Hanstholmregistreringen
v/Jørgen Lumbye |
||||
Gå
til: |
Thisted | Forsiden |
41.06 | Dragsbæklejren/Seefliegerhorst Thisted |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Referance: Indenrigsministeriets Afviklingsudvalg af 16-5-1945. REGISTRERING THISTED AMT 2. Beskrivelse af Omraader uden for HANSTHOLM. Udført i 1945 af Hærens Bygningstjeneste 3. Bygningsdistrikt. Udfærdiget i Decbr. 1945 paa Grundlag af optisk Distancemaaling. Poul Boe, Landinspektør. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
I Stärkemeldung des Lw.-Bezirks (Thisted) pr. ultimo maj 1945 er anført denne bemanding: |
a) Verwaltungs Kdo. der Fl.H.Kdtr. E 110/XI (See): 2 officerer, 1 tjenestemand 35 underofficerer, 68 menige samt 3 R.Ang, i alt 109. |
b) 2./Ln. Flugsich. Rgt. Reich Gr. Führer: 1 officer, 8 underofficerer, 5 menige samt 19 kontordamer, i alt 33. |
c) VA und ET der 4./Ln.Abt. 85: 13 underofficerer og 15 menige, i alt 28. |
Den samlede bemanding: i alt 179. |
Hanstholmregistreringen v/Jørgen Lumbye |
Fra "Krigsdagbog -
En Egn under Besættelsen"
af
Clemmen Brunsgaard Forlaget Sparekassen Thy/Knakken, 1995 |
|
05/06/1940 | Desværre ser det ud til, at Tyskerne vil berøve Thistedboerne deres udmærkede Badestrand ved Simons Bakker. Der skal anlægges et eller andet - det paastaas, at det skal være en Basis for Vandflyvere - og den vil man have tæt ved Byen. Der udfoldes fra Borgmesterens Side store Anstrengelser for at afværge denne Beslaglæggelse, og der raader i Byen ikke saa lidtÆngstelse for, hvad der kan ske, hvis der virkelig anlægges en tysk Flyverbasis klods op ad Byen. |
07/06/1940 | Badestranden er ikke til at redde. I Dag har en Arbejdsstyrke taget fat paa et stort Jordarbejde derude. Saa vidt man kan forstaa - konkrete Oplysninger kan ikke faas - drejer det sig om Bygning af Huse til Saarede fra Krigen, og der skal laves en Anløbsbro til Skibe og Vandflyvere. |
10/06/1940 | Der
arbejdes for fuldt Drøn ved Simons Bakker, og alt hvad der kan skrabes
sammen af Arbejdsmænd og Tømrere er derude, i alt mindst et Par
Hundrede Mand. Der arbejdes fra Kl. 5 Morgen til 11 Aften baade Søgne-
og Helligdage, saa Arbejderne tjener store penge. Det spiller ingen
Rolle, hvad det koster. En Stor Del af Simonsgaards Jorder er taget ind, og der skal rejses Bygninger paa Bakken lige Syd for Gaarden og paa Jorderne Vest for Landevejen. Tre Rambukke slår Pæle ned til Anløbsbroen. |
16/06/1940 | Det
er et mægtigt Arbejde, der udføres ved Dragsbæk. Bakkerne endevendes,
og der rejses mange store Bygninger. Endnu vides det ikke med
Sikkerhed, hvad Meningen med det hele er. Byraadsmedlem Murer Hvid, der som Formand for Udvalget for Byens Grunde og Ejendomme har forhandlet med Tyskerne, mener, at det drejer sig om Lazaretter, saaledes at Saarede i store Vandflyvere, som tager 60 Passagerer, kan ankomme fra Fronterne direkte hertil. Det skal være Maskiner, der gaar 5-600 Km. i Timen, og som løber herop paa 1-2 Timer. De skal have en lang Strækning at lande paa, og dette skal være Aarsagen til, at Anløbsstedet skal være netop i Dragsbækbugten, hvor der er et langt Stræk fra Feggesund. |
18/06/1940 | Igen er der kommen et Kompagni Soldater, denne Gang Luftværnstropper. Det forlyder nu, at det alligevel ikke er Lazaretter, der bygges ved Dragsbæk, men derimod en Flyverskole. Bygningernes Udseende bliver ganske som almindelige Bøndergaarde, saaledes at de aldeles ikke virker paafaldende i Landskabet. |
28/06/1940 | - til Dragsbæk og Klitmøller kommer masser af lastbiler med træ fra Rold og andre steder samt fra egnens egne plantager. Tyskerne har lejet savskærerier i Dragsbæk, Sundby og andre steder, og her arbejdes ustandseligt med at skære træ til deres barakker og andre ting. |
29/06/1940 | I
Nat var en engelsk Flyver over Thisted, og der blev udvekslet en Del
Skud. Min Kone vækkede mig ved 2½-Tiden, idet hun havde hørt baade
Flyvemaskinen og Skuddene. Jeg hørte ogsaa nogle Skud fra et
Maskingevær, og jeg kunde høre en Flyver, der fløj bort, ligesom jeg
hørte tyske Soldater i Aktivitet. Det var saa vidt jeg kunde høre paa Dyrskuepladsen, hvor der i denne Tid er opstillet Vagtposter om Natten. Egentlig troede jeg nærmest det drejede sig om en Natmanøvre, som Byens tyske Tropper afholdt, men det viser sig, at flere har set, hvad der foregik. En Flyver nærmede sig i betydelig Højde, og pludselig gik han i Styrt ned mod Dragsbæk, hvor han kastede nogle Lysbomber ud. Tyske Vagtposter fyrede med Luftværnskanoner, og Flyveren svarede med Maskingeværild. Det hele varede kun et Øjeblik. Begivenheden har naturligvis øget Ængstelsen for, hvad der kan ske, særlig er Befolkningen omkring Dragsbæk noget betænkelig ved Situationen. |
03/07/1940 | Entreprenør Valdemar Andersen, Thisted, der har ledet store arbejder, som tyskerne har iværksat ved Hansted, Klitmøller og ved Dragsbæk, blev for kort tid siden suspenderet fra ledelsen ved Dragsbæk, grundet manglende orden i sine forhold. |
06/07/1940 | Der
ligger for Tiden ca. 300 tyske Soldater i Thisted, og efter hvad jeg
erfarer, vil der i nær Fremtid ankomme yderligere 6-700 Mand, som skal
indkvarteres i de nye “Gaarde” ved Dragsbæk. Dette Byggeri fortsættes med uformindsket Kraft, og der rejses stadig flere Huse. Hos mig bor to Aarhus-Tømrere, som er kommen herop for at arbejde for Tyskerne. Der er Tømrere fra hele Jylland. Fra Thisted Vandværk er en Vandledning til ca. 20.000 Kr. ført ud til Husene. Vore dejlige Simons Bakker er ganske rodet op, og hele det smukke Parti ved Badestrandenødelagt. Det tilgiver vi aldrig Tyskerne. Hvad det hele skal bruges til, ved man stadig ikke, men Lazaretter bliver det øjensynlig ikke. Der skal sandsynligvis bo Soldater i “Gaardene”. Der kommer stadig Flyvere, som gaar ned paa Vandet ved Dragsbæk. I Nat har 5-6 Vandflyvere ligget der nede. |
09/07/1940 | Endnu
er der ikke sket noget alvorligt ved Thisted, men vi kan ikke undlade
at ængstes noget. Alt, hvad der laves ved Dragsbæk, tyder paa, at her
skal være en militær Basis, der godt kan blive farlig. De fem
Flyvemaskiner ligger stadig der nede, og der anlægges for Tiden stor
Bombebeskyttelsesrum. Flere af Beboerne ved Dragsbæk er flyttet bort - i hvert Fald om Natten - og logerer andre Steder. |
22/07/1940 | Endnu
arbejdes der ved Dragsbæk under Højtryk med de
forskellige“Bøndergaarde” og andre Anlæg, og hver Dag kommer og gaar
større eller mindre Flyvemaskiner. Der er endnu ikke ankommen noget
større Antal Soldater til at bebo Husene, men her i Byen har vi nogle
Hundrede, mest Rekrutter. Det er sandsynligt, at hele Anlægget ved Dragsbæk er et Led i Tysklands Planer for det store Angreb paa England, der ventes snart at vilde komme. Det er rimeligt, at de i den Anledning vil have mange Flyverbaser - Frederikshavn, Aalborg, Thisted, Karup m.f. Steder, og det kan let blive en alvorlig Sag at bo ved en af disse Pladser. |
25/07/1940 | Der er stadig ligesom lidt mere Uro i Luften. Hurtige Jagermaskiner kommer hyppigt og gaar ned ved Dragsbæk, men de bliver her sjældent ret længe ad Gangen. |
15/08/1940 | Ved
Dragsbæk synes man nu i Hovedsagen at være færdig med de tyske Anlæg.
Der arbejdes dog stadig derude, og der er begyndt paa et Par nye Huse.
Der ligger det meste af Tiden Vandflyvere i Bugten, og det ser ud til,
at Anlægget skal være Flyverskole. Maskinerne starter og lander ved Dag
som ved Nat, og vi vækkes om Natten ved at Husene ryster, naar
Maskinerne drøner hen over Hustagene. En Del Luftværnsfolk - og formentlig nogle Flyverelever - bor i “Gaardene” ved Dragsbæk og i Tilsted. I Kirketaarnet og paa Elektricitetsværkets og Bryghusets Skorstene er opsat elektriske Lanterner, der kan tændes af Tyskerne ved Dragsbæk, og som skal hjælpe Flyverne til at kunne lande i Mørke. |
10/09/1940 | Gennem
nogen Tid har vi haft Flyverskole ved Dragsbæk. Hver Dag var Elever
oppe for at øve sig, bl.a. i Styrtdykning, og der laa det meste af
Tiden en halv Snes Maskiner der nede, ligesom der kom mange større
Maskiner og enkelte Ambulancemaskiner paa Visit. Efterhaanden som den tyske Offensiv mod England er tiltaget i Voldsomhed er der bleven mere stille ved Thisted. Der flyves vist ikke mere med Elever, men der kommer og gaar Flyvere Dag og Nat. De røde Lanterner paa Vandtaarnet, Kirken og Fabriksskorstenene er ofte tændte om Aftenen og om Natten. Vi har ikke ret meget Fodfolk i Byen, men der er en Del Luftværnsfolk, som bor i de nye Huse ved Dragsbæk og i Tilsted. Der bygges endnu ved Dragsbæk, men kun i mindre Maalestok. |
25/09/1940 | - til Dragsbæk er ankommen nye Luftværnstropper. Der ligger det meste af Tiden 4-6 Vandflyvere ved Dragsbæk, og de flyver hver Dag, især om Morgenen hører vi dem. Det drejer sig saa vidt man kan forstaa, om Maskiner, der mest anvendes til Rekognoscering, maaske ogsaa en Del til Øvelse. |
28/10/1940 | Der
ligger nu kun 3-4 Maskiner i Dragsbæk, og Flyvningen foregaar ikke nær
i den Udstrækning som tidligere. Byggeriet ved Dragsbæk synes nu at
være ved sin Afslutning, men saa vidt man kan forstaa, er de opførte
Bygninger ikke fyldte med Soldater. Ved Hansted har tyskerne opstillet et luftfyr, hvis stråler vi kan se hver aften på himlen. (JL: Mellem Hansted og KLitmøller.) |
13/12/1940 | Der er ikke særlig mange Soldater i Byen, kun en lille Klat Fodfolk, men ved Dragsbæk ligger en Del Luftværnsfolk. Kun sjældent ser vi en enkelt Flyver over Byen. |
03/01/1941 | Ved Dragsbæk er der i den senere Tid opstillet flere Antiluftkanoner paa Bakkerne, hvad der egentlig ikke tager sig hyggeligt ud. Endnu har vi dog ikke mærket, at Englænderne skulde være ude efter vore Omraader. |
04/01/1941 | De
tyske Flyvemaskiner fra Dragsbæk er bleven slæbt om til Thisted Havn,
hvor de er sat paa Land rundt om det indre Havnebassin. Tyske søfly på Thisted havn. I forgrunden Junkers Ju 52, bag den en Dornier Do 18. (MCH 4902). |
19/01/1941 | Foruden de 8 tyske Flyvemaskiner, der staar på Havnekajen i Thisted, ligger en halv Snes trukket op paa Landingsbroen ved Dragsbæk. En Del af Maskinerne siges at være flyttet fra Aalborg hertil. |
12/08/1941 | Der nedlægges for tiden telefonkabel mellem Hansted og Dragsbæk. Det nedgraves i kanten af landevejen og føres fra Thisted forbi Alderdomshjemmet op over Halden og videre til Dragsbæk. |
Hanstholmregistreringen
v/Jørgen Lumbye |