv.
4. Arbejds-rum ved fjernskriver-rum trægulv.
5. Til telefoncentral-rum 4 gennemboringer i halv rumhøjde på ca. 10 cm i diameter.
6. Fra telefoncentral-rum små gennemboringer for telefontilslutning til fjernskriver-rum og skrivernes arbejdsrum.
7. Til fjernskriver-rum 2 gennemføringer af rør i halv rumhøjde på ca. 5 cm i diameter.
8. Til Akku-rum og omformer-rum 2 gennemboringer i halv rumhøjde på ca.
5 cm i diameter til fjernskriver-rum og telefoncentral-rum.
9. Til skrivernes arbejdsrum i halv rumhøjde 2 gennemføringer af rør på
ca. 2 cm i diameter (Gennemføring af radioantenneanlæg). |
Bemærkninger til indretning af 2 pejlestationer.
(P1 Bulbjerg - P4 Klitmøller). |
Peilstand.
1. Indgang med gassluse (samt lyssluse).
2. Alle inderdøre i træ.
3. Mandskabsrummene: Vægge træforskallede og trægulv.
4. Til både Lagezimmer og pejlestand et gennembrud på ca. 10 cm i diameter ca. 15 cm. over gulvet.
5. Yderligere til Lagezimmer 2 gennembrud på ca. 5 cm. i diameter i halv rumhøjde (gennemføring af radio- og antenneanlæg).
6. Da alle døre er af træ, kan telefontilslutninger, hvilket er nødvendig i officerslukaf’et, udlægges uden problemer. |
24/03/1941 |
Krav om 2 pejlestationer mere.
Kortet herunder viser placeringen af de 2 pejlestationer P3 og P5 i en status pr. 30-12-1941.
|
Fjernskrivermeddelelse fra Festungsbaudienststelle Hansted til K.i.A.:
OKM forlanger indkluderet to pejlestationer og nærmere bestemt en pejlestation øst og en pejlestation vest for pejlestation tre.
Der udbedes en angivelse af, hvornår rekognossering kan ske. |
30/04/1941 |
Pejlestationerne Bulbjerg, Grønbakke og Klitmøller færdige i første opstlling |
|
05/05/1941 |
Batteribesætning afgår fra Wilhelmshaven |
Batteribesætning Hanstholm II til ildlederen, 2 kanoner og 2 pejlestationer ved M.A.A. 118 er afmarcheret fra Wilhelmshaven. |
16/05/1941 |
3. og 4. kanon indskydes 12.-13. maj jvf. Indskydningsplan for Batterie Hansted af 11. april.
Batteriet skudklar med 3. og 4. kanon og nødtørftigt udstyr. |
Planmæssig indskydning af 3. og 4. kanon Batteri Hanstholm II.
Batterie Hanstholm II .
Batteriet skudklar med 2 kanoner, midlertidigt/nødtørftigt L.B. anlæg,
et til lejligheden lånt Au.Au. anlæg og 2 pejlestationer.
Batterimandskabet er tilstrækkelig til betjening af 2 kanoner. Ved
strømsvigt, hvor der overgås til håndbetjening, er der kun mandskab nok
til ildledelse og én kanon.
Batterimandskabet er uddannet på forhånd og allerede klar til at
betjene kanonerne, men høj skudhastighed er først indøvet efter 14 dage. |
26/05/1941 |
Overvejer tilslutning af pejlestationerne til M.V. Hansted. |
Ifbm.
tilslutningen af følgende kystvagter til M.V. Hansted kunne det
overvejes muligvis at tilslutte pejlestationerne og lokale anlæg i
område Hansted:
1) Bulbjerg,
2) Lildstrand,
3) Hanstholm,
4) Klitmøller,
5) Thysted.
I så fald kunne tilslutning af Fyrene i Vorupør og Lodbjerg også tages med.
Der bedes om, at meddele omfanget af opgaven til D.A.s.Zt. dem M.A.Za. Kiel (til orientering for Stat.Kdo.). |
04/06/1941 |
Marineartillerie-Zeugamt Sylt fremlægger plan for kabelforbindelser. |
Westerland, den 4. juni 1941.
Til
Inspektion der Marineartilleriezeugämter Bad Segeberg
Marinestation der Ostsee Kiel
Marinebefehlshaber Dänemark Esbjerg
Kommandant im Abschnitt Westdänemark
Marineartilleriezeugamt Kiel
Aufbauleiter Batt. Hansted Hansted
Vedrørende: Kabelforbindelser til pejlestationer og kampmidler i område Hansted.
Forudgået:
1. Ost G. 11074 A IVb v. 18.4.41,
2. OKM NWa IIcb 9330/41 G. v. 8.5.41,
3. Ost G. 16541 A IVb v. 26.5.41.
I overensstemmelse med anførte forudgået 1 fremsendte referat af et
møde i Kiel den 10.4.41 er oprettelsen af kabelforbindelser mellem
såvel pejle- og radiopejlestationerne som kampmidlerne i område Hansted
overdraget Za. Sylt til udførelse.
Vedlagt er skema, situationsplan og spolespecifikation fremlagt.
På kabelskemaet og den vedlagte materielopstilling kan ses art og længde af de planlagte kabler.
For at sikre en tilstrækkelig god forbindelse mellem Peilstand 1 og
hovedildlederen henholdsvis Kommandant im Abschnitt, skal der regnes
med schwere Bespulung von 10 D.A. i dette kabel. Det er ud fra følgende
tekniske overvejelser nødvendig:
Hoveddriftsafstanden fra hovedildlederen til Peilstand 1 er 32 km.
Den rene kabeldæmpning er:
1. ved uspolet kabel med 0,8 Cu entspr. 1,06 Alu-Adern 2,4 Neper.
2. ved spolet kabel med samme Aderstärke og en spoleafstand von 2,0 km med spoler på 200 mH induktivitet 0,8 Neper.
Til yderligere overvejelse er så, at den ovenfor nævnte dæmpning kun
giver en ren kabeldæmpning. Driftsmæssig må det tabte, som opstår ved
tilkobling af Sprechstellen og Vermitlungen tilføres mindst 0,2 Neper.
Det foreslås også at forsyne kabelstrækningen Peilstand 4 til
hovedildlederen med den samme spoling, da en senere videreføring af
denne kabeldel til batteri Agger er planlagt. På dette kabel kunne ved
samme lejlighed også udføres den påkrævede tilslutning af lysfyret i
Vorupør og Lodbjerg Fyr.
Indbygningen af jordtilslutningerne er planlagt ved pejlestationerne 1,
2 og 4, ved lyskaster Hamborg og ved de to minipejlestationer inde i
standpladserne. Koblingsstedet ved Kommandanten im Abschnitt og i
Ugruko kunne være inde i telefonrummene.
Jordfordeleren ved radiopejle- og lyskasterstillingen opsættes i
aflukkelige Schwarzblechkästen på langsiden af vognplatformen og ved
lyskasterstillingen ved siden af mandskabsbarakken.
Den kabelbrønd, der skal bygges, skal formålstjenlig have en rumstørrelse på 3,2 x 1,8 med en højde på ca. 2,0 m.
Pga. det til dels uvejsomme landskab foreslås det, at kabelerne til
pos. 2, 3, 4 og 5 leveres i længder på 500 m og til pos. 1, 6, 7 og 8 i
længder på 750 m.
Udlægningen, sammenlodningen, spolingen og Ausgleichen af kablerne kan
pga. personelmangel ikke udføres af det derværende Za.
Det foreslås, at lade udlægningen udføre af et egnet firma med danske arbejdere.
Lodde-, spole- og Kapazitätsausgleichsarbejten udføres hensigtsmæssigt
af den Post-loddegruppe under ledelse af overinspektør Scheffler, der
for tiden er beskæftiget her med tilsvarende arbejde.
Der bedes om at få en terrængående personvogn og en overdækket lastvogn stillet til rådighed i hele arbejdsperioden.
De ovenfor beskrevne anlæg gælder de i situationsplanen viste
standpladser, stillinger og kystvagter. Der er efter tilslutningen en
Adernreserve på gennemsnitlig 2 D.A.
Za. beder om at få tildelt de i arbejdsbeskrivelsen opførte materialer. |
12/09/1941
15/09/1941 |
Øvelsesskydning (indskydning) med 4 kanoner. |
Efter forberedelse ved Abkomm-skydning blev der gennemført øvelseskaliberskydning med M.A.A. 118 i perioden 22.08 til 12.09.
12.09. Batterie Hanstholm II (2) (4 - 38cm kanoner).
Grundbetjening, ingen indlagte kampforstyrrelser.
Skive 6 x 45 m. Ildledelse fra en midlertidig Leitstand. Det
L.B.Kleingerät, som er forudset, var endnu ikke til rådighed. Maskine
startede for øvelsens skyld med observatør. Radiopersonel ved
radiopejlestation og -vogn var på tidspunktet endnu under uddannelse.
Amm. forbrug 37 skud 38cm øvelsesgranater L/4,5 Kz (m. Haube).
Metode: L.B. skydning med nødtørftigt/midlertidigt L.B. Gerät med
Auswertung (udnyttelse). Aufschlag-Auswertegerät (Au-Au).
Erfaringer:
1) Den til målinger opstillede pejlestation II (Grønbakke) kunne pga.
for lav øjenhøjde ikke sigte på målet, som var forudset på en afstand
af 160 hm (16 km). (Forslag til en højere standplads er udarbejdet.)
Fordi Au-Au Gerät skulle afprøves, blev der ikke - som hvis det havde
været alvor - gået over til en anden metode. En omorientering af
pejlestation I (Bulbjerg) var pga. den for store basis ikke mulig (ved
Au-Au er kun forudset basis op til 120 hm (12 km)). Afstanden måtte
derfor sættes ned til ca. 120 hm.
2) Den regnbyge, der trak op under skydningen, gjorde det ind imellem
umuligt at opfatte målet fra pejlestation II. Også af denne grund var
det, som anført ovenfor, at trække målet ind på kortere afstand.
Ildleder og batteri arbejdede godt og sikkert. Batteriet lå med den
anden salve ved målet og fastholdt det under skydningens forløb.
To brandrørsforsagere, en Rückflammer.
Resultat: 2 træffere, 3 Floss-træffere. |
15/09/1941 |
Udlægning af kabler afsluttes i oktober. |
Udlægningen
af et kabel langs med kysten fra Hanstholm til Thyborøn og fra
Hanstholm til Bulbjerg bliver afsluttet i løbet af oktober og
tilsluttes pejlestationer og kystvagten. |
20/09/1941 |
Benyttelse af kabelforbindelsen mellem pejlestationerne. |
Fjernskriverforbindelserne:
For tilslutning af fjernskrivere findes mellem Hansted og Esbjerg kun
én forbindelse, som er anlagt som overbygning på marinens kabel på
strækningen Thisted - Thyborøn. Da denne strækning tit er brudt ned,
blev det i mellemtiden foranstaltet, efter færdigudlægning af
kabelforbindelsen mellem pejlestationerne for batterianlægget Hansted,
at koble om til dette kabel. |
28/12/1941 |
Observationsafstande alle pejlestationer.
Hanstholm Fyr bringes i forslag første gang. |
Kommandant im Abschnitte
dänische Westkyste
Til Marinebefehlshaber Dänemark, til orientering for: Marineartilleriabteilung 118.
Vedr.: Synsrækkevidde Hanstholm II.
Vorg.: Marbef. Dän. Gkdos 1770 AII vom 26.12.1941.
I forlængelse af foredraget for Marinebefehlshaber Dänemark den
21.12.1941 i Esbjerg overrækkes vedlagte skitse, som viser højden og
synsrækkevidden ved pejlestationerne for det tunge batteri.
Det fremgår heraf, at batteriets store muligheder ved L.B.-metoden ikke udnyttes, så længe ildlederen og observations
staderne bibeholder den hidtidige observationshøjde.
Indtegnet er yderligere synsrækkevidden fra Hanstholm Fyr med en højde
på 66,5 m, som viser, at en fuld udnyttelse af batteriet med
L.B.-metoden kun garanteres, hvis ildlederen og observationsstaderne
får samme observationshøjde. Eller der må midt i batteriet opstilles et
lige så højt skudretningstårn for enkelt-observatør-metoden.
Uanset hvor forskellig mening man kan have om betydningen af
L.B.-metoden i sammenligning med feks. blindskydninger
[Nichtsichtverfahren], bør det alligevel give grund til overvejelser,
da det ikke kan forventes, at der stilles et observationsfly med
jagerbeskyttelse eller et egnet Gema-Gerät-Verfahrens i beredskab.
I overensstemmelse med bl.a. ’Vorgang’ har den stedlige kommando
overtaget at forfølge disse spørgsmål yderligere, for at skaffe Batteri
Hanstholm II de bedst mulige skydemuligheder. Det forestående arbejde
skal understøtte dette. Det er opstået af erfaringer fra Kanalkysten,
hvor L.B.-metoden kan gennemføres ved hver pejling ved stor
observationshøjde. |
|
|
|
| Vedlagt
fremsendes det M.A.A. 118 tilhørende kort “Højder og
observationsafstande for pejlestationerne”, som er bilag til
Mar.Bef.Dark. B.Nr. Gkdos 1781 af 30. december 1941.
Til dette kort er at bemærke,
at den yderste observationsafstand, som den er anført på vedlagte kort,
ikke er 364 hm, men kun 291 hm.
Knippenberg
|
|
|
30/12/1941 |
Bemærkninger til øvelsesskydning.
Utilfedshed med højden på pejlestation Grønbakke. |
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118 til
Kommandant im Abschnitt dänische Westküste.
Ved den omtalte skydeøvelse havde batteriet umiddelbart før fået
tildelt et Au-Au-Gerät, hvorfor den anviste mulighed for at øge basis
ikke var bekendt.
Imellemtiden er der gennemført øvelser og det er gennemprøvet.
til 2: Der kunne ikke skydes på den derefter befalede kurs, da skiven
for Peilstand Grønbakke konstant blev dækket af regnbyger.
Observationsafstanden ved Pejlestation Grønbakke på 22,3 km ved en
målhøjde på 6 m forekommer for ringe, da batteriets rækkevidde er 50 km. |
30/12/1941 |
Foreligger dette korte notat. |
P.6.
Sigteafstand: 188 hm.
Højde: 27,8 m underkant sigtespalten (Unterkante Sehschlitz) |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
13/01/1942 |
Forslag til dagsorden-punkter til møde 13.1.43. |
K.i.A. dän. West. Gkdos. 32 I v. 13.1.42
Fs. Marbef.Dän.
Til mødet med Kapt.z.S. Babel 23.-24.I.42 Thisted-Hanstholm foreslås følgende punkter:
1) manglende observationsrækkevidde for Peilstände.
2) aktivering af Hanstholm Fyr som Peilstand.
3) etablere en Schussrichtungstrums bag batteriet.
4) efterprøvning af Hovedildlederens funktion.
5) udskiftning af E.M.II-apparat med et moderne apparat.
6) opstilling af yderligere et E.M.II-apparat til den vestlige sektor. |
25/01/1942 |
Forslag om at opstille pejlestation på Hanstholm Fyr.
(Se tegninger.) |
Fjernskrivermeddelelse fra K.i.A. dän. Westk. til
Marbef.Dän.:
Det er vigtigt at få forslaget vedr. forbedring af
observationsafstandene for pejlestationerne Hanstholm II med det formål
at forbedre skydemulighederne hurtigt indbragt for Marbef. O.K.M. Det
er hensigten ved samme lejlighed at foreslå Hanstholm Fyr som endnu en
pejlestation. Gårsdagens besøg på stedet viste det meget velegnet. Meld
venligst tilbage, om der skal afventes en høring med det danske
marineministerium eller bedre om marineministeriet bliver gjort bekendt
med det, da det må forudses, at der skal stationeres en vagtpost på
fyret. Fyret har angiveligt tidligere haft infanterivagter, formentlig
uden forudgående kontakt, ligesom Bovbjerg Fyr bruges til udkigsposter. |
27/01/1942 |
Fra K.i.A. dän. Westk. til
Marbef.Dän.:
1) Fyret skal uafbrudt være bemandet med 1 vagtpost og 3 mand i beredskab.
2) Indretningen foreslås som 1 pejleapparat (Peilsäule) og 1 telefon under afdækning med træ.
3) Indkvartering af mandskabet i den fyrvagtsbolig, der for nylig blev
fri, efter at signalpersonellet er flyttet til den nye MSS.
4) Fyrvagten vil i øvrigt gerne igen stille bolig til rådighed. |
29/01/1942 |
Fra Festungsbaudienststelle Hansted:
Rekognosceringen for anbringelse af en pejlestation på Fyret har
klarlagt, at en konstruktion i overensstemmelse med vedlagte tegning er
mulig. Der opnås en udkigshøjde på 1,48 m over gulvet. Sigtevinklen er
ca. 200 grader. En hævelse af beskyttelsestaget er ikke mulig, da fyret
er i drift fra tid til anden. På den anden side lader det også
pejlestationen få yderligere skudfelt, hvis det behøves.
Et brud i brystningen anbefaler vi at undgå. Det vil betyde langvarige
forhandliger med danske myndigheder, mens det foreliggende forslag uden
forsinkelser hurtigt kan gennemføres. |
04/02/1942 |
Observationsafstanden for samtlige standpladser er alt for lille.
Der kan ikke satses på indsats af fly ved ZB-skydning.
Skydning med Funkmessgerät forekommer tvivlsom.
Den foreslåede flytning af Pejlestation II vist med cirkel på de to kort ('+' i cirklen på det sort/hvide kort.)
At anvende Hanstholm Fyr gentages. |
Fra
Kommandant im Abschnitt dänische Westküste
Til
Marinebefehlshaber Dänemark, Kopenhagen.
Til efterretning for:
Artillerie - Inspektion
Marineartillerieabteilung 118.
Vedr.: Observationsrækkevidden og rækkevidden af batteri Hanstholm II.
2 bilag (foreligger ikke)
(afs. 1 ikke oversat)
Batteriets pejlestationerne er med deres hidtidige observationsafstand
vist på tegning (bilag 1). Af den skematiske fremstilling ses, at
observationsafstanden for samtlige standpladser i sammenligning med
kanonernes rækkevidde er alt for lille, og foruden det, at lige i
hovedskudretningen (315 grd - 25 grd) opstår en død vinkel for
langbasismetoden. Disse mangler har tydeligt gjort sig gældende ved
kaliberskydningen den 12.9.41, hvor der var stillet opgaven at benytte
den særligt lavtliggende Pejlestation II.
Pejlestationernes forholdsvis ringe sigteafstand er åbenbart taget i
betragtning ved anlæggelse af batteriet, fordi der blev regnet med
anvendelse af ZB-metoden ved store afstande. Krigssituationen har
hidtil vist, at det må forudses, at der i praksis ikke kan regnes med
anvendelse af ZB-metoden for dette batteri, da Luftwaffe ikke er i
nærheden og derfor ikke konstant kan stille med ZB-fly (med
jagerbeskyttelse). Heller ikke ved Kanalkysten kan der satses på
ZB-skydning trods vores egen luftoverlegenhed.
Skydning med Funkmessgerät forekommer, som det er nu, tvivlsom. Det
forhåndenværende EM II apparat er forældet og har ved praktiske
målinger vist ikke at have den nødvendige rækkevidde. De seneste
erfaringer fra Kanalkysten har vist, at fjenden kan forstyrre
målingerne så kraftigt, at det er umuligt at bygge skydning på det.
(afs. 4-5-6 ikke oversat)
Pejlestation I skal hæves til ca. 63 m, pejlestation VI til ca. 37 m.
Pejlestation II skal flyttes ca. 6000 m mod ONO og opnå en højde på 33
m. I nærheden af batteriet skal Hanstholm Fyr indrettes som
pejlestation for af sløringsmæssige grunde at undgå at opstille et
skudretningstårn i batteriet. Fyrtårnet har en sigtehøjde på 66,50 m.
Der har fundet møder sted med det danske marineministerium, som har
gjort det muligt at benytte det til dette formål. Efter at
pejlestationer er hævet, giver det et billede i overensstemmelse med
tegningen (bilag 2). Den døde vinkel til kim i hovedskudretningen er ……
blevet mindre. Dermed er grænsen for langbasismetoden under hensyn til
målhøjden inden for rækkevidden af kampladning. Skydemulighederne for
batteriet bliver derved i klart vejr fuld tilfredsstillende.
|
|
16/02/1942 |
Hæve pejlestation I, II og VI.
Z.B. = Ziel Beobactung = Mål observation: Artilleriobservation
EM = EntfernungsMesser = Afstandsmåler
Peilstand I: Bulbjerg
Peilstand II: Grønbakke (Vigsø Bugt)
Peilstand VI: Peilstand IV Klitmøller
(se kortet ovenfor) |
Fra Marinebefehlshaber Dänemark til Stat. Nord, Artillerie-Inspektion Kiel.
Vedr.: Peilstände Batterie Hanstholm II
Forudgået: O.K.M. A Wa C III 7689/41 Gkdos. v. 8.12.41.
Iht. det forudgående - afvisning af flytning af Pejlestation Grønbakke
- fandt den 23.1.42 i Hansted et møde sted for at fastlægge placeringen
af Pejlestation II.
Deltagere:
Marinebefehlshaber Dänemark,
Chef des Stabes der A.J., Kpt.z.See Strebe,
Kommandeur der K.A.L. Swinemünde, Kpt.z.See Babel,
Kommandant im Abschn. dän. Westküste
Kommandeur M.A.A. 118 und
Batteriechef der Batterie Hanstholm II.
Observationsafstanden ved de nuværende Peilstände, som p.t. kun
provisorisk som små træskure direkte på jordoverfladen i en fordybning
eller en top i klitterne, er i forhold til batteriets rækkevidde for
ringe. (Skematisk vist se bilag 1 - foreligger ikke); de er i øjeblikket oprindelig godkendt, fordi det var forventet at anvende Z.B.-metoden på store afstande.
Den hidtidige forløb af krigen har imidlertid vist, at en sådan metode
næppe kan bruges, da Luftwaffe ikke vil være i området og derfor ikke
med sikkerhed være klar med jagerbeskyttelse til batteriets Z.B.-fly.
Også skydninger på stor afstand med EM II apparat kan i så fald heller
ikke gennemføres, da på den ene side apparatets rækkevidde er for
ringe, og på den anden side iflg. erfaringerne på Kanalkysten kan af
fjenden udsættes for kraftig forstyrrelse. Af disse grunde er det
påkrævet, at øge batteriets skydemuligheder ved at øge højden på
pejlestationerne, især i Skagerrak er der i sommermånederne for det
meste særlig gode sigtforhold.
Der anmodes om, ved O.K.M. (1 Skl.) at udvirke som påkrævet:
1.) At hæve Peilstand I, p.t. øjenhøjde 3 meter, med 24 meter.
2.) At hæve Peilstand II, lille træbygning sat på jorden, med 24 m med samtidig flytning ca. 7 km NNO.
Flytningen er nødvendig, da den nuværende basis: Hauptleitstand-Peilstand II ved middel skudafstand er for ringe.
3.) At hæve Peilstand VI, nuværende højde 14,8 , med 24 m.
Byggemåde: normal trækonstruktion af standpladserne med kraftig sideværts afstivning.
Standene kan desuden uden problemer opstilles inden for rammerne af den
nuværende arbejds- og materialesituation, det samme gælder
kabelforbindelserne.
Hanstholm Fyr bliver meget snart indrettet som pejlestation (og skudretningsobservatør).
For at få den bedste udnyttelse af det meget vigtige batteri anmodes om en snarlig beslutning.
Tillæg for A.J.: Vær venlig at videregive ovenstående, som bygger på
det nyeste grundlag, til Marbef. med grundig saglighed.
Afskrift af forudgået er vedlagt.
Skrivelsen K.i.A. dän. Westküste Gkdos. 80 af 18.12.42 er hermed
tilsidesat: der henvises til den telefoniske forklaring fra Kptlt.
Thiel (A.I.) til A II Marbef. Dän. af 18.12.41.
[Underskrevet Mevis]
|
17/03/1942 |
Swinemünde, den 17. marts 1942.
Fra Kommando
Küstenartillerieabteilung til
Inspektion der Marineartillerie, Swinemünde.
Kommandoen tager stilling til skrivelse fra Marbef. Dänemark (se 16. marts 1942) som følger:
1.) Med den af Marbef. Dänemark foreslåede hævelse af pejlestationerne
PI, PII, PVI bliver mulighederne for gennemførelse af observations
skydninger forbedret, særlig i den østlige skudsektor.
2.) Derfor må alle muligheder herfor for større rækkevidde udnyttes for
dette vigtige batteri. Der kan ikke regnes med, at der stilles Z.B.-fly
med den nødvendige jagerbeskyttelse.
3.) Skydning med FuMg er kun lidt lovende og indebærer faren for
ammunitionspild i sig, når ingen observation af nedslaget er mulig.
Ansøgningen fra Marbef. Dänemark om hævelsen af pejlestationerne til
forbedring af deres observationsafstande forekommer berettiget. Den
artilleristiske mulighed for Batteri "Hansthom II" bliver derved øget.
Da arbejds- og byggematerielsituationen ikke giver problemer, bliver
det foreslået, at understøtte anmodningen fra Marbef. Dänemark.
gz. B a b e l . |
31/03/1942 |
Diskussion over forslaget om at hæve pladserne P I, PII og P IV.
Nye stationer PA-PB-PC foreslås. |
Wilhelmshaven, den 31. marts 1942.
Fra
Kommando der marinestation Nordsee
Til Oberkommando der Kriegsmarine
til efterretning for:
Marinebefehlshaber Dänemark.
Vedr.: Leitstände der Batterie Hanstholm II.
I.
Vedlagte ansøgning fra Marinebefehlshaber Dänemark (med 3 bilag) forelægges med anmodning om godkendelse.
Stationskommandoen tager følgende stilling til denne ansøgning:
Grundliggende anses det for rigtigt og nødvendigt, at træffe alle
foranstaltninger til udbygning og indretning af de hjælpemidler, som
giver den videst mulige udnyttelse af virkningsmulighederne af dette
vigtige batteri.
De følgende beskrivelser drejer sig om batteriets udrustning med
pejlestationer. Hvad angår Funk-Messgerät og mulighederne for Z.B.
skydninger bliver kun kort berørt:
Der er kun opstillet et Fu.M.G. ved batteriet. Der må påregnes
forstyrrelse af dette apparat fra fjendens side, eller det kan falde ud
af andre grunde. Opstilling af et apparat nummer to - evt. med en anden
frekvens - ville betyde en væsentlig forstærkning, især har
effektiviteten mod sydvest (over land) af det eksisterende apparat,
ikke kunnet fastslås. Det er også værd at overveje, at
uddannelsesmulighederne for betjeningspersonellet er meget begrænsede,
da skibstrafikken og dermed målobjekter i det omtalte område er meget
beskeden. Der kan derfor ikke uden videre påregnes en for batteriet
stabil udnyttelse af apparatet.
Mht. Z.B.-skydning er at bemærke, at denne metode forudsætter et godt
sammenspil mellem observatøren og batteriet. Dertil kræves, at der er
en Z.B.-betjening med fly til rådighed som en fast bestandel i
batteriet. Et andragende herom er ganske vist anerkendt som berettiget,
men det er afvist pga. mangel på fly. I tilfælde af indsats må det også
forudses, at der desuden vil være behov for jagerbeskyttelse af
Z.B.-flyet. Ved uforudset optræden af fjendtlge søstridskræfter kan der
næppe regnes med en tilstrækkelig Z.B.-indsats.
Som det vigtigste og mere eller mindre eneste middel til skydeledelse
er tilbage altså langbasis med dens forskellige muligheder. Dens
udnyttelse er bl. a. afhængig af ikke blot opstillingen men også af
antallet af pejlestationer.
II.
Marinebefehlshaber Dänemark ansøger om en hævelse af standpladserne
P I med 24 m til 63 m
P II med 24 m til 33 m
P IV med 24 m til 37 m
ligesom en flytning af standplads P II ca. 7 km mod NNO. Ansøgningen
vedlægges to tegninger, som beskriver de nuværende og de ønskede
sigteafstande.
Disse tegninger giver for så vidt et skævt eller fejlagtigt billede, da
de desværre kun fremstiller kimafstanden og ikke observationsafstanden
under hensyntagen til en målhøjde. Men da kimafstanden sammen med øget
øjenhøjde altid giver det mindste resultat, er for
observationsafstanden netop målhøjden dvs. de første 20 m af særlig
vigtighed.
Da batteriet på stor afstand næppe sættes ind mod småskibe men i stedet
mod skibsmål, kan der i almindelighed regnes med en mindste målhøjde på
12 m (højden på broen på en K-krydser). Sættes denne værdi ind, giver
tegningens fremstilling et væsentlig andet billede, end det på de to
tegninger viste.
Den følgende tabel viser observationsafstanden ved målhøjder på 6, 12
og 18 m med sorte tal med pejlestationernes nuværende øjenhøjde og med
røde tal nedenunder resultatet af den af Marbef. Dän. ansøgte hævelse
af standene I, II og IV. |
Øjenhøjde
på standpladserne
i m |
Observationsafstand i km
målhøjde i m |
|
6 |
12 |
18 |
Stand.
Nr. I |
42
63 |
34,5
40,0 |
38,4
43,9 |
41,4
46,9 |
5,5 |
II |
11,3
33,0 |
22,3
30,5 |
26,2
35,4 |
29,3
38,5 |
9,2 |
Hpt.
Stand III |
25,8 |
29,0 |
32,9 |
35,9 |
|
IV |
27,8
37,0 |
29,7
32,9 |
33,6
36,8 |
36,6
39,8 |
3,2 |
|
Af
denne tabel kan det ses, at - i det mindste især standene I og IV - den
meget betragtelige og i enhver henseende uønskede hævelse af
standpladserne ikke giver en forbedring af observationsafstandene i
forhold til de nødvendige anlægsomkostninger. Ved standplads II er
observationsafstanden pt. væsentlig mindre, men den kan set i lyset af
den mindre basislængde ved middelafstande anses for at være
tilstrækkelig. En forlægning af standpladsen mod NNO anses ikke for
hensigtsmæssigt, da observationsområderne for P I og P II kun afviger
lidt fra hinanden, og vil gøre P II overflødig (iht. vedlagte tegning).
Længdeforholdet mellem de to basislinier på ca. 1:2 fastholdes som
hensigtsmæssigt.
Bortset fra de materielle omkostninger er yderligere at bemærke, at en
opstilling af høje tårne i omegnen af Hanstholm vil udgøre uønskede
pejlemærker, der kunne være særdeles gunstige hjælpemål for
landbeskydning ved fjendtlige søstridskræfter. I den sammenhæng synes
det også påkrævet at efterprøve spørgsmålet, om ikke i fald en
beskydning af Batteri Hanstholm II ved fjendtlige tunge søstridskræfter
det i nærheden af batteriet stående fyrtårn vil blive sprængt.
III.
De ovenfor anførte forslag er vist i den som bilag 1 vedlagte tegning.
Til grund for det viste er lagt en målhøjde på 12 m.
Da det drejer sig om en principskitse, er begrænsningerne i
observationsfeltet pga. landskabelige forhold - særligt langs kysten -,
pejlestrålens mindste overlap-vinkel osv. ikke med i overvejelserne.
Der er vist:
med sort farve de pt. værende forhold, med rød farve de ændringer, som
gennemførelsen af det af Marbef. foreslåede medfører,
med grøn skravering de områder, som ligger inden for batteriets
rækkevidde og en 30 km bred stribe fra kysten, men som ikke kan
overvåges af nogen eller kun en pejlestation. (Den i ringe udstrækning
brugbare basis P i - P II er som uden betydning holdt uden for
overvejelserne.)
Da - som ovenfor anført - observationsafstanden ved hævelse af
øjenhøjden i praksis kun kan øges begrænset, bliver om batteriets
udnyttelsesgrad (med hjælp af pejlestationerne) rejst følgende militære
krav:
Batteriet skal inden for dets rækkevidde med hjælp fra L.B-anlæg
virkningsfuldt kunne indsættes i en stribe på 30 km bredde fra kysten.
På tegningen er det areal, der med de nuværende L.B.-anlæg kan dækkes
af mindst to pejlestationer (undtagen ciffer III Abs. 2) fremhævet med
en kraftig omkransning.
Desuden er batteriets 40, 50 og 55 km rækkevidskredse og den 30 km
brede stribe foran kysten inden for batterirækkevidden indtegnet i
overensstemmelse med de opstillede krav.
Tegningen viser tydeligt:
1. at de af Marbef. Dänemark foreslåede betydelige ændringer udgør en
uforholdsmæssig ringe forbedring af de bestående forhold (rød
skravering), og at heller ikke det egentlige problem løses på denne
måde.
2. at de pt. værende L.B.-anlæg med deres virkningsområder og deres
øjenhøjder opfylder de ovenfor opstillede militære krav, hvortil endnu
engang henvises, at en målhøjde på kun 12 m ligger til grund for
betragtningen på tegningen. Denne målhøjde bliver, hvad angår de
fjendtlige søstridskræfter, der kan komme på tale (mastehøjde mindst 25
m), i alle tilfælde overskredet, hvorved observationsafstanden bliver
gunstigere.
3. at inden for kanonernes bestående virkningsområde i den ovennævnte
30 km brede stribe foran kysten er overvejende næppe mere end halvdelen
af det areal de nuværende L.B.-anlæg kan dække (grøn skravering).
Heraf drages følgende konklussion:
1) At afslå ansøgningen fra Marinebefehlshaber.
2) For at udtømme alle batteriets muligheder med hjælp af L.B.-anlæg er mindst endnu disse pejlestationer påkrævede:
En station øst for P I ca. på PA
to stationer syd for P IV ca. på PB og PC.
Øjenhøjden ved disse stationer må være så høj, at de med 12 m målhøjde dækker de to grøn-skraverede arealer fuldstændigt.
Der ansøges hermed om fuldstændiggørelsen af L.B.-anlægget på denne måde.
For Stationskommando
Der Chef des Stabes i.V. |
|
10/04/1942 |
Anlæggelse af 2 nye stationer:
PA og en (1) mellem PB-PC tiltrædes. |
Fra OKM til Stat. Nord, Marbef.Dän.
Vedr.: Pejlestationer ved Batterie “Hanstholm II”.
Stationens forslag er tiltrådt.
En forøgelse af højden af standpladserne I, II, IV og VI kommer ikke på tale.
Derimod bliver opsætningen af yderligere to pejlestationer, især en på
PA og endvidere i midten mellem PB og PC (iht. bilag 1 i det
forudgående) tiltrådt.
Det skal iagttages, at den totale basis batteri-ildleder-pejlestationer
ikke må være større end 55 km. Basislængden mellem to punkter må
allerhøjst være 28 km.
I opdrag
Gez. Mulsow |
|
|
|
|
27/04/1942 |
Om opstilling af 3 nye pejlestationer.
Nu benævnt: Px-Pz-Py.
Bilagene foreligger ikke i materialerne.
Px: Svinkløv
Pz: Stenbjerg
Py: Lodbjerg Fyr (nord for)
Peilstand VI: Klitmøller
Hauptstand IV: Hanstholm
(Se kort under 31/03/1942) |
Wilhelmshafen, den 27. April 1942.
Fra Kommando
Marinestation der Nordsee.
B.Nr. A II 1637/42 Gkds.
Til
Oberkommando der Kriegsmarine
Til orientering for:
Marinebefehlshaber in Dänemark.
Vedr.: Pejlestationer for Batteri ”Hanstholm II”.
Vorg.: Nord A II 795/42 Gkds vom 31.3.42
O.K.M. Skl Qu Ik 4389/42 Kkds vom 10.4.42.Undersøgelsen af virkningen
af den tidligere fremsendte OKM-beslutning har givet nedenstående
resultat:
(Bemærk: Der ligger en målhøjde på 12 m til grund for den angivne
observationsafstand for de foreslåede observationsposter).
Med bygningen af to observationsposter, som lovet i OKM-beslutningen
(vist i bilag 1)1 nærmerer bestemt en ca. i P x og yderligere en i P y
opnås følgende:
Med P x øst for batteriet er området inden for batteriets
virkningsområde og en 30 km bred stribe foran kysten dækket, hvilket
giver en tilfredsstillende løsning. På tegningen (bilag 1) 1 er det
område, der dækkes af P x sammen med Peilstand I omkranset med rødt.
Med observationspost P y (bilag 1) 1 vindes kun det med rødt omkransede
område, da grænsen mod sydvest er givet gennem rækkevidden for
Peilstand VI. En forskydning af observationspost P y mod nord eller syd
har heller ingen indflydelse. Inden for batteriets rækkevidde er
fortsat den i bilag 1 1 med grøn skraverede flade, som ikke kan dækkes
med ’langbasis’.
Det fremgår altså heraf, at den stillede opgave syd for batteriet ikke
kan løses tilfredsstillende ved at opstille kun én opservationspost.
I bilag 2 2 er vist den nødvendige fordeling af observationsposter for
at opnå batteriets best mulige kapacitet inden for den 30 km brede
stribe nordpå. I forhold til bilag 1 1 ses det tydeligt, at det er
nødvendigt med to observationsposter sydøst for batteriet. Det område,
der vindes med disse standpladser (P y og P z) sammen med Peilstand VI
er på tegningen (bilag 2) 2 omkranset med rødt. Den ganske væsentlige
forbedring er til at få øje på.
Fordelingen af standpladserne er herefter set fra Hauptstand IV næsten symetrisk til begge sider.
Ved fastlæggelsen af observationsposterne er de højder, der fremgå af
det til rådighed stående kortunderlag, udnyttet, hvorved der spares
bygning af kunstige højstande, hvilket jo skulle undgås. Den nøjagtige
placering og den nøjagtige højde må komme an på en rekognoscering på
stedet.
Resultatet af Stationskommandoens forslag (3 observationsposter), som
tager hensyn til de naturlige forudsætninger, og som giver et praktisk
resultat med få midler, er i bilag 2 fremstillet med en kraftig sort
omkransning.
Der bedes om, at gennemtænke det en gang til og snarlig beslutte bygningen af tre observationsposter.
for stationskommandoen
Stabschefen
gez. R i e v e. |
30/04/1942 |
Hanstholm Fyr som pejlestation.
Sprængning i påkommende tilfælde af Hanstholm Fyr afvises. |
Fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküste.
Til
Marineartillerieabteilung 118.
Vedr.: Sigteafstand og pejlestationer Batteri Hanstholm 2.
Tanken om i tilfælde af kamp at foretage en sprængning af Hanstholm Fyr bliver ikke tiltrådt herfra.
Det er blevet præsenteret af Herrn Marinebefehlshaber, at fyrtårnet er
tvingende nødvendigt ved enkelt-stands-observation, og i det mindste
nødvendig til en hjælpeobservatør ved skydning fra hovedildlederen.
Denne anskuelse billiges og derfor befales straks at lægge en direkte
eller over die Vermittlung en fast tilsluttet telefonforbindelse til
fyrtårnet.
Arbejdet påbegyndes straks, og en sikker rullende bemanding af
fyrtårnet opstilles. (Major Kuppe berettede den 29.4.42 ved sit besøg
her, at en Unterstand for pejleapparat (Peilsäule) og pejlestab for
fyrtårnet er allerede indrettet og opstillet.) Anlæggelsen af
telefonforbindelsen er Marineartilleriezeugamtes Thisteds opgave, plus
opstilling af et pejleapparat (Peilsäule). |
08/05/1942 |
Ordre om at bygge (3) PX, PY, PZ straks. |
Fra Marbef. til Marbef. Dän.
Vedr.: Peilstationer ved Hanstholm II
De tre pejlestationer PX, PY, PZ bygges straks. Resultatet af
rekognosseringen og opmålingen meldes straks til Nord og til
efterretning for Marbef. Dän. |
Liste over 7 pejlestationer med lokalitet. |
P I Bulbjerg
P II Vigsø Bugt
P IV Hauptleitstand
P VI Klitmøller
Px Svinkløv 52 m ü. NN
Pz Stenbjerg 35 m ü. NN
Py Lodbjerg 30 m ü. NN |
|
11/05/1942 |
Forslag til placering af pejlestationerne
PA (Svinkløv-'Stenbjerg') og
en mellem PB-PC (højde 103 eller 82). |
Fra Kommando
Marineartillerieabteilung 118 (
B.Nr. Gkdos 215/42.)
Til
Kommandant im Abschnitt dänische Westküste.
Vedr.: Observationsposter for Batteri Hanstholm II.
Vorg.: 1.) K.i.A.dän.Westk. G 1606 I vom 23.4.42,
2.) K.i.A.dän.Westk. Gkdos 339 vom 7.5.42.
Rekognosceringen for de to nye observationsposter har fundet sted den 9.5.42. På grundlag heraf meddeles:
For Peilstand P A kommer to punkter i betragtning, nemlig:
1.) En klit øst for vejen til Slettestrand, højde på tysk kort
”Fjerritslev” 1:25000 er angivet til 40 danske fod = 12,5 m. Dette
punkt er gunstigt, fordi der tæt ved er adskillige sommerhuse, hvoraf
der kan lejes et, så der ikke skal bruges materialer til at bygge
mandskabsrum. Vand og elektr. lys forefindes. Dette punkt opfylder på
det nærmeste kravene til punkt P A, da det ligger 46 km fra
hovedildlederen (kravet er 49,0 km). Østpå findes der først
højdepunkter i endnu større afstand. For at opnå den krævede øjenhøjde
på 27,4 m, må der på dette punkt opstilles et tårn på mindst 16 m højde.
2.) Et andet endnu mere egnet punkt findes i Svinkløv Plantage, helt
nøjagtig drejer det sig om det nordvestlige hjørne af højdedraget,
kaldet Stenbjerg, som efter de foreliggende kort har en højde på 166
danske fod = 52 m. Træerne i skoven omkring er ca. 8-10 m høje, så der
kan uden sløringsproblemer opstilles et ca. 10 m højt tårn, så den
samlede højde kom op på 62 m. Fra dette punkt har man et meget godt
overblik, mod vest forbi Bulbjerg og mod øst forbi Blokhus. Dette punkt
opfylder ikke fuldkommen kravene til punkt P A, mere præcis derhen, at
det kun ligger 41 km fra hovedildlederen. Denne mangel udlignes gennem
højdesituationen til fulde af et meget større observationsområde særlig
ud over havet. I nærheden af dette punkt forefindes vand ved to gårde,
telefonledning kan let føres frem ad de eksisterende telefonmaster,
elektr. lys forefindes ikke.
3.) Hvad angår den nye Peilstand sydvest for batteriet, ca. midt imellem P B og P C,
passer næsten præcis højde 103 (tysk kort ”Vestervig” 1:25000). 103
danske fod er 32 m, hvilket er mere end de krævede 26 m. Dette punkt
ligger 36,25 km fra hovedildlederen. Synsfeltet over havet både mod
nordøst og sydvest er fint. Stedet er imidlertid dårlig egnet til en
Peilstand, da det ligger midt i et øde klitområde ca. 3 km fra de
nærmeste bebyggelser og veje, så trafikken til Peilstand kun er mulig
med hestevogn om sommeren og med slæde om vinteren. I sydvestlig
retning er det nærmestliggende, egnede punkt (ca. ved Lodbjerg Fyr) så
langt væk, at basislængden mellem den nye Peilstand og Klitmøller
bliver mere end 28 km, hvilket er i modstrid med O.K.M.s krav. I
nordøstlig retning befinder sig det næste egnede punkt ved Lyngby,
nemlig vest for vejen, der fører fra Lyngby til stranden (højde 82
danske fod = 25,4 m). For at opnå den krævede øjenhøjde på 27,4 m må
der altså opstilles et lille tårn. På dette højdepunkt befinder sig for
tiden en af kystvagt Lyngby’s udkigsposter. Hvis denne kystvagt kan
inddrages ved opstilling af en Peilstand, kan barakken anvendes som
mandskabsrum for den. Vand og telefonforbindelse forefindes, elektr.
lys ikke.
Ud fra de angivne grunde foreslås det, at opstille den sydvestlige
Peilstand ved Lyngby. Den vil ligge i en afstand af 34 km fra
hovedildlederen (krævet ca. 38 km).
Dr. Crüger |
|
Højde 40 ved Slettestrand. Den højeste klittop til højre for redningsstationen. |
|
12/05/1942 |
To (2) Peilstände Pz og Py godkendes.
Peilstand II skal lukkes ned. |
Fra Oberkommando der Kriegsmarine.
Til Kommando der Marinestation der Nordsee.
Til orientering for Marinebefehlshaber Dänemark.
Vedr.: Peilstände der Batterie “Hanstholm II”.
Batteriets Peilstandssystemet har igen været gjort til genstand for en
detaljeret undersøgelse. Den beskrevne idé med at bygge to nye
Peilstände i Pz og Py i den sydvestlige del, godkendes.
Da øgelsen antallet af Peilstationer medfører krav om personale og
udstyr, begge dele pt. yderst knappe, skal Peilstand II ved Batterie
"Hanstholm II" lukkes ned.
Ved Abkommschiessen kan basis Peilstand IV - Peilstand VI
vælges til de samme målinger.
Im Auftrage
gez. Mulsow |
19/05/1942
|
Px, Py og Pz skal opstilles straks.
|
Iht.
beslutning fra Nord Gkdos 2303/42 af 19/05 sendt kun til
Marinebefehlshaber Dänemark, skal de tra pejlestationer Px, Py, Pz
bygges straks. Resultatet af rekognossering og opmåling på
lokaliteterne skal strakt meldes til Nord og til orientering for Marinebefehlshaber Dänemark. |
20/05/1942 |
Lodbjerg Fyr som pejlestation - Peilsäule opstillet. |
Fra Marbef. Dän. til KiA West.
Peilesäule på Lodbjerg Fyr er opstillet. Afprøvning sker, så snart vejret tillader det. |
21/05/1942 |
Liste over 7 pejlestationer med lokalitet
Pz er anført med lokaliteten Lyngby!
(Se kortet 8. maj 1942.) |
(Til kort 8. maj 1942.)
|
Nr. |
Lokalitet |
Højde |
Sigtvidde v. 12 m målhøjde |
PI
PII
PIV
PVI
Px
Pz
Py |
Bulbjerg
Vigsø Bugt
Hauptleitstand
Klitmøller
Svinkløv
Lyngby
Lodbjerg |
52 m ü.N.N.–vorhand.
35 m ü.N.N.–vorhand.
30 m ü.N.N.–vorhand. |
32,9 km
33,6 km
36,1 km
34,4 km |
|
Liste over 6 pejlestationer med lokalitet.
Kun 2 nye stationer. Lodbjerg ikke anført!
(Se kortet 8. maj 1942.) |
Nr. |
Lokalitet |
Højde |
Sigtvidde v. 12 m målhøjde |
PI
PII
PIV
PVI
PA
PB |
Vigsø Bugt
Hauptleitstand
Klitmøller
Svinkløv
Lyngby |
25 m ü. NN
27,8 m |
381 hm
259 hm
300 hm
334 hm
300 hm
300 hm |
|
22/05/1942 |
Vedr. Au-Au-enhed Hanstholm II |
Efter
den besluttede omgående opførelse af en ny Peilstandes for Hanstholm II
i Svinkløv Plantage er blevet befalet, er en lille ændring af
Au-Au-enhed Hanstholm II påkrævet. |
26/05/1942 |
Rekognoscering for (3!!) Px-Pz-Py igangsættes.
(Se kortet 8. maj 1942.) |
(Til kort 8. maj 1942.)
Marbef. Dän. – Marineverb.Stab (Fest) til K.i.A., M.A.A. 118
Efter aftale med Festungspionierstab 31, er de i vedlagte
situationsplan afmærkede pejlestationer Px, Py og Pz klar til at blive
planlagt.
Da den nøjagtige landskabshøjde ikke fremgår af det foreliggende kort,
må de planlagte stillinger for pejlestationerne, også deres placering
over normalnul - nøjagtig udmåles.
Sigtehøjden for pejlestandpladserne henholdsvis pejletårnene og dermed
deres højde skal fastlægges for en målhøjde på 12 m (højden på
kommandobroen) ved en målafstand på 30 km. - En kimtavle er vedlagt.
Planlægningsresultatet kan foreligge snarest mulig. |
27/05/1942 |
Diskussion over forslaget om placering af pladserne for Px-Pz-Py.
For PX Svinkløv er her fastlagt den endelige placering for P1.
PY 4,8 km vestnordvest for Lodbjerg Kirke er ret præcis på den
11/05/1942 angivne højde 103 eller den lige nordøst for liggende
Bavnebakke højde 102. I området forefindes ikke en højde 68! |
Referat
af en høring med Hauptmann Reith ved Fest.Pi.Stab 31 den 20.5.42.
Hauptmann Reith forelagde dekretet fra OKM SKL Q A 1 K 4854/42 g.Kdos
v. 2.5.42 og fjernskrivermeddelelsen g.Kdos Station Nord 2303/42 A 2 v.
20.5. om bygningen af 3 pejlestationer, for at udnytte dækningsområdet
for Battr. Hanstholm II ved 30 km sigteafstand på havet og en målhøjde
på 12 m for batteriets totale rækkevidde mod øst og sydvest.
Det var anført, at følgende pejlestationer skulle rekognosseres og bygges:
PX in nærheden af Stenbjerg på nordvest-hjørnet af Svinkløv Plantage, ca. på højde 166 = 53,2 m over normalnul.
PZ 1,5 km vest for Sr. Vorupør, ca. på højde 40 = 12,8 m over normalnul.
I dette område forudses også opstilling af et Luftwaffe lytteanlæg. For
i et vist omfang effektivt at kunne forsvare pejlestationen og
Luftwaffe-anlægget, vil en fælles rekognossering være hensigtsmæssig,
da det ikke kan accepteres, at de to anlæg forstyrrer hinanden.
PY 4,8 km vestnordvest for Lodbjerg Kirke ca. højde 68 = 21,8 m over normalnul.
Til planlægningen og bygningen kan der imidlertid ikke arbejdes med
disse ufuldstændige angivelser, og Fest.Pi.Stab må give op over for de
af Marine-Befehlshaber anførte øjenhøjder over normalnul for de enkelte
pejlestationer.
Efter mundtlige og uforpligtende angivelser betragtes fra Hauptmann Reiths side en øjenhøjde på 26,00 m som nødvendig.
Da den i bilag 2 anførte landskabshøjde ikke stemmer overens med det
danske kort 1 : 25 ooo, er ovenfor anført de på kortet opgivne højder i
danske fod og den tilsvarende højde over normalnul i m.
Ligeledes er de af Marbef. opgivne højder på sigtespalterne for die
Peilsäule, observationsområdet for die Peilsäule udtrykt i grader, og
hvad med størrelsen af rummet for diese Säule og antal mandskab ved
hver pejlestation der skal underbringes i tilfælde af, at der skal
bygges et beredskabsrum.
Når materielsituationen tages i betragtning, kan det pt. ikke
fastlægges, om bygningerne udføres i træ henholdsvis forstærket
feltmæssig udførelse dvs. let betonbyggeri eller i endegyldig, kraftigt
betonbyggeri.
Denne afgørelse anmodes det om at overlade til Fest.Pi.Stab.
I.A.
gez. J a c o b i,
Major |
|
|
28/05/1942 |
Rekognossering for Px-Pz-Py er afsluttet.
P1 Svinkløv (Px) får sin endelige placering.
Den beskrevne placering
+035 m og ca. 1 1/4 km inde i landet er den endelige placering af P7 Stenbjerg, som her foreslås ændret.
(Se kortet 8. maj 1942.)
|
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til
Kommando der Marinestation der Nordsee.
til efterretning for:
Marinebefehlshaber Dänemark, K o p e n h a g e n,
Kommandant im Abschnitt dän. Westk., E s b j e r g,
Festungs-Pionier-Abschnittsgr. II/26,
Marineartilleriezeugamt, T h i s t e d.
Vedrørende: Nye Pejlestationer for Hanstholm II.
Rekognosceringen af de tre nye pejlestationer Px, Py og Pz har nu
fundet sted, og helt i overensstemmelse med bilag 2 i det forudgående
1.). Der meddeles dertil følgende:
Ved punkt Px
drejer det sig om den Stenbjerg, der ligger i Svinkløv Plantage, som
har en højde på 52 m. Træerne i den derværende skov er ca. 8-10 m høje,
så et ca. 10 m højt tårn kan opstilles uden problemer med sløringen og
derved give en øjenhøjde på 62 m. Fra dette punkt har man et meget godt
overblik, mod vest helt forbi Bulbjerg og mod øst helt forbi Blokhus.
Dette punkt er til pejlestation Px fremragende godt egnet. Tæt på er
der vand ved 2 gårde, telefonledning kan let fremføres ad de
eksisterende master, elektricitet mangler.
For pejlestation Py
var iflg. det nævnte bilag 2 regnet med et punkt med en eksisterende
landskabshøjde på + 30 m over normalnul og tæt ved Lodbjerg Fyr. Det
drejer sig således om Gjævhul Bakke. Denne klit er i det store og hele
godt egnet til en pejlestation, da den er bred nok selv om der i midten
er et ca. 3 m dybt hul. I dette hul kan f. eks. bygges beredskabsrum,
så det ligge noget i læ for vinden, og oven på beredskabsrummet kan så
opstilles selve pejlestationen. Synsfeltet derfra er godt, og der er
ydermere et tilstrækkeligt overblik over stranden. Afstanden til
Lodbjerg Fyr er 25 minutter til fods på en klitvej. Endelig lader den
sig uden de store omkostninger gøres så farbar, at proviant osv. til
mandskabet kan bringes frem. Fra Lodbjerg Fyr til den nærmeste beboelse
fører en 3 œ km lang fast vej. Det eksisterende marine-jordkabel løber
forbi i en afstand af ca. 5 km. Der skal bygges en brønd, elektricitet
forefindes ikke.
For pejlestation Pz var
regnet med en eksisterende landskabshøjde på + 35 m over normalnul ved
Stenbjerg. Den pågældende klit ligger imidlertid ca. 1 Œ km inde i
landet, og foran den ligger tre andre også temmelig høje klitter. Pga.
disse tre klitter er udsynet fra det nævnte punkt stærkt begrænset. Det
foreslås derfor, at opstille pejlestation Pz på den venstre af de tre
nævnte klitter. Den har næsten den samme højde. Udsynet fra den over
havet er godt, ligesom stranden fint kan overskues. Telefonforbindelse
tilføres let, også elektrisk lys. En god farbar vej fører til i
nærheden. Der skal bygges en brønd.
De tre nævnte punkter foreslås til opstilling af pejlestationer. Resultatet af opmålingerne bliver meddelt.
Dr. Crüger |
|
05/06/1942 |
Peilstand II lukkes først ned, når Peilstand X (PX = Svinkløv) er gjort færdig.
(Se kortet 8. maj 1942.) |
04/06/1942 beder K.i.A. dän. Westk. om meddelelse om, Peilstand II Hanstholm II er stillet i bero.
Det meddeles tilbage, at det er planlagt, først at stille Pejlestation
II for Hanstholm II i bero efter færdiggørelsen af Pejlestation X. |
08/06/1942 |
Præcis opmåling for Px-Pz-Py indledt.
Krav til indretning og underbringelse. |
Nøjagtig
opmåling på lokaliteterne er påbegyndt. Mere information bliver meddelt
direkte af M.A.A. 118, hvoraf højden for pejlestationerne PX, PY og PZ
vil fremgå. Højde på sigtespalterne 25 cm, synsområde hele vejen
rundt for observation af hele landskabet for faldskærme, landgang og
sabotage. Fuldstændig uhindret sigtespalte mod søsiden, vinkel 150 grd.
er absolut nødvendig.
Nødvendig rumstørrelse for pejlestationens platform 3 x 3 meter.
For underbringelse af pejlepersonellet kræves et beredskabsrum hhv. en bunker til 1 officer, 1 underofficer og 6 mand. |
19/06/1942 |
Fremskynd opmålingen. |
Fra MAA 118 til
MAZamt Thisted, til efterretning for KiA.
Fremskynd venligst opmålingen for pejlestationer og meddel resultatet hertil. |
02/07/1942
|
Jordkabel til Px
|
Efter at det er blevet befalet af O.K.M. at bygge en ny Pejlestation Px
i Svinkløv Plantage til Batteri Hanstholm II, er det nødvendigt at
udlægge et jordkabel dertil. Jordkablet ligger nu frem til Bulbjerg.
Det nye kabel må derfor have en længde på 18 km. Der anmodes om,
allerede nu at ansøge om dette jordkabel, så det vil være udlagt i
rette tid. |
09/07/1942 |
Jordkabel til Px |
Ansøgningen
om kabel til udlægning til Peilstand X sker gennem M.A.Za. Thisted ved
samlet ansøgning om de påkrævede jordkabler til udlægning til alle 3
pejlestationer. |
26/08/1942 |
Hanstholm Fyr som pejlestation.
Pejle- og obs.stilling på Arko-bunkeren. |
Kommandant im Abschnitt dänische Westküste (
B.Nr. G. 3960 I.)
Til
Marinebefehlshaber Dänemark.
Til efterretning for:
Marineartillerieabteilung 118.
Vedr: Indretning af Arko-Standes til samtidig at være Peilstand for Batteri Hanstholm II.
Marineartillerieabteilung 118 meddeler:
"Da hovedildlederen ved Batteri Hanstholm II som følge af sin
tilbagetrukne beliggenhed ingen synsfelt har mod vest og sydvest, blev
Hanstholm Fyr med opstilling af et pejleapparat og forbundet med de
nødvendige telefonforbindelser indrettet som pejle- og
observationsstilling. Efter færdiggørelsen af Arko-Standes forekommer
det hensigtsmæssigt, at flytte denne ekstra pejle- og
observationsstilling til Arko-Standes platform nærmere bestemt med
følgende fordele:
1.) Pejlestandpladsen rykkes derved tættere på batteriet, så der kan
gennemføres skudretningsmåling på middel og store afstande.
2.) Den nødvendige telefonforbindelse kan uden særlige problemer føres gennem Festungskabel'et.
3.) Ved udfald af hovedildlederen kan en stabsofficer ved Arko overtage
batteriets ildledelse, i nødstilfælde som enkelt-observatør (E-Uhr -
fri skydning). I praksis får batteriet derved en 2. hovedildleder.
4.) Pejleapparat og telefon holdes uden for dansk indblanden og dermed alle sabotage-planer.
Til indretning af denne ekstra pejle- og observationsstilling kræves
opstilling af det eksisterende pejleapparat og anlæggelse af to
kamptelefonforbindelser (observations- og pejleretningstelefon)".
På grundlag af en den 12.8.42 i Hansted gennemførte afprøvning under de
stedlige forhold og for det hensigtsmæssige i en sådan opstilling
anbefales ansøgningen fra M.A.A. 118. Der anmodes om godkendelse. |
02/09/1942 |
Fjernskrivermeddelelse fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküste.
Vedr.: Indretning af Arko-Standes [og Hanstholm Fyr] til også at virke som pejlestation for Batteri Hanstholm II.
1.) Pejlestationen på Hanstholm Fyr fastholdes pga. sin højde (store sigteafstand) og udsynet mod vest.
2.) Indforstået med en skudretningsobservatør på platformen på Arko-bunkeren.
3.) En reserve-ildleder på platformen på Arko-bunkeren betinger i det mindste, at beregnermateriel er til rådighed. |
14/09/1942 |
Indretning af Arko-Standes som pejlestation |
Fra
Artilleriekommandeur H a n s t e d
Til Kommandant im Abschnitt Ddänische Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Indretning af Arko-Standes til også at virke som pejlestation for Batteri Hanstholm II.
Gennemførligheden af indretning af Arkostanden som pejlestation for
Batteri Hanstholm II blev afprøvet. Herefter kan følgende fastslås:
Kommandotranmissionen volder ingen problemer, da de eksisterende
ledninger med få midler kan udbygges, så ildledelse fra Arkostanden er
mulig.
Da Batteri Hanstholm II i øjeblikket er udrustet med et
Langbasisklein-apparat, behøver Arkostanden ikke at blive udrustet med
Au-Au-Gerät, E.A.-Uhr, E.U.- og S.V.-Anzeiger og Windscheibe. I stedet
for basis skudretning for Leitstand bliver basisskudretning for
Arkostand indtastet i L.B.K.-Gerät'et, så retningen Arkostand-mål vises
ved B.Ü på Kleingerät'et. Der kan på den måde gennemføres en normal
skudretnings-procedure eller opslagsmålings-procedure med
vinkelforbedring.
På den måde foregår en korrekt ildledelse af Batteri Hanstholm II, når
batteriets hovedildleder ingen sigtefelt har, eller ildlederen med
retningsmidlerne er faldet ud.
De i afs. 2 nævnte mindre ændringer i ildledelsen er hermed nævnt.
Dr. Crüger
18/09/1942 videresender Kommandant im Abschnitt dänische Westküste en
afskrift af denne skrivelse til Marinebefehlshaber Dänemark. |
31/10/1942 |
Fra 2. Batterie Marineartillerieabteilung 118 til M.A.A. 118.
Vedrørende: Reserveildleder i Arko Stand.
Vedlagt fremsendes en skitse over det som reserveildleder planlagte rum
i Arko-Stand. Tegningen viser, at rummet er meget for lille som
reserveildleder. For at kunne gennemføre skydning, skal også opstilles
det indtil nu til rådighed stående nødtørftige Langbasis-apparat de to
Zusatz-apparater, skudretnings- og skudafstandsberegnerne. dertil
kommer Au-Au-apparatet til evaluering af nedslagene, Pannk-sche
Rechnenschreiber, for i kamp at kunne bestemme TV og SV, E.A.-uret og
EU- og SV-Anzeiger, for ved udfald af en pejlestation eller ved
problemer med apparaterne at kunne overgå til ur-skydning. Disse
ubetinget nødvendige apparater kræver ved den korrekte opstilling med
personel et areal på ca. 16 qm. Yderligere er der den omstændighed, at
det som reserveildleder påtænkte rum benyttes som kortrum og er
udrustet med et kortbord (1,35 x 2,50 m), ved hvilket mindst 6 personer
skal arbejde, er en underbringelse af apparaterne umulig, da det totale
areal i hele rummet kun udgør ca. 17 qm. Desuden er de 20 mand, - BÜ,
Aufschreiber og melder ikke medregnet - som alene er nødvendige til
betjening af apparaterne, som pga. det trange rum hindres i deres
arbejde, især også da gangen til højre for de 3 telefonceller må
friholdes til videregivelse af meldinger.
En ildledelse fra Arko-Stand kræver disse linier:
1. en telefonforbindelse mellem Arko-Stand og pejlestationerne til pejling og observation,
2. en telefonforbindelse mellem Arko-Stand og kanonerne for a) kommandoer, b) sideretning og c) højde,
3. et forbindelseskabel til Feuersignalgeber.
gez. Knibbenberg.
|
03/11/1942 |
Fra
Kommando Marineartillerieabteilung 118.
Til Kommandant im Abschnitt dän. Westh., E s b j e r g.
Vedrørende: Indretning af Arko-Standes til også at virke som reserveildleder for Batteri Hanstholm II.
Som det fremgår af vedlagte melding med tilhørende tegning fra Batteri
Hanstholm II. er det ikke muligt, at indrette kortrummet i
Arko-Leitstand som fuldt udbygget beregnerrum, da pladsen ikke er
tilstrækkelig. Men det er næppe heller nødvendigt, da beregnerrummet
for Batteri Hanstholm II ved beton- og jordtildækkelse er så kraftigt
sikret, at der næppe skal påregnes med, at det falder ud. Det er
tilstrækkeligt, hvis der mellem Arko-Stand og beregnerrummet for
Hanstholm II bliver oprettet to telefonforbindelser for pejling og
observation. Herefter vil en ildledelse fra Arko-Stand være mulig, som
det er beskrevet i vores skrivelse B.Nr. G 3170 af 14. september 1942.
Denne mulighed ville blive benyttet, når målet ikke kan ses fra
Leitstand Hanstholm II, enten fordi Leitstand Hanstholm II er indhyldet
i tåge, eller fordi målet befinder sig på for stor afstand.
Dr. Crüger |
30/10/1942 |
Bemanding |
Fra Kdo. MAA 118 til Adm. Nord.
Anmodning om 15 menige ekstra til bemanding af tre nye Peilstände.
K-Landstyrke til hver: som pejler 1 U.O. und 1 menig, til telefonbetjening og kommando-transmission 4 Mann. |
03/11/1942 |
Kritik af forsinkelser ved opstillingen af de nye pejlestationer. |
Fjernskrivelse fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküste.
Til Marbef. Dän.,
Til efterretning for: M.A.A. 118
Hptm. Diehl, Hansted, som for K.i.A. dän. West. efter udtrykkelig
forespørgsel fra Festungspionierstab 31 skulle spørge, har fra
København bragt denne besked fra oberst Bläss tilbage, at de tre nye
pejlestationer for Hanstholm II først skal opstilles i næste fase.
Denne forsinkede gennemførelse af et af de stærkeste sømålsbatteriers
vigtige hjælpemidler forekommer uacceptabel, da det på den måde
begrænser virkningsområdet. Fest-Pi-Stab har haft hele
opmålingsgrundlaget i hånden i 7 uger. Opstilling af pejlestationer
forekommer temmelig simpelt og kan endog gennemføres om vinteren.
Der anmodes om, at det ønskede byggeri påbegyndes, for at kunne meddele om hurtig færdiggørelse til O.K.M. |
03/11/1942 |
Status. |
Pr. 01/11/1942 er for Hanstholm noteret:
5 pejlestationer og
3 Funkpeilstände. |
10/11/1942 |
Mar.Bef.Dän. beder om nøjagtig placering af Px-Pz-Py |
Fs. fra Mar.Bef.Dän. til KiA West.
Efter melding fra Fest. Pi Stab 31 er planer og byggebeskrivelser afsendt til Fest Pi Abschn Gr I/31 Thisted.
Beder om nøjagtig anvisning af geografisk placering og højde på pejlestationerne. |
29/11/1942 |
Endelig rekognossering og indstilling til indretning af Px-Pz-Py (Lodbjerg Fyr bringes i forslag (benævnes Pz) - 621 bunkere)
Peilstand x i Svinkløv anlægges som beton-Regelbau på det endelige sted.
Peilstand z i Stenbjerg opstilles som trækonstruktion på det endelige sted.
Ved foden af pejlestadet anlægges en enkelt-gruppe-bunker Regelbau 621.
Peilstand Py er rekognosseret til en position 'Grævhul Bakke' men foreslås opstillet på Lodbjerg Fyr.
(Se kortet 8. maj 1942.) |
Fra
Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Pejlestationerne Px, Py og Pz ved 2. Batteri M.A.A. 118.
De af Korv.Kapitän M.A. Dr. Crüger rekognoscerede stillinger for
Peilstände Px, Py og Pz blev af M.A.A. 118 og Fest.Pi.Stab Thisted
besigtiget i fællesskab den 20. d. md. Efter Crüger's rekognoscering
var det planen, at træstilladser (som i Klitmøller) skal tjene som
Peilstände. I mellemtiden er der befalet, at det skal være
beton-Regelbauten, altså bygninger, der kræver et større og fastere
fundamenteringsunderlag. Konkret viser undersøgelsen følgende:
1.) Peilstand x i Svinkløv (højde 45,53 m) kan af Fest.Pi.-Stab anlægges som beton-Regelbau på det rekognoscerede sted.
2.) Peilstand z i Stenbjerg (højde 34,69 m) må placeres på den højeste
rekognoscerede klit i områdets vestende, og nærmere bestemt som
trækonstruktion. En beton-Regelbau ville kræve store og tidrøvende
jordarbejder; desuden ville det betinge, at bygningen - for at opfylde
de artilleristiske krav, at erkende et 10 m højt mål på 30 km afstand -
ville rage markant op i landskabet. Der må også gøres opmærksom på
faren for underskydning og at bygningen derved skrider horisontalt.
Her synes det hensigtsmæssigt, at lade Marine-Baudienststelle Esbjerg
opføre pejlestationen som en trækonstruktion, fordi
a) en anden egnet klit eller andre højdepunkter i landskabet ikke forefindes;
b) trækonstruktionen kan blive tilstrækkeligt dybt og fast forankret;
c) at pejlestationen på dette sted kan indhegnes sammen med den i
nærheden værende Fluwa, og altså giver gunstige infanteristiske
forsvarsmuligheder.
Ved foden af pejlestadet må anlægges en enkelt-gruppe-bunker (Regelbau
Nr. 621), som skal ligge inden for de planlagte hindringer.
3.) Til Peilstand Py (højde 34,60 m) var rekognosceret en ca. 25 m høj
klit umiddelbart ved kysten; den hæver sig højt over det omgivende
landskab. Klitten har imidlertid på søsiden af vinden skåret en dyb
kløft i den øverste trediedel, markeringspløkken er forsvundet, og edn
Betonsäule "AP" (opmålte "Allgemeiner Punkt") er af vinden så frilagt,
at den ikke mere står fast. Vinden har taget det meste af 1 m af den
oprindelige klithøjde og skåret en slugt på vestsiden på ca. 8 m dybde.
Der er altså
a) ikke mere den krævede højde til stede;
b) en opfyldning af klitten på søsiden er nødvendig, men det har kun
mening, hvis den sikres med faskiner eller andet lignende.
Også denne klit må tildækkes på den ene side for at få et brugbart
funderingsflade. Alene de nødvendige vejbyggeri på 1,5 km kræver store
penge- og tidsomkostninger, som aldrig lønner sig, da bygningen kun
rager 4,50 m over den nuværende klittop og med fundamentmuren kun
bliver forlænget med 0,50 til 1 m i klitten. Også her består faren for
underskydning.
Det rekognoscerede punkt synes altså ikke mere anvendeligt, og desuden
vil pejlestationens besætning mht. det infanteristiske forsvar være
overladt til sig selv. Et andet egnet punkt forefindes ikke i området.
En opstilling af et trætårn som pejlestade på det rekognoscerede sted
anses for uhensigtsmæssig, da vinden angriber denne klit særlig stærkt
og svingninger og vibrationer i trækonstruktionen vil give unøjagtige
målinger.
Det foreslås derfor, at indrette pejlestade z (y) på Lodbjerg Fyr, som
hæver sig 35 m over landskabet og 48 m over normalnul. Ganske vist
ligger tårnet 600-700 m længere inde i landet end klitterne, men tårnet
rager jo mere end 10 m over den rekognoscerede klithøjde. Desuden er
der den fordel ved tårnet, set fra 2. batteri, at det ligger næsten
præcis i skudretning Thyborøn.
Ved foden af fyrtårnet bør for Pejlestation Pz bygges en
beboelsesbunker (enkelt-gruppe-bunker nr. 621), som her lader sig
indhegne sammen med den derværende Küwa, så at også det infanteristiske
forsvar vil være bedre end ved det rekognoscerede punkt.
Ud fra dette forslag skal
A) der foretages opmålinger på Lodbjerg Fyr,
B) Fest.-Pi.-Stab ved Pejlstand Px bygge den nævnte Regelbau og ved Py og Pz hver en enkelt-gruppe-bunker nr. 621,
C) Marine-Baudienststelle Esbjerg ved Pz opstille et trætårn på det rekognoscerede sted.
Der anmodes om, at tiltræde dette forslag, så pejlestationerne kan
færdiggøres så hurtigt som muligt, som det er befalet af Marbef. Dän.
den 18.11.1942. |
03/12/1942 |
Kommentarer til anlæggelsen af Px-Pz-Py
(Kort mangler!) |
Marinebefehlshaber Dänemark Marine-Verbindungsstab (West).
Til K.i.A.dän.Westk., M.A.A. 118
Vedr.: Peilstände Hansted
Forudgået: Notat ved Fest.Pi.-Abschnittsgruppe I/31 i Thisted. (Se efter denne tekst.)
Vedlagt er o.g. memorandum fremsendt fra Fest.Pi.-Abschnittssgruppe I/31 Thisted til orientering.
X fra undersøgelsesrapport om Peilstände skal fjernes, da alt var undersøgt ordentligt.
Desuden har MAA 118 på foranledning af Maza Thisted målt højden af basispunkt for
Peilstand Lodbjerg til 34,59 m
Peilstand Stenbjerg til 34,69 m
Peilstand Svinkløv til 45,53 m
med centimeters nøjagtighed, så deres rigtighed ikke kan betvivles.
Bortset fra bemærkningen i vedlagte notat om de dårlige bundforhold, er
det uforståeligt, at den rekognosserede Peilstand Lodbjerg skulle ligge
så dybt, at der må bygges et 4,5 m højt tårn for at opnå pejlehøjden.
Der kræves en pejlehøjde på 26 m over 00. Alle tre indmålte højder ligger med 34 og 35 m langt over det krævede mål.
Det er derfor muligt at gisne om, at andre punkter end det opmålte blev
udforsket. En afklaring af dette spørgsmål er nødvendig.
Opførelsen af Peilstände'ne i træ overdrages til Marinebaudienststelle Esbjerg til udførelse, og det haster.
For ikke at hindre arbejdet, må der øjeblikkelig træffes
foranstaltninger til at præcisere, at Peilstand-bygningerne i træ s t r
a k s opstilles på de indmålte placeringer, og desuden, at de
Peilstände i beton, der skal udføres af Fest.Pi.Stab 31 i nærheden af
de nuværende Peilstände bliver rekognosseret og af Maza indmålt både
for højde over 00 og for position i landskabet.
Det skal endelig bemærkes, at træbygningerne skal opstilles, før frosten sætter ind.
Notat
(Bilag til ovenstående. Dateret 20. november 1942.)
For at give anvisninger til byggeriet blev de af Korv.Kapt. Dr. K r ü g
e r rekognosserede Peilstände Px, Py og P.z. den 20.11.42 besigtiget af
Korv.Kapt. S c h n e i d e r og Kptltn. K n i p p e n b e r g af M.A.A.
118 og Oberltn. W ä h r i s c h, Fest.Pi.Abschn.Gr.I/31.
Peilstand P.x i Svinkløv er med sin højde (45,33 m) og dens
vejforbindelse egnet til det planlagte formål. Før byggeriet indledes
skal der ny-anlægges ca 200 m tilkørselsvej og ca 200 m af eksisterende
skovvej skal udvides som adgangsvej for materieltransport.
Den for Peilstand P.z ved Stenbjerg udpegede plads (højde 34,69 m) er
for opførelse af en pejlestation i ständigen Ausbau fuldstændig uegnet,
da en pejlestation på dette sted bliver opstillet på en lille klit, der
som fundering og efterfølgende tildækning er helt utilstrækkelig. Det
ville for opstillingen være af den befalede Peilstand skulle udføres
omfattende funderings- og påfyldningsarbejder, så byggeriet af denne
bygning vil kræve meget store omkostninger i tid og penge.
Hvad angår Peilstand P.y ved Lodbjerg var markeringen der ikke længere.
Den foreslåede klit er af havet helt splittet i dens øverste tredjedel.
Byggeriet er særligt vanskeligt, da alle byggematerialer må føres til
den eksisterende 25 m høje klit. Derudover må bygningen opstilles 4,50
m højere end den eksisterende klit, så fundamentet kun kommer 0,50 m -
1,00 m ned i klitten, hvilket teknisk set kun er mulig gennem
omfattende funderingsarbejder. Desuden er der på denne måde risiko for,
ved denne i landskabet markant fremhævede klit Unterschiessung af
bygningen. Til tilførsel af materiale til byggepladsen vil en vej på
omkring 1,5 km være påkrævet.
Rekognosseringen af Peilstände P.y og P.z blev dengang foretaget ud fra
det synspunkt, at der som Pejlstand kun skulle opstilles en simpel
træbarak, hvorfor bæreevnen af disse klitter ikke var med i
beregningerne.
Repræsentanterne for M.A.A 118 har henvist til, at artilleristisk ville
kun et punkt, der sikrer en synlighed på 30 km ved 10 m målhøjde, være
acceptabelt. Et sådant forefindes ikke i omgivelserne nær den
rekognosserede stilling. Det forekommer derfor nødvendigt, at planlægge
opførelsen af Peilstand P.z i træ, og i umiddelbar nærhed at opføre en
enkeltgruppe-bunker ständigen Ausbau. Det kunne så være muligt, med den
anlagte beboelsesbunker, at Peilstand'en og den allerede
tilstedeværende Flugwache blev samlet til ét støttepunkt med 1
Hindernis.
Peilstand P.y. kunne indrettes på det eksisterende Fyrtårn Lodbjerg (48
m over havspejlet). Her behøves kun bygget 1 1-gruppe-bunker i
ständiger Ausbau.
Fest.Pi.Abschn.Gruppe I/31 vil snarest af M.A.A. 118 modtage nøjagtige anvisninger for byggeriet.
[underskrevet] Währisch |
03/12/1942 |
Hanstholm Fyr nævnes som 7.
Anmodning om ekstra mandskab til tre nye pejlestationer pga. ensom beliggenhed. |
4 pejlestationer: 1 (Bulbjerg), 2 (Grønbakke), 6 (Klitmøller) og 7 (Hanstholm Fyr).
Da der imellemtiden i huj og hast er befalet opstilling af yderligere
tre pejlestationer (Px, Py og Pz) er en forøgelse af det normerede
antal af pejlestationer til 7 nødvendig.
Hver station bemandet med 1 underofficer og 2 menige. Ønsker
bemandingen forhøjet til 3 menige ved 1, 2, x, y og z p.g.a. ensom
beliggenhed. |
04/12/1942 |
Påbegynde Svinkløv og Stenbjerg i træ.
Undersøge om Lodbjerg Fyr kan bære et pejleapparat. |
Notat.
1.) Marinebaudienststelle Esbjerg har netop modtaget ordrer efter mødet
i Thisted den 19.11.42 at påbegynde opførelsen af pejlestationerne
Svinkløv og Stenbjerg i træ. Ob.Insp. Suffa kommer i denne forbindelse
den 6.12.42 til Hansted. Der kan ikke længere ventes på betonbyggeriet.
Bygningerne opstilles ca. 50-100 m fra målte punkter, og midlertidige
nye punkter opmåles.
2.) Det på mødet i Thisted den 19.11. besluttede træbyggeri på højen
ved Lodbjerg skal lige nu ikke udføres, da klitten vandrer. M.A.A. 118
har befalet undersøgt straks sammen med Maza Thisted, om Lodbjerg Fyr
kan bære et pejleapparat. Efter modtagelsen af bekræftende svar,
indsendes ansøgning til O.K.M. |
05/12/1942 |
Forslås efter rekognossering indretning af Lodbjerg Fyr som pejlestation - Benævnes PZ! |
Fjernskrivermeddelelse fra MAA 118 til KiA.
Vedr.: Peilstand Z.
Maza meddeler som rekognosceringsresultater Lodbjerg Fyr:
1) Platform for opstilling af et pejleapparat meget velegnet. Til den
nødvendige træbeklædning kunne bruges Küwas eksisterende vagthus.
2) Synsfeltet over havet er mere end 90 grader mod nord og syd helt uhindret.
3) Opmåling kan gennemføres umiddelbart. |
06/12/1942 |
Ordre om at foretage opmåling ved Lodbjerg Fyr.
Benævnes PZ! |
Fjernskrivermeddelelse fra K.i.A dän. Westk. til Maza Thisted.
Vedr. Pejlestation Z:
Gennemfør opmåling ved Lodbjerg Fyr. |
08/12/1942 |
Ansøger Marineministeriet om tilladelse til at anbringe en Peilsäule på Lodbjerg Fyr. |
Tysk Pejlstøtte paa Lodbjerg Fyr.
Man udbeder sig Marineministeriets Tilladelse til at anbringe en Pejlstøtte paa Lodbjerg Fyr (Pejling af Kompasretning).
En Plads i Nærheden havde oprindeligt været udpeget, men egnede sig ikke p.g.a. Sandflugt.
Tilstedeværelse af et Pejleapparat dersteds er militært nødvendigt. |
Fjerne Küwa's vagtskur på Lodbjerg Fyr. |
Fra Mazamt Thisted til
KiA West.
For at indrette en pejlestation på Lodbjerg Fyr er det nødvendigt at
fjerne Küwa's vagtskur og opstille et beskyttelsesskur for
pejlestationen. Der anmodes om, at der gøres de videre foranstaltninger
hertil. |
11/12/1942 |
Opstilling af Peilsäule på Lodbjerg Fyr. |
Fjernskrivermeddelelse fra Marbef. Dän. til K.i.A., M.A.A. 118, Maza Thisted vedr. Peilstand Z.
Det danske marineministerium er indforstået med opstillingen af en
pejlestation på Lodbjerg Fyr. Begynd straks med at gennemføre arbejdet. |
Fra Mazamt Thisted til
KiA West.
Der anmodes om køretilladelse med Pkw. for Mazamt Thisted til Lodbjerg den 11/12.
Grund: Opstilling af et pejleapparat [Peilsäule]. |
16/12/1942 |
Fra Direktoratet til Fyrmester ved Lodbjerg Fyr:
Det meddeles Dem hermed til Efterretning, at der er givet den Tyske
Værnemagt Tilladelse til at anbringe en Pejlstøtte paa Lodbjerg Fyr.
Man imødeser Deres Indberetning, naar Støtten er anbragt, med Oplysninger om Støttens Plads, Anbringelsesmaade m.m. |
20/12/1942 |
Indberetning til Marineministeriet om opstilling af en pejlestøtte på Lodbjerg Fyr. |
Brev fra Fyrmester ved
Lodbjerg Fyr til Direktoratet:
--- indberette, at den tyske Værnemagt i de sidste Dage har opstillet
en Pejlestøtte paa Fyrets Omgangs vestl. Side. Pejlstøtten, som er en
Jernopstander med Kikkertapparat ovenpaa, er godt en Meter høj og
anbragt paa et Træristværk. |
21/12/1942 |
Marineministeriet har ingen indvendinger vedr. Lodbjerg Fyr. |
Fra dansk Side.
Tysk Pejlestøtte paa Lodbjerg Fyr.
Som Svar paa Henvendelse af 8'ds. meddeles, at Marineministeriet efter
Omstændighederne intet har at indvende imod den ønskede Anbringelse. |
20/12/1942 |
P V, Arko og P III foreslås som pejlestationer for Hanstholm I.
Se kortet 24. marts 1941. |
Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Pejestationer for 1. Batteri.
Forudgået: Telefonsamtale Oblt. Ahrens.
For det til 1. Batterie anmeldte langbasisanlæg foreslås følgende punkter i terrænet som pejlestande:
1) Sydpå = pejlestation 5 (P V) (Mini-observationsstade 2./118).
2) Arko-Stand.
3) pejlestation III (P III) (Mini-observationsstade 2./118).
De respektive basisstræk gør det muligt ved basisapparatet at arbejde
med et målestoksforhold 1 : 50 000, hvilket er tilstrækkeligt for et
spærrebatteri.
Fra Arkostand og Peilstand III kan hele Vigsø Bugt overskues, i den
udstrækning det er nødvendigt for batteriet. Arkostand kan, hvis det
skulle være, benyttes ved enkeltobservatør-skydning.
Positionerne for de rekognoscerede pejlestationer er særdeles gunstige,
da der ikke kræves nybygning og nye telefonforbindelser.
På vedlagte situationsplan er de planlagte pejlestationer indtegnet i korrekt målestok og de enkelte afstande angivet.
J.V.
- skitse vedlagt
|
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
04/01/1943 |
Fastlæggelse af endelig indretning af Px, Pz og Py. |
Fra Marbef. Dän. tTil Fest. Pi. Stab 31, Marinebaudienststelle Esbjerg.
Iht. samtale den 12.12.42 om pejlestationer for Hanstholm II:
- Px Regelbau S 449 v. Svinkløv.
- Pz trækonstruktion opstilles ved den vestlige udkørsel ved Stenbjerg
på den højeste klit. Ved foden af observationsstadet en Regelbau 621
indenfor pigtråd.
- Py på Lodbjerg Fyrtårn - Regelbau 621.
Arbejde for Fest. Pi. Stab 31: 1 x S 449, 2 x 621.
Arbejde for Marinebaudienststelle: Observationsstader i trækonstruktion samt indretning af Lodbjerg Fyrtårn. |
28/01/1943 |
|
Pejlestation "Svinkløv" for "Hanstholm II" (2./M.A.A. 118) bemandet og kampklar. |
29/01/1943 |
|
Pejlestation "Lodbjerg" for "Hanstholm II" (2./M.A.A. 118) bemandet og kampklar. |
30/01/1943 |
Hanstholm Fyr som pejlestation. |
4
Mand (Artilleriobservationspost) ønskes gerne anbragt paa Hanstholm
Fyr, hvor der til Postens Brug ønskes Tilladelse til at anbringe en
Pejleskive og en Telefon. Ved lokal Forhandling er det opklaret, at
fornødne Lokaliteter kan skaffes til Disposition.
(Meddelt Fyrdirektoratet, som efter Omstændighederne intet havde at bemærke.) |
31/01/1943 |
Pejlestationer Svinkløv, Stenbjerg og Lodbjerg under opbygning. |
Fra Maza Thisted til KiA West.
Afprøvning/indmåling af pejlestation Svinkløv og færdiggørelse af pejleapparatet.
Pejlestation Stenbjerg er endnu under opbygning, opstilling af pejleapparat (Peilsäule) er pt. ikke mulig.
Pejlestation Lodbjerg er indmålt og Pejleanlæg opstillet.
Kommunikationsmæssigt er pejlestationerne Svinkløv og Lodbjerg tilsluttet. |
03/02/1943 |
Radionettet og apparater.
(Kun oversat her vedr. pejlestationerne.) |
Fra Marine-Nachrichten-Offizier, Hansted.
Til
Kommandant i Afsnit danske Vestkyst, E s b j e r g.
til efterretning for: Arko, H a n s t e d.
Vedrørende: Udbygning af radio- og radiotelefoninettet 1 i Arko-Hansted's område.
Redegørelse for status for radio- og radiotelefoninettet i Arko-Hansted's område, deadline 3.2.1943.
A) Radiokommunikations-systemet:
1.
2.
3.
B) Radiokommunikation:
1.
2.
3.
4. Kreds Rot A på 4590 Khz: Peilestation I Bulbjerg med hovedildlederen 2./M.A.A. 118.
Kreds Rot B på 3920 Khz: Pejlestation IV Klitmøller med hovedildlederen 2./M.A.A. 118.
Alle 4 sendere er 20 Watt-apparater, hvorfor pejlestationssenderen skal have batterier og benzin-ladeaggregat.
Der gennemføres dagligt på vekslende tidspunkter korte
kommunikations-afprøvninger, og en gang om ugen ildledelse over
radioen. Kommunikationen er efter en vellykket reparation af L.B.K.
apparatet i hovedildlederen meget god.
Oversigt over de endnu ikke opstillede sendere:
1.)
2.)
H.K.B. Lyngby: 20 Watt Gerät for batteridrift med benzin ladeaggregat
H.K.B. Vigsø: 20 Watt Gerät for batteridrift med benzin ladeaggregat
H.K.B. Klitmøller: 20 Watt Gerät for batteridrift med benzin ladeaggregat
Pejlestation Stenbjerg: 20 Watt Gerät for batteridrift med benzin ladeaggregat
Pejlestation Lodbjerg: 20 Watt Gerät for batteridrift med benzin ladeaggregat
Pejlestation Svinkløv: 20 Watt Gerät for batteridrift med benzin ladeaggregat
Alle apparater og akkumulatorer er tilgået. Der mangler de 6 benzin
ladeaggregater, som Arko-Hansted allerede har rykket for. Når de er
tilgået, kan H.K.B.'erne blive udrustet.
Udrustningen af pejlestationerne følger på samme måde. |
|
10/02/1943 |
|
Ny Pejlestation "Stenbjerg" for Batterie "Hanstholm II" (2./M.A.A. 118) kampklar fra 10.02.43. |
10/02/1943 |
Radiotrafikken på Funkkreis “Grøn” |
(ikke oversat endnu) |
01/03/1943 |
Den endelige benævnelse og nummerering af pejlestationerne.
(Se kort nedenunder.) |
Efter
opstilling [Indienststellung] af de nye pejlestationer Svinkløv,
Stenbjerg og Lodbjerg er betegnelserne på pejlestationerne for
"Hanstholm II" (2./M.A.A. 118) fastlagt som følger:
a) Pejlestation Svinkløv I
b) Pejlestation Bulbjerg II
c) Pejlestation Vigsøbugt III
d) Pejlestation Hovedildleder IV
e) Pejlestation Hanstholm Fyr V
f) Pejlestation Klitmøller VI
g) Pejlestation Stenbjerg VII
h) Pejlestation Lodbjerg VIII |
|
01/03/1943 |
Bygning af bunker ved Lodbjerg Fyr. |
Forberedelser til tysk batteri ved Lodbjerg Fyr.
Det, der forberedes, er ikke noget batteri, men en Bunker til den paa Fyret værende Pejlestations Besætning.
Det beklages meget, at Tilladelse ikke i Forvejen er indhentet hos M.M.
Paa den givne Foranledning skal man herved anmode om Tilladelsen. |
03/03/1943 |
Indretning af mini-pejlestationerne III og V for Hanstholm I
(Se kortet 24. marts 1941.)
|
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dän. Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Beboelseskvarterer ved Pejlestationerne III og V for Batteri Hanstholm II.
I overensstemmelse med fjernskrivermeddelelsen H 913 I af 27.2.43 er
L.B.-apparatet C/42 (Hæren) til 1. Batteri afsendt fra Firma
Universelle, Dresden, til Maza Thisted den 8.2.43. Det påregnes, at
apparatet kommer frem en af de nærmeste dage.
Det forudsættes, at mini-pejlestationerne III og V ved 2. Batteri
forsynes med pejleapparater, da objektiverne bliver anvendt i de nye
pejlestationer ved 2. Batteri. I 1. Batteri befinder sig pejlestandere,
hvis objektiver vil blive anvendt ved pejlestationerne III og V. En
besætning på en U.O. og to menige ved de to pejlestationer er ubetinget
nødvendig med tilgangen af L.B.-apparatet, da det ved alarm vil kræve
alt for lang tid at besætte pejlestationerne fra batteriet.
Pejlestandsbesætningen ved pejlestation V kan samtidig udføre
reparationsarbejder ved 1. Batteri's skinanlæg.
Der anmodes om godkendelse til at bygge en beboelsesbunker for
Pejlestation III direkte bag standpladsen og for Pejlestation V sydøst
for standpladsen i en fordybning.
J.V. |
19/03/1943 |
Begrundelse for placeringen af P7 Stenbjerg.
(Højde 111 er den endelige placering reg. nr. 32.02.62. Højde 48 er ved reg. nr. 32.02.54, hvor der er anlagt en 58c.) |
Fra 2. Batterie Marineartillerieabteilung 118 (B.Nr. G 242)
Til M. A. A. 118.
Vedrørende: Peilstand 7.
Forudgået: Telefonisk befaling ved K.i.A.
For placeringen af Pejlestation 7 stod oprindelig to punkter til
rådighed, og nærmere bestemt iht. det danske kortblad Stenbjerg
punkterne 111 og 48 vest for Stenbjerg. Disse har en kotehøjde på 35 m
og 15,07 m. Derfor blev punkt 111 (35 m) valgt.
En efterprøvning af højdetallet ved udnivellering fra Maza's side gav
for punkt 111 = 33,10 m, for punkt 48 = 21,32 m. Lægger man dertil
pejlestanderens 1,10 m, giver det for punkt 111 en sigtehøjde på 33,10
m (skulle have været 34,20 m) og dermed en sigteafstand til kim på 222
hm. For punkt 48 gav det følgende værdier: Toppens højde 21,32 m plus
pejlestanderens højde 1,10 m giver en sigtehøjde på 22,42 m med en
sigteafstand til kim på 182 hm.
Fra punkt 111 har man altså et ca. 40 hm længere sigt end fra punkt 48.
Da punkt 111 ligger 8 hm længere østpå, bliver det i praksis 32 hm.
Som vedlagte kort tydeligt viser, er muligheden for observation af
kyststrækningen fra punkt 111 ikke så god som fra punkt 48; imidlertid
står denne strækning under kontrol af Küwa. Da det lange udsyn er bedre
fra punkt 111 end fra punkt 48, og da punkt 111 desuden kan lægges
sammen med Fluwa Stenbjerg, men især pga. Au-Au begrænsningerne (se
vedlagte kort), bliver det foreslået, at opstille Pejlestation 7 på
højde 111.
gez. Knippenberg |
|
22/03/1943 |
Mini-pejlestationerne III og V regulære pejlestationer for Hanstholm I.
Omdøbes til P IX og P X.
(Se kort 24. marts 1941 og 22. marts 1943.) |
Fra MAA 118 til KiA West.
Det planlægges, at anvise de tidligere mini-observationsstader III og V
ved 2. batteri som regulære observationsstader for 1. batteri.
De ombenævnes pejlestation IX (tidligere mini-observationsstade III) og X (tidligere mini-observationsstade V). |
23/03/1943 |
Godkendelse af begrundelse for placeringen af
P7 Stenbjerg.
(Se 19/03/1943) |
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118.
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
Omstående afskrift med vedlagte tegning bliver hermed overrakt. I
betragtning af de 40 hm længere sigt fra punkt 111 end fra punkt 48
bliver en bibeholdelse af det første tiltrådt. |
26/03/1943 |
|
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118 (B.Nr. G 1358).
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Leitstand Batterie Hanstholm I.
Forudgået: Diess.B.Nr. G 4449 vom 21.12.1942.
Efter overtagelse af 1. Batteri ved O.Lt.M.A. Weselmann som batterichef
blev denne endnu engang præsenteret for planen med den nye Lietstand
(Regelbau M 162 a). Byggeriet er i mellemtiden påbegyndt, så der kan
derfor ikke mere foretages ændringer. Sigtehøjden ved denne Leitstand
bliver således 1,50 m lavere end ved den nuværende provisoriske (14,92
m), er altså 13,42 m.
Bliver den nye sigtehøjde kun 12,96 m, er et mål på
4 m højde synlig på 11,64 sm = 215 hm,
3 m højde synlig på 11,08 sm = 205 hm,
2 m højde synlig på 10,42 sm = 192 hm.
Det synes med batteriets yderste rækkevidde, 190 hm, godt at kunne holde.
Men dennne bygning betinger, som berettet i der forudgående, sænkning
af 4. kanon med mindst 1 m; nylig gennemprøvning ved Kaptlt. Reiscke
den 25.3.43 tilsagde imidlertid mere, nemlig 1,5 m. Den totale
difference på kanonhøjderne bliver dermed øget til 3,19 m. Ved 3,25 m
total højdeforskel bliver spredningen, som den vedlagte tabel viser.
Når man dertil indregner den naturlige og kanonbetingende spredning, må
lavere beliggenhed af kun 4. kanon afvises.
Den sidste udvej er at lægge alle 4 kanoner lavere og om muligt på
samme niveau, dvs. på det af den nye Lietsand betingede niveau, som må
ligge ca. 1,50 m dybere end den nuværende 4. kanon. Kaptlt. Reiscke
betegner denne løsning som brugbar, men vil dog skriftlig påvise, hvor
mange meter den mindste skudafstand for batteriet derved øges; på de
aller korteste afstande står jo også batteriets 2,5 cm Hotchkiss til
rådighed.
Da Hptm. Diehl betoner, at alle spørgsmål om at lægge batteriet på et
lavere niveau skal forelægges Trubef. senest 1.4.1943, anmodes om,
entsprechenden Antrag zu stellen,
så Gesch.-Bettungen i overensstemmelse med gem. G 4577 Pi-Verb.Stab b. Adm. Dän. (v.19.3.43) kan blive niveleret ind. |
28/03/1943 |
Diskussion om den endelige placeringen af P7 Stenbjerg. |
Fra Kommandant im Abschnitt dänische Westküste
Til Admiral Dänemark, K o p e n h a g e n.
Vedrørende: Peilstand VII der Batterie Hanstholm II.
Siden 10.2.43 har Pejlestation VII (Stenbjerg) været i drift. Til valg
af placering var oprindelig to punkter til rådighed, nærmere bestemt
efter det danske kortblad Stenbjerg 1 : 20 000 punkt 111 og punkt 48
vest for Stenbjerg. De har en kotehøjde på henholdsvis 35 og 15,07 m.
En efterprøvning af højdetallene ved udnivellering fra Maza's side gav
for punkt 111 = 33,10 m, for punkt 48 = 21,32 m. Lægger man dertil
pejlestanderens 1,10 m, giver det for punkt 111 en sigtehøjde på 33,10
m (skulle have været 34,20 m) og dermed en sigteafstand til kim på 222
hm. For punkt 48 gav det følgende værdier: Toppens højde 21,32 m plus
pejlestanderens højde 1,10 m giver en sigtehøjde på 22,42 m med en
sigteafstand til kim på 182 hm. Fra punkt 111 har man altså et ca. 40
hm længere sigt end fra punkt 48. Da punkt 48 ligger 8 hm længere
østpå, bliver det i praksis 32 hm.
For at få det længere sigt fra punkt 111 blev dette valgt til
opstilling af pejlestation VII. Udslaggivende var også frygten for, at
punkt 48, som ligger på en enkeltstående klit, skulle flytte sig.
Desuden at der på punkt 48 ikke kunne være en lille tårnkonstruktion
til opnåelse af den af O.K.M. krævede mindstehøjde på 24 m.
Da den fæstningsmæssige bygning af pejlestation VII er forestående og
byggeriets nærmere angivelser ønskes, må det besluttes, om der
endegyldig skal holdes fast ved punkt 111 eller om der ikke alligevel
vendes tilbage til en lille tårnkonstruktion på punkt 48.
(Fæstningsbyggerne har kun beregnet én underbringelses-bunker på
stedet.) Det kan nemlig med de forskelligartede sigtforhold over
Nordsøen sjældent regnes med, at den fulde sigteafstand fra punkt 111
kan udnyttes. Med det hyppige disede vejr er det under sådanne
omstændigheder muligt fra punkt 48 at få perfekte pejlinger, som fra
punkt 111 ikke mere kunne opnås. Så beslutningen om, hvilket punkt der
skal vælges for den endegyldige bygning, kan være vejrmæssig begrundet.
Der anmodes derfor om at overveje sagen nøje. Skulle den stedlige
kommando komme til den beslutning, at punkt 48 skal vælges for den
endegyldige bygning, må der desuden foretages endnu en pioner-teknisk
undersøgelse af, om punkt 48 et stabilt nok til at bære en lille
tårnkonstrktion, uden at der indtræder et skred af klitten. |
30/03/1943 |
Om endegyldig fastlæggelse af højde 111 for pejlestation 7. |
At
besætte højde 48 er meningsløst, da Pejlestation 7 alligevel ikke kan
deltage i skydning alene. Pejlestation 6 og 8 kan imidlertid ikke
observere en skydning tæt på kysten ved Stenbjerg. Derfor bedes om
endegyldig fastlæggelse af højde 111 for pejlestation 7. |
01/04/1943 |
Problemer med P5 (Hanstholm Fyr) som pejlestation for Hanstholm I.
(Se Kort 41-03-24 og
43-03-22 Endeligt nummer I-X) |
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118.
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, Esbjerg.
Vedr.: Peilstand V (Leuchtturm) als Peilstand für Batterie Hanstholm I.
Peilstand V har vist sig uegnet for Batteri Hanstholm I, da kun den
vestlige del af Vigsøbugt kan overskues. Den største del af
midterbugten og sydbugten er dækket af Hjertebjerg Høj og de omliggende
højdedrag. Heller ikke ved at flytte pejlestanderen ændres dette.
Det foreslås derfor, efter levering af en pejlestander, at bruge
Arko-Stand (platformen) som pejlestation for 1. Batteri M.A.A. 118.
Derved bliver samtidig målemulighederne med L.B.-apparat C/42 (hæren)
bedre; ved at benytte pejlestation V sammen med pejlestation IX ved
beskydning af den sydlige del af Vigsøbugt falder nemlig linierne
sammen, idet batteri og pejlestationer næsten ligger på linie, hvorved
den dannede trekant bliver for smal. Ved at flytte pejlestationen op på
Arko-Stand’en bliver målebetingelserne bedre.
Der anmodes om en snarlig afgørelse. |
Indretning af mini-pejlestationerne X og IX |
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dän. Westküste, E s b j e r g.
Vedrørende: Minipejlestationer [Abkommpeilstände] IX og X (tidligere III og V).
1.) Pejlestation X. Til ovennævnte forudgået bliver yderligere
indberettet: Pejlestation X (tidligere minipejlestation V) skal ud over
den dybere placering på 3 m også rykkes frem. Det nye punkt bliver i
den allernærmeste fremtid fastlagt af måletroppen og opmålt.
Sigtevidden bliver præcist udregnet.
Så bliver opstillingen af en underbringelses-barak for 1 underoff. og
6-7 mand ved skinbatteri Hanstholm I påkrævet. Stedet er valgt, så der
opnås en sammenlægning af betjeningsmandskaberne ved skinbatteriet og
pejlestationen.
2.) Pejlestation IX. Her er mindre bygningsmæssige forandringer
nødvendige, som underbringelse af 2 betjeningsmandskaber forårsager.
For at spare personel kunne pejlestations-underofficeren stilles af
S-Batterie Hanstholm II. Forplejningsmæssig bliver
betjeningspersonellet tilsluttet skinbatteri Hanstholm II.
Skulle de ovenfor anførte bygningsmæssige ændringer og ny-indretninger
ikke i løbet af kort tid (inden forårsskydningerne) kunne gennemføres
af Marinebauamt Esbjerg, er Kaptlt. Reischke klar til, at lade disse
arbejder udføre af et firma, der arbejder for Maza Thisted.
Byggematerialerne må leveres og betales af Marinebauamt Esbjerg.
Der anmodes om godkendelse. |
02/04/1943 |
Der rykkes for tilladelse til at påbegynde bunkerbyggeri ved P7 Stenbjerg. |
Fjernskrivermeddelelse fra Arko Hansted til K.i.A.
Vedr. Pejlstand Stenbjerg.
Hvis ikke tilladelse til bunkerbyggeri ved Peilstand Stenbjerg kommer
omgående, er det efter oplysning fra Fest.Pi. 1/31 ikke muligt at blive
færdig til den 1/7 43. |
02/04/1943 |
Om .: L.B.-Gerät C/42 (Heer) og dets anvendelsesmuligheder for Batteri Hanstholm I herunder om mini-pejlestationerne IX, X og Arko som pejlestationer for Batteri Hanstholm I. |
Kommando Marineartillerieabteilung 118
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
L.B.-Gerät C/42 (Heer) blev leveret til batteriet uden ekstraudstyr.
Apparatet kan sandsynligvis løbende fastlægge den geometriske afstand
og retning af målet, men forbedringer og afledte værdier kan ikke
bringes ind i beregningerne, så den erstatter i realiteten kun
afstandsmåleren (E.-Messer). Dette synes også at være den egentlige
hensigt med anvendelsen af apparatet, da det blev bygget af Pannke til
hærkystartilleriet. Hærkystartilleriet var ved deres første indsats på
kysten i almindelighed ikke udstyret med kraftfulde afstandsmålere
(E.-Messgeräten), men havde opstillet 2 observationsposter til højre og
venstre for batteriet. Disse observationsposter svarer til
pejlestationerne i marinen. Med hjælp fra deres første
retningsangivelse til målet, er det muligt, selv uden et tilsvarende
fast udstyr, at fastlægge en indledende retning og afstand som grundlag
for skydning. Men denne fastlæggelse af skydegrundlaget bliver
væsentlig lettere med et L.B.-Gerät C/42 (Heer).
For at kunne gennemføre en skydning med langbasisskydemetoden med
L.B.-Gerät C/42 (Heer), må batteriet have dette ekstraudstyr eller selv
finde på noget. Sidstnævnte anses dog ikke for praktisk, da der altid
er større fejlkilder og langsomhed ved sådanne hjemmelavede apparater.
Ekstraudstyret vil kunne omregne den geometriske afstand og retning til
??batteriet, ved at tilføje forbedringer til de første data (T.V. og
Schrieber) og yderligere forbedringer i løbet af skydningen (afstand og
sideretning). Det er heller ikke muligt med L.B.-Gerät C/42 (Heer), som
på de gamle langbasisapparater eller L.B.-Kleingerät, løbende at
bestemme afstand og sideretning (E.U. og S.A.) og indsætte de således
skiftende aktionsværdier i apparatet. Det ville imidlertid være muligt
ved hjælp af et stopur kontinuerligt at måle udviklingen i afstand og
sideretning (E.U. og S.A.) for den halve flyvetid og derefter at
fordoble. Dog mangler apparatet også muligheden for at indstille disse
afledte aktionsværdier, da målemærkerne er fastlåste uden skala for
ændringer. Desuden har batteriet med den nuværende personelsituation
ikke mulighed for at bemande L.B.-Gerät C/42 (Heer) med ekstraudstyr og
samtidig bemande de nødvendige pejlestationer. Apparatet kræver en
minimumsbetjeningsstyrke på 18 mand; dertil kommer 9 mand til betjening
af pejlestationerne.
For overhovedet at arbejde med apparatet under de ovenfor beskrevne
betingelser, må batteriets Parallaxrechner være tændt og tilsluttet.
Hjælpeudstyret ville så ikke være nødvendig, da de seneste forbedringer
i Parallaxrechner’en har bevirket en forbedret afstandsmåling ved hjælp
af en Emü. Men det kan også bestemmes ved simpel udregning: E.U. og
S.A. vil, som beskrevet ovenfor, løbende blive målt. Skydelederen kan
således gennemføre en langbasislignende skydemetode med anvendelse af
L.B.-Gerät C/42 (Heer) og Parallaxrechner’en. Indskydningen vil
skydelederen foretage ved hjælp af Au-Au-Gerät’et. Har skydelederen
derfor fået Au-Au-Gerät’et indstillet tæt på målet (sidenøjagtigheden
under 4/16, afstandnøjagtigheden 1 hm), eller har begge pejlestationer
dækket nedslaget, kan han overgå til virkningsskydning. Under
virkningsskydningen er han nødt til med Au-Au-Gerät’et at foretage nye
beregninger på grundlag af 2 af de 3 sidste slaver.
Det skal bemærkes, at den beskrevne fremgangsmåde har betydelige
fejlkilder. Frem for alt vil der i afgivelsen af ??ordrer ske en
forsinkelse, da de enkelte værdier skal afgives af Peilständen til
L.B.-Gerät C/42 (Heer) og derfra til Parallaxrechner (både selve
forbindelse og den i L.B.-Gerät C/42 (Heer) indbyggede geometriske
batteriafstand). En præcis og dermed vellykket virkningsskydning kan
derfor ikke garanteres.
Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde synes ??ikke egnet til bekæmpelse
af mål i Vigsøbugt, som i betragtning af placeringen af batteriet ikke
kan ses fra batteriets ildlederstandplads. Derfor behøver batteriet 2
pejlestationer på Hanstholmen, nemlig Pejlestation IX (tidligere
Abkommpeilstand III) og Arko kampstadet. L.B.-Gerät C/42 (Heer) er
konstrueret således, at der derved uden en besværlig ændring af det og
af Parallaxrechneren kunne blive beskudt en sektor på fra 290o til 88o,
altså det meste af Vigsøbugt. Dog kan en sektor på 10o inde under land
i Vigsøbugten ikke registreres og beregnes med apparatet, da
sigtelinierne fra de to pejlestationer danner en så spids vinkel, at
apparatet her har sin begrænsning.
Skulle også Pejlestation X (tidligere Abkommpeilstand V) anvendes til
langbasisskydning, måtte gradtallene på apparatets gradbue mellem
gradtallene 290 og 90 foruden gradtallene mellem 180 og 340 registreres
i en anden farve. Dette må dog afvises på grund af risikoen for
forvekslinger og uoverskuelighed i betjeningen af apparatet. Desuden er
det ikke nødvendigt med hjælp fra Pejlestation X for at gennemføre selv
en vanskelig langbasisskydning i batteriets hovedskudretning.
Pejlestation X ville i sådanne situationer være velegnet til sideværts
observation under indskydning med Au.-Au. Hensigten er stadig, på trods
af at Pejlestation X permanent skal være bemandet af 1 underofficer og
6 menige (se hies. B.Nr. G 1406 af 1.4.43.), skal være klar til at
betjene Batteri Hanstholm I.
Da skydemetoden med én observatør fra batteriets hovedildleder giver en
betydeligt hurtigere indskydning med en bedre salvekadence - og dermed
bedre chancer for gode resultater - bliver bedt om at samtykke til, at
der kun skal skydes med L.B.-Gerät’et i Vigsøbugt og vestpå, hvorfra
der på samme tid kan observeres fra Arkostand og Pejlestation IX. |
12/04/1943 |
Der anmodes om tempo på med indretning af mini-pejlestationerne X og IX. |
Fra 1. Batterie Mar.Artl.Abtlg. 118.
Til Kommando Mar.Artl.Abtlg. 118.
Vedr.: Besuch des Dienststellenleiters der Mar.-Fest.-Pi-Gruppe Kopenhagen, Hauptmann Dr. Wempe.
Forudgået: Samtale med kommandør M.A.A. 118 - batterichef 1./M.A.A. 118 den 10.4.43.
Hr. Hauptmann Dr. Wempe sikrede i øvrigt i samtalens forløb .........
gennemførelse af de påkrævede istandsættelsesarbejder ved
pejlestationerne IX og X samt underbringelsesbarak for pejlestation X.
Udførelsen af disse arbejder skal foretages hurtigt; nøjagtig
byggetermin blev imidlertid ikke angivet. |
20/04/1943 |
Indrettelse af beredskabsrum. |
Fra Admiral Dänemark til Marine Festtungspioniergruppe Kopenhagen.
..... i det tunge batteries pejlestationer 9 og 10 skal der adskilles
et beredskabsrum, der skal kunne huse tre mand. Pejlestation 10 skal
desuden sættes dybere og forankres med klitten. |
22/04/1943 |
Placering af P7. |
Pejlestation VII Stenbjerg bliver på punkt 111. Udslaggivende for beslutnigen er både de taktiske og bygningsmæssige forhold. |
30/04/1943 |
Nyopstillet pejlestander for Hanstholm I på Arko-bunkeren. |
Udnyttelsen
af L.B.-Gerätes C/42 (Heer) til Lang-Basis-skydemetoden er forudset
således, at batteriet ved hjælp af dette apparat, Peilstandes IX og den
nyopstillede pejlestander på Arko-bunkeren over holmen kan beskyde
Vigsøbugt. |
05/06/1943 |
Justeringer ved P X. |
Fra Kdo. MAA 118
til Marineartilleriezeugamt Thisted.
Vedr. nyopmåling og telefonomlægningen Pejlestation X (Hanstholm I).
Med fremrykningen og sænkningen af Batteri Hanstholms Pejlestation X er
fundamentet for pejleapparatet (Peilsäule) flyttet med et tilsvarende
stykke .... |
17/07/1943 |
Ansøgning om sløring af pejlestationerne X og IX og
pigtråd om X. |
Fra Skrivelse om arbejder ifbm. befæstningsbyggeriet.
2) Sløring af pejlestationerne IX og X (9 og 10) er bestilt hos Marine-Fest. Pi. Gr. Thisted og bliver udført af denne.
4) Opsætning af pigtråd om pejlestation X (10), ca. 300 m er bestilt
hos Marine-Fest. Pi. Gr. Thisted og bliver udført af denne.
De under pkt. 2) og 4) anførte arbejder er allerede påbegyndt ved
Marine-Festungspionier-Gruppe, Aussenstelle Thisted, men pga. mangel på
materialer endnu ikke fuldført. |
17/07/1943 |
Ansøgning om indhegning af pejlestationerne 1, 7 og 8 og færdiggørelse af Schützlöchern ved 1, 6, 7 og 8.
(Se kort 01/03/1943.) |
Fra Kommando Marineartillerieabteilung 118.
Til Kommandant im Abschnitt dänische Westküste, E s b j e r g.
2) Sløring af pejlestationerne IX og X (9 og 10) er bestilt hos Marine-Fest. Pi. Gr. Thisted og bliver udført af denne.
4) Indhegning af pejlestationerne 1, 7 og 8. Det er der ansøgt om hos Adm. Dän.
5) Færdiggørelse af beskyttelseshuller (Schützenlöchern) for
pejlestationerne 1, 6, 7 og 8. Dette kan muligvis ske ved
pejlestationernes egen besætning. Ansøgning om at overtage arbejdet og
få materialerne leveret er sendt til Adm. Dän. Pi. |
01/09/1943 |
Byggeplaner. |
Ombygning af pejlestationerne IX og X. |
22/09/1944 |
|
Bulbjerg og Vigsø: Standpladserne fædige. |
09/10/1944 |
Bulbjerg, Vigsø og Stenbjerg næsten færdige. |
Fra Marineoberkommando Ostsee til Til OKM - 1/Skl. og Adm. Qu IV.
Kort tilbageblik på september 1944 vedr. Pejlestationer Hanstholm 2:
a) Bulbjerg. Færdigstøbt. Tildækning med jord og sløring færdig.
b) Vigsø. Færdigstøbt. Tildækning med jord færdig.
c) Stenbjerg. Færdigstøbt. Jordarbejderne endnu ikke påbegyndt. |
20/11/1944 |
Bulbjerg, Vigsø og Stenbjerg færdige. |
Fra Marineoberkommando Ostsee til Til OKM - 1/Skl. og Adm. Qu IV.
Kort tilbageblik på oktober 1944 vedr. Pejlestationer Hanstholm 2:
Bulbjerg færdigstøbt og sløret.
Vigsø færdigstøbt og sløret.
Stenbjerg færdigstøbt. Tildækning med jord er i gang. |